One2Move søger Webredaktør med Direktør potientiale, hvor fokus på SEO og multimedieudvikling er i højsæde.
Du får en central rolle i virksomhedens kommunikation, og det er derfor vigtigt, at du trives i et travlt miljø og kan holde mange bolde i luften.
Du skal både have lyst til at arbejde med den indholdsmæssige, den kreative- og den tekniske side, og af samme grund skal du være god til at danne dig et overblik, prioritere og skrive klart.
Dine primære arbejdsområder:
Design, etablering, implementering, drift, vedligeholdelse og udvikling af One2Moves webmiljø
Udvikling, integration og drift af webapplikationer og applikationer med databaser på hardware og i virtuelt miljø (dog ikke større programmeringsopgaver)
Fremtidig projektledelse og koordinering på webområdet
Udarbejdelse af grafisk materiale som f.eks. kampagner, fotoredigering, annoncemateriale og PR
IT-styring (support- og leverandørstyring, IT-indkøb af hard/software)
Administrere vores online AdWords kampagner
Derudover vil der være mulighed for at arbejde med filmoptagelse og -redigering