Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Har du erfaringer med Vækstkaution fra vækstfonden?

Side 2 ud af 2 (20 indlæg)
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 13:16
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Brian Reinhold Jensen:
Vi er så heldige at vækste pænt for tiden

Så ville jeg ikke investere i mere hardware ... Det svarer vel til at låne penge til at spille Lotto for ...

Hvis det derimod er på grund af dygtighed, at I vækster, så skal I bare gi' den gas.

Kunne vi ikke - i det mindste bare herinde - droppe Janteloven, så succes ikke skal undskyldes?

Nå - det var lige OT, men synes bare det er synd, at det skal gemmes bag held og ikke dygtighed.

Tillykke med jeres vækst - det er godt gået!

MVH

Thomas

Tilmeldt 24. Feb 12
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 14:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Brian

Jeg har selv været igennem processen omkring vækstkaution i et firma jeg er medejer af. Som udgangspunkt er jeg enig med de andre i tråden om, at du hæfter på nøjagtig samme vilkår som hvis du låner pengene almindeligt gennem banken.

Når det så er sagt vil jeg mene at du helt sikkert kan drage nytte af vækstkaution. Selvom bankerne siger du også skal kautionere 100%, så skal du ikke tage dette som et endeligt svar. Ligesom med mange andre ting så skal du her gå ind i en forhandling.

Er klar over, at bankerne har en forpligtelse i at tage så store sikkerheder som muligt og deres udgangspunkt er altid 1:1. Men jeg har talt med flere hvor forhandling har været muligt. Seneste med en der har fået 700.000kr gennem vækstfonden hvor de selv kun kautionerede for 200.000kr.

Hvis du ikke kan få forhanldet en anden kautionsfordeling igennem, så er jeg enig med de øvrige om at så kan vækstkaution ikke betale sig.

Tillykke med væksten og held og lykke fremover ;-)

Mvh. Jannik

Fra Silkeborg
Tilmeldt 3. Apr 07
Indlæg ialt: 1958
Fra  Vipindi Skrevet kl. 15:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Thomas Bang Petersen:

Brian Reinhold Jensen:
Vi er så heldige at vækste pænt for tiden

Så ville jeg ikke investere i mere hardware ... Det svarer vel til at låne penge til at spille Lotto for ...

Hvis det derimod er på grund af dygtighed, at I vækster, så skal I bare gi' den gas.

Point taken :-)

/Brian

Tilmeldt 1. Jun 12
Indlæg ialt: 122
Skrevet kl. 16:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg var ansat ved et firma som blev anbefalet at gå den vej. Vi havde møder med disse vækst mennesker og fik Info om hvad vi skulle osv. Alt lavede vi efter deres henvisninger. Møder m m og de trak tiden ud i ca 6 mdr. Og vi hørte ikke mere. Nu er firmaet gået konkurs desværre. Jeg har kun dårlige erfaringer men hør dig endelig omkring. Men vil fortælle at ALT skal skrives ned udførligt. Forretningsplaner... Budgetter... Koncepter m m . Håber det lykkedes for dig

Fra Silkeborg
Tilmeldt 3. Apr 07
Indlæg ialt: 1958
Fra  Vipindi Skrevet kl. 16:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen,

Tak for svarene, dejligt med hjælpsomme kompetente mennesker - det er kernen af Amino :-)

Stor hilsen
/Brian 

Tilmeldt 5. Jul 12
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 15:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Brian

Formålet med Vækstkaution er at give virksomhederne adgang til finansiering, som de ellers ikke ville kunne få. Det gør vi ved at afdække 75 % af den risiko, som banken ellers ville løbe ved at låne dig penge. Bankens risiko er altså mindre, og det giver dig den fordel, at du får adgang til finansiering, hvor alternativet reelt set ville være at få et NEJ i banken.

Du skal være opmærksom på, at Vækstkaution ikke et alternativ til selv at skulle stille sikkerheder - men et supplement. Du skal derfor være indstillet på at stille de sædvanlige sikkerheder, også selvom der er en Vækstkaution bag finansieringen. Banken skal altså følge sin normale kreditpolitik og herunder forlange sædvanlig sikkerhedsstillelse. Hvis banken vurderer, at sikkerhederne ikke i tilstrækkelig grad dækker risikoen, kan de søge om at få Vækstkaution ind som et supplement.

Hvis det går galt, og lånet ikke kan tilbagebetales, kan banken få kautionen udbetalt, lige så snart lånet er misligholdt. Derefter kan banken gå i gang med at inddrive værdien af sikkerheder/kautioner fra virksomheden/ejerne, som i givet fald bliver delt med 25 % til banken og 75 % til Vækstfonden.

Fra vi modtager din ansøgning, til du har et svar, går der typisk 3-4 uger. Tæt ved 200 virksomheder har allerede fået Vækstkaution i år, og alle banker kender til produktet. Så tal med din bank om mulighederne. Du er også velkommen til at ringe til os på 35 29 86 00.

