Jeg blev i dag ringet op af en trist mand, der fik skiftet sine vinduer for 5 år siden. Han tænkte, at han ville gøre mere for at spare på varmeregningen og efterisolerede derfor gulve, vægge og lofter. Men nu påstår han, at det trækker igennem vinduerne og en termografisk undersøgelse viste, at vinduerne er utætte. Derudover har der dannet sig skimmelsvamp i lysningerne, og børnene, konen og han er konstant syge med snue og hosten. Det har dog vist sig, at vinduerne ikke er utætte, men at den ene tætning, der er i danske vinduer, selvfølgelig giver et dårligere termografisk billede end resten af vinduet. Kuldebroen føles som træk. Problemet er, at fugten i huset nu efter efterisoleringen ikke kan fordeles jævnt på gulve, vægge og lofter. Fugten søger det koldeste sted og i dette tilfælde er det de dårlige vinduer, der slet ikke kan matche de gode isoleringsværdier resten af huset har fået. Så ja, man kan faktisk blive syg af at efterisolere sit hus, når man ikke samtidig skifter sine vinduer ud til højtisolerende vinduer. Kunden skal nu have skiftet sine forholdsvis nye vinduer til nye vinduer i 2012. Han ærgrer sig selvfølgelig over, at ingen har gjort ham opmærksom på problemet før nu. mvh. Klaus [Del af indlægget er fjernet af moderator for reklame efter anmeldelse] |
Hej,
Plejer firmaets vinduer ikke at være temmelig gode? Har selv kun hørt godt om den og har dem selv i mit hus.