Jeg har været så heldig at have domænerne hdmikabel.dk og hdmikabler.dk - og jeg ville gerne gøre noget ud af dem. Hvilken af domænerne ville i vælge til en primær shop, med salg af hdmi kabler. Samt hvad ville i bruge det andet domæne til så - en blog?
Søger nogle gode råd omkring hvordan jeg kan benytte domænerne med en effektivt start, domænerne er naturligvis gode da de kan ranke ret godt.
Jeg tænker selv hdmikabel.dk som primær shop, da det er let og nemt at huske.
Glæder mig til at hører fra jer!
Hvilket domæne skal jeg vælge som shop indenfor HDMI?
Ærligt så tror jeg din titel til forretningen er dårlig.
Jeg tror ikke du kan få succes med KUN at sælge hdmi kabler, da der nok er mange, der tager overpriser for disse kabler i offline detail, men de kan stadig fås mange steder for under 40 kroner.
Hvis du vil sælge udstyr til HI-FI m.m. så skal du sigte mere bredt - men det er sku en hård niche.
Hvis vi snakker om at starte en webshop med salg af hdmi kabler, så skal du skal tænke på at lægge fragt oveni prisen - Og derved undersøge om du stadig kan levere en pris der er bedre end detail butikkerne.
Et hurtigt opslag i Adwords fortæller at der er ca. 301.000 månedlige søgninger på "hdmi kabel" mod kun ca. 5.400 søgninger på "hdmi kabler". Så ud fra et seo-synspunkt bør du vælge at benytte hdmikabel.dk som dit hoveddomæne.
Som Alexander også forslår, kan du så lave en 301 redirect fra hdmikabler.dk til hdmikabel.dk.
Mads har også fat i noget i forhold til fragtomkostningerne. De skal selvfølgelig medregnes i det samlede regnestykke, men fordi et kabel jo hverken vejer eller fylder specielt meget (og heller ikke har den store stykværdi), ville jeg nok overveje at sende dem som brevpost. Og i så fald ligger udgiften per forsendelse vel ikke på mere end 10-20 kr.
Jeg ved ikke om du ved - HDMI er en kæmpe stor branche for sig selv, jeg sigter meget bredt.
Da findes meget forskelligt indenfor hdmi :
Mini HDMI kabler
Micro HDMI kabler
Fladt HDMI kabel
Vinklet HDMI kabel
HDMI forlængerkabler / systemer
Optisk HDMI
HDMI - Displayport kabler
HDMI - Displayport Mini kabler
HDMI - DVI kabler
HDMI - MHL Kabler/Adaptere
Ja jeg tænker fragtprisen er som brevpost, de fylder jo ikke så meget de kabler. Angående det andet domæne "kabler", kan det jo blive hugget af andre domænehajer i klagenævnet - hvis jeg ikke benytter det, da bliver jo sagt jeg skal lave en 301 viderestilling?
Jeg vil godt æde min gamle hat på at Domæneklagenævnet aldrig ville fratage dig domænet hdmikabler.dk selvom det blot viderestiller til hdmikabel.dk. Hvis hdmikabler.dk nu viderestillede til dejligesommerferier.dk ville det være en helt anden sag.
Du kan med sindsro argumentere for at hdmikabler.dk peger over på hdmikabel.dk, for også at fange de brugere som husker webadressen forkert. Det er jo det samme ord, bare i ental og flertal. McDonalds har fx også både domænerne mcdonald.dk og mcdonalds.dk, hvor mcdonald.dk peger videre til mcdonalds.dk, fordi de godt ved at en del brugere har det med at glemme s'et.