Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Realdrinks.dk en webshop men ingen køber noget i butikken

Side 2 ud af 2 (16 indlæg)
Fra Aalborg
Tilmeldt 17. Dec 10
Indlæg ialt: 378
Skrevet kl. 23:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tror at fragten afskrækker rigtig mange købere. Jeg ved godt at det er det dyrt produkt at sende, så jeg har ikke lige en løsning på det.

Men jeg havde faktisk fundet et par produkter jeg var i gang med at købe (2 forskellige juice til i alt 40 kr. + fragt på 60 kr.). Men da jeg så at fragtet mere end fordoblede prisen, droppede jeg det igen.

Fra København S
Tilmeldt 9. Sep 10
Indlæg ialt: 1066
Fra  Caps4you Skrevet kl. 23:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jens.

Mit første indtryk af hjemmesiden, er at det er en flot hjemmeside. Dog ligner det ikke en "webshop" i mine øjene, nærmere en informations side omkring de forskellige produkter.
En mulighed var, at få lavet nogle "call to action" knapper, der fanger folks opmærksomhed? Evt. lav "køb" knappen om til grøn eller en anden farve, der er iøjenfaldende.

Ps. det kan godt være, det kun er mig der synes det virker mere som en informations side, frem for en webshop.

Derudover selvfølgelig få lavet SEO, Prøv noget Adwords igennem Google og ikke mindst benyt dig af facebook .. Nu ved jeg ikke om du har lavet en Facebook Side, men det ville være en god ting. Jeg har stor glæde af min Facebook side og den tiltrækker en del trafik til min shop.

Held og lykke

/Martin

Fra DK- Struer
Tilmeldt 26. Dec 06
Indlæg ialt: 2831
Fra  Ifindu.dk Skrevet kl. 23:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Der er ikke mange webshops med drikkevarer som har succes - Hvorfor? jeg har ikke det endegyldige svar - folk kan jo bare købe for 500m- hos dig og få gratis fragt - men hvorfor gør de så ikke det? måske er drikkevarer en "luxus-/impuls-vare" som man fravælger i krisetider, - eller som impuls køber når man er i supermarkedet.

I dit tilfælde skal du nok slå meget mere på de historier du kan putte på produktet:

hvem der har plukket æblerne 

hvor økologiske de er

osv. ....

Jeg har et par vinhandler kunder, den ene er stoppet med webshoppen, den anden kører selv rundt med varerne

og henter dem iøvrigt selv i udlandet...

Det gælder om at skabe et "hype" omkring sit produkt, så det skiller sig ud fra alle de flasker der står i supermarkedet.

Men det underlige er, at det synøs jeg måske allerede dine produkter gør, 

så det ville guld værd at køre noget statistik på dine besøgende, og hvor de falder fra.

Hvis der er nok besøg, skal de jo konverteres til kunder, og der kan der faktisk gøres en del på din side, som andre også har været inde på. Flere knapper som tydeligt angiver KØB/Læg i kurv osv.

Har du analytics installeret?

Hvis ikke er det bare med at komme i gang - Det kan jeg hjælpe dig med hvis du mangler ekspertisen.

Herefter kan der laves analyser af dine besøgenes færden.

Men hvis der ikke er nogle links rundt omkring på nettet, som henviser til dig, eller du ikke ligger fornuftigt på google ved de rigtige søgeord, så kommer der ingen trafik. Så der kunne man også sætte ind hvis det er tilfældet.

Men som en anden sagde, - er det en god ide, at få hjemmesiden ændret i forhold til en bedre konvertering, og dette kan du gøre som jeg tidligere skrev. Der er ingen grund til at få endnu flere besøgende som ikke køber.

Få hjælp til at det tekniske omkring Web og Grafisk -  https://icode.dk

Fra København Ø
Tilmeldt 1. Dec 11
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 00:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Som privat virker det for mig langt ude at købe drikkevarer på nettet. Derfor synes jeg, dine kunder skal findes hos professionelle. For eksempel steder, der afholder arrangementer, og som har det unikke og skræddersyede i fokus. Herregårde og proprietærlandbrug er i dag i vid udstrækning lagt om til sådanne foretagender, og jeg tror du vil have gode chancer her. Deres kunder elsker specialiteter, og hvis du er villig til at tage turen, tror jeg også lignende steder i Sverige og Norge kunne blive kunder.

Dertil kommer selvfølgelig alle de små barer og caféer, der skyder op rundt omkring. Jo mindre, jo bedre. Og mere nystartet. De er opsatte på at forbedre deres produkt. Hvis de er for etablerede med at føre et bestemt sortiment, er det en større risiko for dem at inkorporere dit produkt. En virksomhed/et produkt kan altid blive bedre, men "if it ain't broken, don't fix it" har også noget at sige.

Tilmeldt 16. Nov 11
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 01:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Personligt syntes jeg at "læg i kurv" systemet er forivrende.

Når jeg har lagt et produkt i kurven og shopper videre, kan jeg umildbart ikke se hvad jeg har i min kurv. Først hvis jeg vælger endnu et produkt og lægger i kurven, kan jeg se de tidligere produkter jeg har lagt i kurven.

Jeg foretrækker at når man lægger produktet i kurven sker det automatisk, hvor at man kan se at produktet er lagt i kurven, f.eks. oppe i højre hjørne, og derved ikke kommer væk fra shopping siden. Således at man ikke skal bekræfte hver gang man har "lagt et produkt i kurven" at man vil shoppe videre.

Et eksempel på kurven oppe i højre hjørne kunne f.eks. være www.gymnordic.dk side. 

Fra Kalundborg
Tilmeldt 19. Dec 09
Indlæg ialt: 858
Fra  Knockout Marketing Skrevet kl. 02:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Forestil dig at købe en enkelt porre på nettet .. langt ude ikke?

Forestil dig nu at købe 500 gram hakket flæsk på nettet .. langt ude ikke?

- Forestil dig så at få leveret for en uge eller to af gangen af ovennævnte (forskellige grøntsager og kød arter) = Genialt!

Se på f.eks årstiderne og grisogko's koncept med automatisk abb. bestilling

Jeg benytter selv grisogko, men kunne aldrig drømme om at bestille en enkelt pakke kød, hvor jeg tværtimod opnår en bonus i form af mindre indkøb og mere tid når det bliver trukket automatisk og leveret til døren.

Jeg må ærligt erkende at jeg ikke tror jeg nogensinde ville købe i din shop med den nuværende form. Men hvis dette blev implementeret ville jeg seriøst overveje at gøre brug af tilbuddet

Få 3 tilbud fra lokale ejendomsmæglere på formidlingen af dine erhvervslokaler (gælder også privat bolig)

Side 2 ud af 2 (16 indlæg)