Jeg har skrevet et stykke software, som jeg skal til at sælge online. Det kommer til at koste omkring 30€ (inkl moms) om året. Jeg har lige nu et software konsulent firma (Fionia Software ApS), som jeg godt vil kunne sælge det fra. Men hvis jeg gør det, skal jeg lægge 6€ i moms. Hvis jeg nu i stedet laver et datterselskab i Schweiz og sælger derfra, ser det anderledes ud. I stedet for 25% i moms har Schweiz kun 8%. Dvs at momsen kun æder 2,22€. En besparelse på 3,78€ - langt over 10% forøgelse af værdien! Jeg bor i DK og har ikke tænkt mig at ændre det, og jeg udgør ledelsen i min virksomhed. Så jeg er klar over, at et Schweitzisk datterselskab stadig skal lægge dansk skat. Men det skulle jeg jo alligevel. Spørgsmålet for mig er nu: - Er der usete hajer i farvandet her, eller er det problemfrit at lave dette nummer? - Kan nogen her fortælle ca. hvilket prisniveau jeg skal forvente for at have et meget simpelt lille selskab i Schweiz? Ud over prisen her, er der også en fordel i at blive fri for dankort betaling gennem Nets, så jeg kan spare lidt penge herhjemme på at undgå dem. (Og det vil fryde mig at blive fri for dem.) Det er ikke lykkedes mig at finde svaret på moms spørgsmålet, så jeg håber nogen her kan hjælpe. |
Jeg ved ikke, om det gør en forskel, men jeg har et holding selskab som ejer af mit nuværende ApS, og det ville i så fald også skulle eje selskabet i Schweiz.