Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Jakodan - ny hjemmeside?

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Fra Kolding
Tilmeldt 8. Mar 07
Indlæg ialt: 1577
Fra  Jakodan A/S Skrevet kl. 13:11
Hvor mange stjerner giver du? :

VI har ellers været rigtigt glade for vores hjemmeside, som kører i et program udviklet af et firma fra Kolding. Det fede ved programmet er at vi løbende har kunnet lave ændringer og få lavet specielle ting, feks har vi fået det sat op så man kan søge på størrelser, så webshoppen selv beregner fragten ved at lægge varernes vægt sammen og lignende ting, som er lavet specielt til vores behov.

Firmaet blev for nogle måneder siden pludselig solgt til et andet webbureau, som flyttede vores hjemmesiden over på deres servere - vi blev lovet at de havde tjekket alt hvad der skulle tjekkes inden, og at det ikke burde give problemer med flytningen. Nu, 5-6 uger efter flytningen, har vi stadig ikke problemer - hjemmesiden er lige nu helkt forsvundet og har været det i et døgn, og jeg kan ikke få fat i nogen fra firmaet. 2 dage i sidste uge virkede vores mængderabatter ikke ordentligt, så produkterne gik ind til forkerte priser - der har også været problemer med at de flyttede rundt på adresser, så vi ikke kunne downloade orderer til vores C5 regnskabsprogram, og blev nød til at taste dem manuelt i nogle dage - så har de haft dage hvor indkøbskurven ikke virkede osv osv - med andre ord har vi i de sidste 6 uger ikke haft 3 sammenhlængende dage hvor det hele virkede som det skulle.

Vi er nu kommet der til, hvor vi er begyndt at overveje om, vi skal flytte hjemmesiden helt.. Hjemmesiden er vores levebrød og der vi får kunderne fra. Som det er lige nu ville jeg ikke turde udvikle mere på siden, for jeg ville være bange for, om det gavere problemer, hvis vi beder dem begynde at rette i det nuværende.

What to do?? Vi har samlet gennm de sidste år brugt rigtigt mange penge på siden og synes det er skide irriterende at skulle starte forfra.

Det værste er, at da de solgte det gamle firma bad vi om en kontrakt som skulle sikre os at sådan noget som dette ikke skete og at de kunne holes ansvarlige - men det har vi ikke kunnet få. Da vi får år tilbge startede hjemmesiden vardet slet ikke som webshop, og vi havde slet ikke tænkt det blev nødvendigt med en kontrakt, for firmaet har altid haft et meget højt service niveau -og så er siden bare stille og roligt vokset. De nuværende ejere (som har hosting/webbureau i forvejen) er tilsyneladende ligeglade med vores "lille shop" og reagerer næsten ikke når man ringer til dem og melder fejl - man bliver nød til at ringe flere gange før de reagerer. Men vi har som sagt ingen kontrakt, så de penge vi allerede har brugt er vel allerede smidt ud af vinduet?!

Hvis vi skal ud og købe ny side vil jeg gerne være sikker på at vi ikke mister vores gode placeringer i google og at vi finder et professionelt webbureau som har lavet store hjemmesider tidligere, og som kan vejlede os korrekt, også indenfor seo og brugervenlighed.
Og hvor vi kan få en kontrakt som sikrer os, i tilfælde af, at noget ligendende skulle ske igen.

Hvem kan i anbefale? Hvis man spørger åbent her får man jo straks en million mails fra små nystartede itfolk - og intet galt i det, men vi har bare ikke råd til at tage chancer her, så det SKAL være nogen som har bygget mange store sider og hvor vi har mulighed for at udvikle alt det vi vil.

 

Fra København N
Tilmeldt 9. Sep 11
Indlæg ialt: 60
Fra  Orango ApS Skrevet kl. 13:32
Hvor mange stjerner giver du? :

En yderst trist historie, især når siden er ens levebrød :(

Næste gang vil jeg anbefale i har fuld adgang til siden, dvs. ftp og adgang til databasen, så i altid kan tage et backup og rykke siden til en anden udbyder, hvis i ikke er tilfredse.

Du er meget velkommen til at ringe/skrive til mig her i weekenden.
Er sikker på, at jeg kan hjælpe jer med at komme videre. Vi har ofte hjulpet kunder i lign. situationer i Orango.

