Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Tres, men ikke tyk og trist!!!

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 31. Jan 12
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 19:10
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 4 person

Hej alle:

Jeg har rundet de 60 og er for første gang i mit liv blevet arbejdsløs. Jeg må nok se i øjnene, at det - formentligt p.g.a. alder - er umuligt at få et nyt, lønnet arbejde (danske arbejdsgivere er noget snæversynede!:-D). Da jeg absolut ikke har lyst til at lade mig pensionere endnu, søger jeg kontakt med andre, som er i samme situation som mig, og som går med planer om at starte op som selvstændig - alternativt investere i et eksisterende firma - men som mangler en eller flere (sparrings)partnere.

Jeg er oprindelig uddannet som bankmand og har arbejdet som værdipapirhandler, investeringsrådgiver, ejendomsmægler o.l., så mine kompetencer er indenfor økonomi, finansiering, investering, fast ejendom, salg og service. Jeg mener selv, at jeg vil kunne passe ind i rigtigt mange sammenhænge. 

Jeg vil i et samarbejde med dig fastlægge, hvilken branche, det kunne være interessant at etablere sig i. Det kunne (bare som et forslag) være investering i udlejningsejendomme eller bureau indenfor sommerhusudlejning, men jeg er helt åben over for dine ideer og forslag. Skulle mit indlæg resultere i - hvad jeg håber - rigtigt mange henvendelser, kunne det være fedt, at vi alle mødes og udveksler ideer med henblik på at etablere et evt. samarbejde på kryds og tværs, så der opstår flere muligheder, hvor der internt er mulighed for et samarbejde til fælles gavn.

Giv lyd - gerne snarest muligt, så vi kan komme i gang - gerne med angivelse af privat mail og tlf. nr.

MVH Lervad 

Fra Vanløse
Tilmeldt 28. May 05
Indlæg ialt: 1805
Skrevet kl. 19:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lervad

Hvorfra i landet er du.

Med venlig hilsen

Brian Jørgensen lobib.dk

Tilmeldt 31. Jan 12
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 19:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lykkebjerg:

Jeg bor lidt nord for Århus, men det har egentlig ikke så meget med sagen at gøre - Danmark er jo ikke så stort! 

Tilmeldt 31. Oct 12
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 00:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lervad

Hvor er det et fedt indlæg, du har lavet!

Jeg har desværre ikke noget job til dig, men jeg blev bare fascineret af dit gå-på-mod, så du fortjener et skulderklap herfra!

Det er den helt rette holdning! Hvor er du sej!

Dbh Helene 

Fra Risskov
Tilmeldt 12. Sep 12
Indlæg ialt: 21
Fra  Kodoma I/S Skrevet kl. 00:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Goddag Lervad.

Jeg er ved at opstarte alverdens projekter og kunne meget vel være interesseret i en mand af din kaliber! 
Send mig en mail på emilstenboeg@gmail.com så kan vi snakke videre :-) 

Fra Stenløse
Tilmeldt 23. Jun 06
Indlæg ialt: 3040
Fra  iMARKETING Skrevet kl. 01:25
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Lervad

Velkommen til Amino - og husk at 60 er ingen alder nutildags Wink

Til lykke med beslutningen og velkommen til en verden, der er fuld af fantastiske muligheder Smile

Selv om det er fristende at trække på alle dine erfaringer vil jeg anbefale at du fokuserer på kun eet område.

De-fokusering er roden til alt ondt som selvstændig.

Det kommer krybende fra kanter du mindst venter det, og så er dagen gået.

Så uanset hvad du gør, så vær målrettet imod nogle målbare resultater.

Det hjælper til at holde fokus.

I stedet for at søge at finde tætte samarbejdspartnere (det er en udfordring som mange af os selvstændige vil være foruden grundet de problemstillinger der er i dét) så vil jeg anbefale at bruge Amino og bl.a. denne tråd som din "partner", så vi kan hjælpe dig godt i vej.

Hvis du er frisk på dette, så start med at fortælle hvor din passion ligger inden for de mange områder du har arbejdet med og hvor du er mest opdateret på din viden lige nu. Og prioriter så:

1:
2:
3:


Her er lidt til at komme i gang på når du har fundet dit nye arbejdsområde:

http://ivaekst.dk/blog/christian-garrelts/sadan-kommer-du-hurtigt-og-effektivt-i-gang-med-at-saelge-online

Venlig hilsen,

Christian

Tilmeldt 31. Jan 12
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 11:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Helene:

Tusind tak for de venlige ord - det luner i en kold tid.

MVH Niels

Tilmeldt 31. Jan 12
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 11:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Christian:

Du har helt ret - det er absolut nødvendigt at fokusere for at få et godt resultat.

Jeg tænker over det og vil tillade mig at vende tilbage for en sparring.

Foreløbig tak.

MVH Niels

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)