Hej. Jeg har et "lille" ApS selskab hvor jeg ikke har anden aktivitet end en konto med x kr på og en lille ejerandel i en andet ApS selskab. Samlet set har jeg kun værdier (kontanter i banken og ejerskab af et firma) i mit eget selskab for en værdi af lidt over kr. 80.000. Da jeg fik oprettet mit aps i december 2011 var det med henblik på at det skulle være med-ejer af et firma. Jeg har i 2012 solgt det meste af mine ejerandele i firmaet og sat pengene ind på min ApS bankkonto. Det totale beløb er ikke flyttet rundt med og det firma jeg har solgt ejerandel af, er ikke værdisat og da det er et lille opstartsfirma i gang med en masse som ikke lige nu generere penge, ved jeg heller ikke om det KAN værdisættes. Da jeg oprettede mit ApS blev det gjort af en revisor som godkendte indskud så det var i orden overfor det offentlige. Det var ikke ret dyrt, men alligevel nogle tusinde kroner. Og nok til at jeg ikke synes at jeg i mit ApS har lyst til at betale det igen i år. Jeg tjener jo intet fra firmaet endnu (og måske aldrig - det vil tiden vise. Det er en seed investering kan man vel kalde det). Jeg mener dog at revisoren sagde dengang at et ApS altid skulle have revisor på regnskabet og at det ville koste ca. kr. 4000. Da der reelt ingen aktivitet er i mit ApS andet end salg ejerande vil jeg gerne udngå en udgift på kr. 4000. Jeg har lige fået tilsendt selskabsangivelse fra SKAT. Kan jeg ikke bare selv udfylde det og sende det ind? Skal jeg virkelig have revisor på når der ikke sker noget i ApS'en? |
Hej Christian
Har selv et par ApS. Der har jeg fravalgt revisor. Dette skylde, at en aftalt pris aldrig blev over holdt.
Fravalg skal dog ske senest 14 dage efter generalforsamling.
Og der gælder følgende:
Kan min virksomhed fravælge revision?
Virksomheder kan fravælge revision, hvis de 2 regnskabsår i træk ikke overskrider 2 af følgende 3 grænsestørrelser på balancedagen:
- en balancesum på 4 mio. kr.
- en nettoomsætning på 8 mio. kr. og
- et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret
Virksomheder kan efter det første regnskabsår fravælge revision af årsrapporten, hvis de ikke på balancedagen for det første regnskabsår overskrider 2 af de 3 ovennævnte grænsestørrelser. Ligeledes kan virksomheder fravælge revision allerede ved stiftelsen.
Når virksomheden på en balancedag og foregående års balancedag overskrider 2 af de 3 grænsestørrelser, skal virksomhedens årsrapport revideres.
MVH
Johnny