Min mail er jm @ orango.nu

Fra Kolding
Tilmeldt 5. Sep 09
Indlæg ialt: 523
Fra  All Creative A/S - Vejle Skrevet kl. 17:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Nina

Det er da en lidt skidt situation for bare at sige det mildt...
Nu ved jeg ikke hvilket grundlæggende system jeres shop er bygget op i, og det kan godt være at følgende opfattelse ikke er korrekt.

Medmindre shoppen er bygget op i lukkede systemer som i ikke har adgang til har i formentlig mulighed for at flytte alt hvad i har liggende på jeres domæne + evt. sql-database til en anden udbyder/host.
Dermed bør det på kort sigt være muligt at få styr på situationen og indlede et samarbejde med en anden udbyder som kan leve op til et godt samarbejde.
Om det også kan løse problemet på længere sigt, med videreudvikling på det eksisterende uden at skulle opfinde det hele fra bunden afhænger lidt af hvilken platform den nuværende "gamle" shop kører på og om den evt. nye udbyder understøtter programmering og udvikling at det system.

Jeg kan desværre ikke tilbyde dig en løsning på problemet eller opgaven, men hvis du er interesseret hjælper jeg gerne med at finde frem til en mulig løsning så jeres webshop igen kan blive velfungerende Wink

PS: Jeg ved de ikke er de billigste, men Scannet kan måske hjælpe/løse det.

Kim Thranborg / Projektleder hos All Creative A/S / www.allcreative.dk

Fra Kolding
Tilmeldt 8. Mar 07
Indlæg ialt: 1577
Fra  Jakodan A/S Skrevet kl. 17:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kim,

Ja, det er rigtig træls.. lige nu virker siden heldigvis igen, efter at have været forsvundet i et døgn. men nu sidder vi på nåle og håber på den ikke forsvinder igen.

Det er opbygget i et cmsprogram som er ejet og udviklet af det firma vi har siden hos.. så selve programmet kan vi jo ikke rigtigt tage med os, men heldigvis kan vi da få alle produktbeskrivelser osv trukket ud, så vi ikke skulle sidde og taste det hele igen.

Jeg ved flere som bruger scannet og er tilfredse, men jeg har også hørt fra en af vores  kunder, at de ikke var tilfredse med mulighederne for at lave ændringer i webshoppen, når de har specielle ønsker.

Kendre du eller andre til webshops som på forhånd er programmeret til at kunne kobles sammen med C5?
Webshoppen vi har i dag har vi betaklt for at få koblet på c5, så vi kan downloade ordrer direkte - men der var andre ting som ville være smart at kunne koble på, feks oploadning af kundens faktuyra m.m.

Findes det?

Fra Odense
Tilmeldt 4. Jun 06
Indlæg ialt: 953
Fra  Veronté Skrevet kl. 18:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Det er en rigtig trist situation at stå i, og især dér man nogle gange fortryder at have brugt en proprietær løsning. Ikke at der er noget i vejen med det, men når lokummet brænder, så brænder det virkeligt.

Nu er det så i skal finde ud af hvad i vil. Skal i skifte til en anden proprietær løsning, eller gå open source vejen? Der er ulemper og fordele ved begge (som jeg ikke vil komme ind på her. Det står skrevet i tykt og tyndt på nettet).

Mht. hosting, så kunne det måske være i skulle have sat jeres helt egen server op? Det kan tit give en god fornemmelse i maven at man har sin egen server til at stå, så man ikke står af helvedes til, hvis webbureauet lukker og slukker (eller bliver solgt til nogen der ikke har passionen og evnerne). Med egen server er i jo nødt til at bruge en løsning, der ikke er lukket og udviklet af et bureau som et "hosted" miljø (der findes dog også proprietære løsninger, som i kan hoste selv - problemet er bare at mange bureauer ikke arbejder i dem).

