Som daglig leder af Danmarks bedste hold af freelanceskribenter har jeg selvfølgelig stor erfaring i rekruttering af dygtige skribenter.
Jeg stiller først klare kriterier op for, hvem der skal have chancen for at komme med på holdet.
Du kan for eksempel stille krav til uddannelsesniveau, uddannelsesretning, karakterer eller, hvad du selv finder relevant.
Derefter er det en simpel markedsføringsopgave. Find ud af, hvor de jobsøgende, der lever op til dine kriterier kigger hen, og kontakt dem dér.
Når jeg har en gruppe af potentielle skribenter, der lever op til mine formelle krav, tester jeg dem.
På den måde er jeg sikker på ikke at få nogen, som ikke kan løse opgaverne.
Når mine skribenter så arbejder for kunderne, giver jeg dem professionel sparring på deres arbejde, så de hele tiden udvikler sig og bliver bedre og bedre.
Hvis du gør det samme, har du chancen for at overhale os og skabe dig Danmarks endnu bedre hold af freelanceskribenter.
- men hvis du ikke vil betale dem et honorar, som de finder rimeligt, har du dem ikke ret længe.
Nu skriver du, at du ikke bryder dig om at bruge etablerede freelanceskribenter, fordi du er usikker på, om du får kvalitet nok for pengene. Det kan jeg godt forstå. Der er masser af rigtig dårlige skribenter, der udbyder disse ydelser. Du finder de bedste ved at tjekke deres referencer og ved at kontakte dem og få en snak på forhånd. Hos Tekstspot oplever jeg også mange, der lige skal have lavet nogle få tekster, før den store ordre kommer. Den slags kunder er jeg rigtig glad for, for de tager stilling til det, de får leveret. Det giver mig mulighed for at udvikle mit hold i præcis den retning, som mine kunder har brug for.
God vind med projektet.
Hans
PS - eller drop det og køb teksterne hos os. :-)