Hvor langt vil du gå for en gratis pose chips?

Jeg tror, at der er flere faktorer der gør, at man bliver ved:

1. Det, at opgaven ikke står klar til udførsel ved første øjekast. Der er en lille usynlig mur mellem folk og "det ukendte" (i dette tilfælde er det maskinen). Og idet der kun står noget med "gratis", bliver en større procentdel af folket tiltrukket. Når man så står der og trykker på knappen for at få opgaven, har man brudt den mur, og der er dermed en større sandsynlighed for, at man bliver ved.

2. Tracking. Man kan se hvordan tallene løøøber ned. Hvis der kun stod, at man skulle trykke 5000 gange, og at tryk nr. 5000 giver gratis slik UDEN at der står hvad nummer man er nået til, vil færre mennesker starte. Det skyldes, at målet står klart ved konfrontering med opgaven (gør du handling A, bliver du belønnet med B) samt, at vi mennesker godt kan lide at vide noget om status på tingene (vil du f.eks. helst stoppe for rødt lys eller for rødt lys med sekundtæller?). Der er altså kun én mulighed - tryk 5000 gange. Hvis der ikke var tracking, ville man vide, at der er flere muligheder for at komme i mål, nemlig at man skal trykke 4000 gange, 3000 gange eller måske kun én gang (det kunne jo være, at der var nogen før én selv, der havde trykket 4999 gange før, at vedkommende opgav det).

Det ville være interessant at se hvad der ville ske, hvis man ikke havde tracking på, og viste, at der måske havde været en eller anden, der havde trykket et ukendt antal gange og opgivet det, hvorefter man måske kan vinde præmien med få tryk. Så kommer der lidt lotto-faktor over det

3. Underholdning. Det ligner en spillemaskine, det blinker som en spillemaskinge, teksten er som en spillemaskines og opgaven lyder som et spil. Dermed er associeres maskingen med sjov - og det er præcis derfor, at folk (blandt andet) står og hepper - både fordi at det er et spil, men også fordi, at det er en lineær udvikling, som ikke kræver meget tænkekraft udover motivation. Jeg tror, at folk også ville heppe, hvis maskinen skulle give penge til afrika, men jeg tror ikke, at folk ville heppe på samme måde, hvis man skulle lave en svær opgave med dertil tilhørende tænkekraft. Så det er også vigtigt, at det er en idiotsikker, lineær og ren og skær gentagelse af processen, hvoraf eneste faktor er hastigheden for tryk, som folk så hepper for at øge.

4. Og så er der gruppepresset - er du startet, skal du fortsætte. Især når folk hepper. Udover dette, kan man tale om, at hvis én bryder isen og spiller - ja, så vil flere gøre det samme.

Jeg tror, at man kan tale om tre situationer hvor man skal beslutte sig:

1. Beslutning for om man vil bruge maskinen

2. Beslutning for, om man vil spille når opgaven kommer frem på skærmen

3. Beslutning for, om man vil blive ved med at spille under selve spillet

Og der er nogle kræfter, der spiller ind. Disse er (mindst): A) Det sociale aspekt (herunder common knowledge - ved de andre godt, at jeg kun spiller for sjov, eller tror de, at jeg er en taber, der vil gøre alt for lidt chips? Og ved de, at jeg tænker på, om hvorvidt de ved, at jeg spiller for sjov?) B) Tid C) Personlighed, erfaringer, principper D) Tab (når du allerede har trykket 3000 gange, og kun mangler 1000 gange (som du ikke orker at trykke), bliver du alligevel ved pga. angsten for at "tabe" de 3000 tryk. Så må det være en ligevægt mellem mindst disse kræfter der bestemmer om man spiller/bliver ved med at spille, eller afbryder spillet.

Når opgaven ikke er at trykke, men at danse/andet er det næsten samme principper, der gælder - medmindre der bliver tale om en svær tænkeopgave eller en opgave, hvor man skal være kreativ.

Nåh ja - og så er det faktisk ikke gratis chips man får. Man bliver jo kun belønnet for at lave reklame til dem! Jeg gad virkelig godt tænke mig at vide, hvor meget psykolog-bistand de brugte for at lave den reklame.