Så i må sætte jer ned og få lagt en slagplan for, hvordan i vil se ud i fremtiden. Jeg selv er selvstændig ved siden af mit fuldtidsarbejde som programmør, så jeg er jo nok ikke lige den i søger (på trods af at man dog sagtens kan arbejde med små firmaer, hvis det er open source løsninger, da arbejdet kan "skydes" videre til andre senere i forløbet) Smile

Men vil i have en snak og rådgivning omkring hvad i kan overveje til fremtidig løsning, så kan jeg altid fanges på mail@eliassorensen.dk til en hyggelig snak. Jeg er altid klar til at hjælpe med-Aminoer Smile

Mvh., Elias Sørensen

Ved siden af mit arbejde som udvikler, sælger jeg også sokker på nettet :o)

Fra DK- Struer
Tilmeldt 26. Dec 06
Indlæg ialt: 2831
Fra  Ifindu.dk Skrevet kl. 18:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jakodan

Der må være noget i dit indlæg der appellerer til programørerne, og får dem ud af hulen for at hjælpe jer!

Det er en skidt situation i er blevet bragt i- men brug den til at komme ud af jeres bundne placering.

At vælge Scannet eller Dandomain vil bare stille jer i en tilsvarende situation, og med hånden på hjertet er tiden også løbet fra deres systemer.

Open-source webshops har for længst overhalet de lukkede bureau-løsninger, og fordi der sidder flere tusinde udviklere rundt omkring i verden og videreudvikler på de åbne systemer vil de hele tiden være med fremme, hvad angår frontend og backend.

hvilket system der skal vælges afhænger af flere faktorer, og det vil jeg ikke give et entydigt svar på lige nu.

Men I bør helt klart vælge et OpenSource som er godt oppe i tiden, og som står til at overleve, også i fremtiden.

Jeg vil gerne hjælpe jer med at få lavet den rette løsning - jeg er Freelancer, med en datamatiker og grafisk designer uddannelse i baggagen....

Jeg har en del kunder som jer, og det plejer at gå forrygende...

Jeg hjælper gerne helt uforbindende og indtil videre gratis, med at rådgive jer henimod den rigtige løsning server- og softwaremæssigt.

Vi krydser fingre for, at jeres side forbliver oppe et stykke tid endnu.

 

Få hjælp til at det tekniske omkring Web og Grafisk -  https://icode.dk

Fra Kolding
Tilmeldt 5. Sep 09
Indlæg ialt: 523
Fra  All Creative A/S - Vejle Skrevet kl. 20:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Nina

Jeg ved der findes flere løsninger, bl.a. en som kan koble C5 sammen med Magento men mere kender jeg ikke til det.
Et forslag fra mig vil være at kontakte en af mine tidligere kolleger som nu arbejder som selvstændig indenfor området og han er super skrap til C5 og de muligheder/løsninger der er på en lang række områder.
Du kan finde ham på www.alexlyngsoe.dk/ og jeg er overbevist om at han kender de rigtige moduler/systemer som kan løse opgaven med at koble en "standard"webshop på C5.

At jeg foreslog scannet var egentlig ikke for at i skulle benytte deres webshop.
Det var mere et forslag om at få webhotel hos dem og så installere oprette en webshop bygget op på en af de gængse opensource systemer som andre også foreslår.

Det at koble en webshop sammen med C5 er rent teknisk ret enkelt (om end det kræver en del opsætning og programmering)
Selv Scannets løsning som kobler deres webshop sammen med Navision bygger faktisk på en begvedliggende kørsel som startes x antal gange i timen/døgnet for at overføre data mellem de to systemer.
Hvor "langhåret" programmøren skal være for at lave det afhænger af hvor omfattende dataudveksling man ønsker.
Eksempelvis er en C5 installeret på SQL-database og en opensource webshop på en SQL-database jo i bund og grund bygget op på en datatype som ligner hinanden og det kan ikke ligefrem være raketvidenskab at få dem til at snakke sammen.

Det lyder måske ret teknisk, men for dem som har forstand på SQL og det der skal til for at flytte den slags data så vil opgaven være relativ enkel og overkommelig.

Sig endelig til hvis der er mere jeg kan være behjælpelig med :-) Smile

Kim Thranborg / Projektleder hos All Creative A/S / www.allcreative.dk

Fra Kolding
Tilmeldt 8. Mar 07
Indlæg ialt: 1577
Fra  Jakodan A/S Skrevet kl. 19:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvor er amino dog et dejligt sted at være :-)
Nu har jeg fået en meget bedre ide, om hvad vi skal - Jeg vender frygteligt tilbage, når vi har taget endelig beslutning, så i kan høre, hvad det blev til.

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)