Venlig hilsen

Rolf Kjærgaard

Vicedirektør i Vækstfonden  

Fra København
Tilmeldt 7. Jun 09
Indlæg ialt: 1662
Skrevet kl. 02:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rolf

Jeg synes det er meget positivt du skriver her.

Vækstfonden:
Hvis det går galt, og lånet ikke kan tilbagebetales, kan banken få kautionen udbetalt, lige så snart lånet er misligholdt. Derefter kan banken gå i gang med at inddrive værdien af sikkerheder/kautioner fra virksomheden/ejerne, som i givet fald bliver delt med 25 % til banken og 75 % til Vækstfonden.

Hvor mange % af kautionerne bliver misligholdt?

Når du skriver 'virksomheden/ejerne' kan du så bekræfte, at Vækstfonden stiller krav om at ejerne hæfter personligt? Ikke at det er noget nyt, da banken jo i forvejen vil kræve dette.

Mvh. Jesper

Folkeafstemning om Patentdomstolen

Fra Silkeborg
Tilmeldt 3. Apr 07
Indlæg ialt: 1958
Fra  Vipindi Skrevet kl. 10:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Rolf,

Velkommen til Amino og tak for dit svar og fine gennemgang.

Vækstfonden:
Fra vi modtager din ansøgning, til du har et svar, går der typisk 3-4 uger. Tæt ved 200 virksomheder har allerede fået Vækstkaution i år, og alle banker kender til produktet. Så tal med din bank om mulighederne. Du er også velkommen til at ringe til os på 35 29 86 00

Efter at have læst de foregående svar, og selv undersøgt det hele nærmere, valgte jeg at undlade Vækstkautionen i dette tilfælde. Jeg var mest interesseret i at høre om fordelene for mig, men jeg forstår at den eneste fordel er mulighed for financering i banken i de tilfælde hvor banken ikke selv vil løfte opgaven, uden yderligere sikkerhed. (Ikke at misforstå, det kan være rigtigt godt og en stor fordel.)

Stor hilsen
/Brian - der er helt komma og punktum blind i dag 

Tilmeldt 5. Jul 12
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 12:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Brian

Det glæder mig, at du er lykkedes med at skaffe finansiering til din virksomhed. Med knap 200 virksomheder, der har fået Vækstkaution i år, er det da også klart, at langt de fleste virksomheder er i samme situation, som du er – hvor det er muligt at skaffe finansieringen direkte i banken.

Og tak fordi du er med til at fremhæve, at fordelen ved Vækstkaution særligt er til at få øje på, for de virksomheder, som får ” mulighed for financiering i banken i de tilfælde hvor banken ikke selv vil løfte opgaven, uden yderligere sikkerhed”. Hvis virksomheder, som i dit tilfælde, er i stand til at skaffe finansiering baseret på egne sikkerheder og kautioner, er det bare med at komme i gang. Og så kan vi bruge Vækstkautionerne til at få finansiering ud til de virksomheder, som også har fornuftige forretningsplaner, men hvor sikkerhederne ikke er tilstrækkelige.

Tilmeldt 5. Jul 12
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 12:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jesper

Tak for din kommentar og dine spørgsmål. Som I også kan læse i dagens udgave af Berlingske Tidende, er økonomien i Vækstkaution baseret på en refusion fra staten kombineret med virksomhedernes præmiebetalinger. Og økonomien kan bære samlede tab fra misligholdelser på op til 20 % af hele porteføljen. Erfaringerne viser imidlertid, at tabsraten er højere på iværksættervirksomheder, mens det er etablerede virksomheder og ejerskifter, der trækker gennemsnittet ned, så vi ikke kommer over 20 % alt i alt. 

Hvad angår dit spørgsmål om, hvorvidt vi altid kræver, at ejerne hæfter personligt, så er vores udgangspunkt – præcist som du skriver – at vi forventer, at banken har stillet sædvanlige krav om sikkerheder og personlige kautioner. Og så er det netop, hvis banken vurderer den reelle værdi af disse sikkerheder og kautioner til at være for lav, at Vækstkaution kan komme på tale.

En ting kan jeg imidlertid bekræfte, og det er, at vi altid drøfter sammensætningen af sikkerheder og kautioner baseret på en individuel vurdering af den konkrete virksomhed. Ikke to sager er ens. Men når bankerne – og vi – gerne ser en fordel i, at ejerne hæfter personligt, er det fordi, så har alle tre parter en interesse i at få realiseret værdien af sikkerhederne bedst muligt, hvis virksomheden må lukke og ikke kan tilbagebetale lånet. Jo mere der kommer ind fra sikkerhederne i virksomhedspantet, maskinerne, driftsmidlerne, eller hvad det nu måtte være, jo mindre skal ejeren dække via sin hæftelse. Uden personlig hæftelse kan ejeren i teorien blot smide nøglerne og overlade til banken og os at realisere sikkerhederne. Men den bedste til at realisere værdierne er nu i langt de fleste tilfælde netop ejeren.

Mvh

Rolf

Side 2 ud af 2 (20 indlæg)