Godaften alle amino'er. Så har jeg fået cvr nummer og er startet rigtig :) man får jo næsten en helt sug i maven som da man var barn juleaften nu er det bare ikke gaver under juletræet men noget jeg selv har skabt. Jeg er startet som smykkedesigner i kan se min hjemmeside her www.menilla.dk Jeg vil meget gerne høre jeres mening om sitet er den grønne farve fx for lys på jeres skærm ? og hvordan er helhedsindtrykket ? osv. også liige.. jeg har oprettet firmaet menilla. fordi jeg synes det er et rigtig godt navn til mine smykker også lægger der en længere forklaring bag også.. men men men jeg opdagede så efter jeg havde købt domænet designet logo osv at det ligger meget tæt op af en stor by's navn så når man søger på menilla foreslår den et andet ord. hvad kan jeg gøre ved det + bliver jeg nødt til at skifte navn ? eller vil google med tiden acceptere mit navn ? og stoppe med at foreslå det andet ord ? mit formå er at sælge til forhandlere/butikker men jeg ved ikke helt hvordan med priser om jeg skal lade være med at skrive priser på produkterne som nu ? eller om jeg skal skrive vejl. priser eller indkøbs priser ? Jeg havde egentlig tænkt mig at butikkerne kunne kontakte mig også kunne jeg sende nogle pdf ark jeg har lavet over mail med vejl. priser indkøbspriser og evt lager tal. Når jeg så havde fået nogle forhandlere vil jeg lave en ekstra side hvor forhandlerene er listet med link til deres webshop eller deres fysiske adresse så kunderne ved hvor de kan købe mine smykker. jeg vil meget gene høre hvad i tænker lige meget om det er ris eller ros. Venlig hilsen Heidi |
Heidi,
jeg kan godt se, hvad du mener med navnet Menilla vs storbyen Manilla. Omvendt kan det være svært at finde på noget, som ikke ligner noget, der hidtil er brugt. Men hvis du er i tvivl, så må du hellere nu beslutte at finde et nyt navn, inden du "gror fast" med Menilla. Fordelen med Menilla er:
- Ingen æ, ø, å eller andre mærkelige tegn
- Kort
- Let at udtale både for danskere og andre
Jeg vil anbefale dig en korrekturlæsning, for du har det med at bruge små bogstaver, hvor der egentlig burde være store, og omvendt, fx på overskrifterne på forsiden samt på siden Kontakt.
Forsiden virker "bleg". Der mangler noget "spræl" i den; noget, der får brugeren til at sige WOW! Der mangler noget tekst.
Når man kommer ind på siden Kollektion, ser det MEGET bart ud! Jeg vil anbefale dig at tilføje nogle fotos, enten af den unge kvinde, man ser fx under Collar. Det er også oplagt at bruge nogle af dine fine silhuetter fra siden Silhuetter.
Billedet/banneret med pigen på forsiden kan du med fordel ændre. Pigen befinder sig i venstre side, hvilket er helt fint, men hun har retning væk fra centrum af banneret. Prøv at se, om det er bedre at placere hende i højre side. Der er ingen garanti for, at det er bedre, men prøv det. Du kan evt. flytte Menillas lysgrønne logo ned, så det fylder den tomme plads ud i bannerets højre side. Men ellers er det en fin effekt, at hun har lukkede øjne, og eftersom håret falder på hendes ansigts højre side, ser man bedre silhuetten i hendes øre.
På forsiden er der 3 illustrationer med undersider. Jeg vil anbefale dig en kort tekst under hvert billede som en slags "teaser". Fx har du overskriften Menilla Tænker på Miljø'et (der skal stå: Menilla tænker på miljøet) og nedenunder er der nogle farvede felter. Jeg fattede ikke, at der var tale om æsker. Du kan fx skrive en teaser som "Menilla leverer deres varer i miljøvenlig emballage" og et link, hvor der står "læs mere >>" eller noget i den stil.
Du anvender en meget lys grøn farve til barrer, overskrifter og links. Prøv at gøre den grønne farve dybere (mørkere). Så bliver det også lettere at læse hvid tekst i grønne felter.