Kære Søren,
jeg tillader mig nu stadig at være skeptisk :-)
Dette af flere grunde:
Denne ambition kræver, at vi MÅ tænke ”forretning” for på den måde at blive ved med at innovere og optimere platformen. Dog opkræver CAREMAKER, i modsætning til andre indsamlingsplatforme, ikke noget
abonnement eller oprettelsesgebyr.
SVAR: Der var jo også den mulighed, at I etablerede jer som NGO og kørte på de forretningsvilkår. I har jo bevidst valgt at være en virksomhed, eller tager jeg fejl?
YouMeShopping er naturligvis velkomne til at søge om at blive listet som forening :)
SVAR: Vi takker pænt nej, men tak for tilbuddet :-)
Som kommentar ti
Desuden camoufleres dette ofte så meget, at folk tror alle pengene går til gode formål
har jeg kun at sige – se den side du omtaler inden du udtaler dig. Midt på forsiden med fed skrift linker vi direkte til vores handelsbetingelser. Derudover skal alle indsamlere og bidragsydere godkende disse inden de kan komme videre i processen.
SVAR: Jeg er helt med på, at I linker til jeres handelsbetingelser. Jeg vil dog så spørge dig: Hvor mange mennesker kender du, som læser handelsbetingelser og vilkår på webshops og lignende, når de køber en vare? Nej, vel :-) Jeg har testet jeres system, og på intet tidspunkt bliver man oplyst om jeres fortjeneste - eller at I er en virksomhed. Det er i mine øjne ikke en etisk måde at gøre dette på - sorry.
Det er jo fair nok, at I er en virksomhed og vil tage jeres cut - det er op til jer. Men så fortæl det dog til brugerne direkte frem for at camouflere det i nogle forretningsvilkår, som ingen læser. Det er ikke transparens i mine øjne.
Jeg vil ikke gøre mig til dommer over jeres intentioner med siden. I er garanteret nogle flinke mennesker - det er jeg slet ikke i tvivl om. Men jeg bryder mig ikke om den form for skjult kommunikation, som du henviser til - med vilkår osv. Jeg gjorde BetterNow opmærksomme på det samme, og de har nu ændret praksis. De startede endda med at bruge et .org domæne, hvilket var, i mine øjne, endnu et forsøg på at pakke noget anderledes end i forhold til virkeligheden.
At man vil lave kommerciel fundraising er helt fair. NGOerne ser jo ud til gerne at ville være med. Men så gør det med 100% transparens i de ting, I foretager jer, er mit venlige råd.
Til slut kan jeg kun tilslutte mig kommentaren fra FirstMovers i flere medier: At I vælger at have indsamlinger til større bryster på linje med indsamlinger til fattige mennesker i Indien sender i mine øjne nogle signaler, som er meget uheldige. Uanset hvordan den måtte kunne spinnes rent PR-mæssigt.