Hej kære Amino'er! Jeg har brug for hjælp til at finde et navn til min virksomhed som skal reparere mobiltelefoner. Her er et lille overblik over hvilke tanker jeg har gjort mig: Nu har jeg i lidt over 2 år repareret mobil telefoner for familie og venner. Jeg synes det er utroligt spændende og rode med så småt elektronik, men også at yde en kanon service over for mine "kunder". Jeg har i mange år haft en idé om at starte min egen virksomhed, da jeg selv kan få lov til at bestemme hvordan tingene skal gøres, og sørge for at folk får en ordenligt service. Idéen om et eventuelt overskud også ryger i min lomme, istedet for alle mulige andres kan jeg godt lide. Jeg kan finde på en hel bog om hvorfor jeg gerne vil starte min egen virksomhed, men lad mig nøjes med at sige at det virkelig er noget jeg brænder for, og er utrolig motiveret til at komme i gang. Mit koncept lyder på at reparere mobiltelefoner (primært Apples produkter) og det er i sig selv ikke noget helt vildt nyt. Jeg ved der findes mange som allerede reparerer telefoner, men jeg har taget et kig i mit lokalområde, og der kan jeg se to små konkurenter. Dog er jeg opmærksom på at de sagtens kan være en stor trussel, så jeg sørger for ikke at undervurdere dem. Grunden til at jeg ser en chance for at starte op i mit lokal område er at det er en kommune med mange indbyggere og næsten ingen konkurenter og at jeg ved at jeg kan gøre det bedre end dem! Nu er jeg så småt gået i gang med at planlægge hvordan jeg vil starte min virksomhed. Jeg har tænkt en masse, og fået lavet en form for "kalender" for hvad jeg skal huske, inden jeg går i luften, men en af de ting som jeg har haft utroligt svært ved er: et navn!? Jeg har tænkt op og ned, lagt mit hoved i iskoldt vand og gjort alverdens research, men jeg kan bare ikke komme på et navn som jeg er tilfreds med! Jeg har allerede udelukket navne hvor "i" forekommer. (Alle de butikker som laver iPhones osv) Jeg vil nemlig gerne sørge for at jeg har mulighed for at udvide, i tilfælde af at det kommer til at gå rigtig godt. Det kunne fx. være med at reparere computere, generel IT konsultation, salg af compuere og andet hardware osv Jeg vil også gerne sørge for at fx "repair" og geografi ikke indgår i navnet, for ved "repair", kan man jo ikke bare udvide med IT-konsultation. Og hvis nu jeg kalder det noget som "Esbjerg halløj rep" så har jeg udelukket at lave virksomheden national eller for den sags skyld international. Noget hvor "telefon" indgår er jeg heller ikke så vild med. Men når jeg vælger et så "anonymt" navn, så er jeg klar over at jeg bliver nødt til at brande det rigtig godt, der har jeg også et par idéer til hvordan jeg kan gøre det. Selvfølgelig er det også vigtigt at mit brand lyder godt, ser godt ud og til en hvis del også giver mening. Jeg har overvejer "Holst Solutions". Dog lyder det lidt som en stor virksomhed som bare laver løsninger til alt inden for et givet område. I må også gerne komme med inputs til hvorfor/hvorfor ikke teksten overfor er en god ide og om der er noget jeg har glemt at overveje. Derfor, kære Amino'er, vil jeg rigtig gerne have lidt hjælp fra jer, har I et bud på hvad jeg skal kalde min virksomhed? Mange mange tak! (Jeg er klar over det er risikabelt at lægge navne ud på et offentligt forum. Hvis I mener I har en utrolig god idé til et navn, må I gerne skrive en PM til mig) |
Det er fint med et navn, hvor du kan udvide dit serviceområde, men prøv at finde et ledigt domænenavn, som folk kan huske, og som folk kan stave til.
Hvis din målgruppe er privatpersoner, så kan det sagtens være lidt sjovt - "solutions" er måske lidt for seriøst for familen Danmark.
Hilsen, Robert