Hej Jesper
Du efterlyser noget "insight" i hvordan banker tænker. I mit daglige virke sidder jeg med ansvaret for controlling (kontrol af om vores rådgivere gør tingene ordentligt) af hele vores privatområde, i det finansielle institut jeg arbejder i. Så jeg vil gerne forsøge at give dig et indblik i, hvorfor "vi" tænker som vi gør.
Det du skal vide om banker er, at vi i kølvandet på denne skønne finansielle krise jo er blevet pålagt e utal af forskellige krav og påbud fra såvel myndigheder som vores internationale omverden, hvor vi jo i bund og grund ofte henter de penge vi låner videre til dig. Derfor er det meget vigtigt for os, at vi fremstår som "et godt papir", og det skal vores kunder derfor også gøre.
Når vi derfor kigger på en kundes økonomi, så kigger vi efter 3 ting, som man siger: Stabilitet, stabilitet og stabilitet. Jeg ved det er kedeligt og yderst konservativt, men der desværre nu en gang sådan det er. Finanstilsynet ("vores" kontrolmyndighed) har f.eks. en mening om, hvor meget vores kunder skal have i rådighedsbeløb. Efterlever vi ikke de "anbefalinger" så kan det medføre "dårlige karakterer". Dårlige karakterer medfører yderligere dårligere rating (vurdering som institut - "vores" økonomivurdering man man måske sige), som giver os dårligere priser, der forringer vores konkurrenceevne og dermed også vores evne til at tilbyde vores kunder så gode og billige produkter som muligt.
Nåh ... jeg kan se, at det kan blive en langhåret forklaring her, som jeg allerede har opildnet mig selv til at gå i gang med ...
For at vende tilbage til dit egentlig spørgsmål: Hvordan tænker banker?!
Well, vi er jo forskellige, som flere andre indlæg også indikerer. Vi har forskellige fokusområder, segmenter og interesseområder. Men grundlæggende håndterer vi jo alle privatkunder.
Når man kigger på en privatkundes engagement, så er det vigtigt for os, at vi er betrygget i, at kunden rent faktisk kan betale sine forpligtigelser. Og dermed menes ikke alene økonomisk, men at vi også vurderer det er en situation, som er "udholdelig" for kunden. Det nytter derfor ikke noget, at vi bevilger vores kunder et lån, som betyder deres rådighedsbeløb falder 5.000,- kr. om måneden, og de kun har 1.500,- kr. tilbage at leve for. Det er ikke en holbar situation og bitter erfaring (og ikke mindst sindssygt dyr) siger bare, at folk ofte ikke kan gå på kompromis med deres levestandard, ikke ret meget i hvert fald. Nuvel, det er én af tingene. Ydermere er vi også på dette område reguleret, i det der findes såkaldt "god skik" for finansielle institutter, der påbyder os at sikre os, at kunden HAR RÅD og MULIGHED for at tilpasse sig sin nye økonomiske situation.
Hvis kundens rådighedsbeløb falder, så skal man kunne sandsynliggøre, at kunden rent faktisk kan klare sig for det nye rådighedsbeløb. f.eks. Har de nogle andre udgifter, der forsvinder, har de sparet en masse penge op, stiger de i løn, har de klaret sig for et lavere rådighedsbeløb tidligere, etc.! Hertil kigger vi på adfærd og såkaldte "bløde værdier". Betaler kunden til tiden, er der ofte overtræk, har man formået at spare op, er der "styr på økonomien", og en laaaaang række andre parametre (der givetvis er forskellige fra institut til institut).
Altså er en vurdering af en kundens økonomi et stort "symfoni" af parametre, som der skal vurderes på. Og jeg vil også tro, at det der derfor din nye bank har bedt dig vente 5-6 måneder, for at kunne indsamle denne type "data".
Håber dette giver dig en lille smule mere indsigt i, hvad der er årsagen til de til tider kryptiske svar, som din bankrådgiver måske synes at give dig.
Bliv gratis medlem
Opret bruger