Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Søger hjælp til design af tøjmærke

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 14. Jan 13
Indlæg ialt: 24
Fra  LegendaryFame Skrevet kl. 22:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej interesserede, 

Nu får du hele min historie.

Jeg har altid drømt om at hjælpe mennesker som lider under manglende ressourcer. Det kan være alt fra en dansk familie som ikke har råd til at fejre juleaften til at forpleje en mindre landsby i et u-land. I øjeblikket arbejder jeg desuden som frivillig hos Blå Kors

Der findes selvfølgelig mange forskellige måder at hjælpe mennesker på, men min drøm er at være selvforsynende rent økonomisk (i form af noget selvstændigt, jeg har tidligere leget med idéen om en Online Tøjhjemmeside)  og da jeg altid har haft en stor interesse for tøj, faldt det mig naturligt ind at prøve mig selv af i denne branche. 

Selvom jeg er forholdsvis ung (18 år) har jeg viljen og mentaliteten til at starte på min drøm, der vil komme nederlag, men de vil blot give mig erfaring og endnu mere gå på mod. Der er intet jeg hellere vil end at hjælpe hvor der er behov, jeg selv er vokset op i en fantastisk familie og har aldrig manglet noget, men har altid følt et behov for at give andre denne omsorg.

Min foreløbige plan er at give et procentvis overskud eller lignende til folk i behov og nød. Jeg er godt klar over at pengene ikke bare kommer væltende ind og jeg er også indforstået med at leve af pasta og pesto i 5 år, hvis dette er hvad der skal til.

Mit tænkte navn til tøjvirksomheden er "LegendaryFame". Legendary fordi det udstråler noget stort/specielt/enestående og Fame fordi alle fortjener at blive set og hørt.

Jeg har vedhæftet nogle filer som viser hvor jeg vil hen af med mit logo, dette er blot eksempler på hvad jeg har arbejdet med. (Den brugte Phønix er ikke selvskabt, men pillet ud af et større billede)

Jeg søger en der kan hjælpe mig med fremstillingen af mit eget private logo, som vil kunne trykkes på al verdens tøj uden evt. sagsanlæg for copypaste osv.

Tak for din tid og forsat rigtig god dag!

Mvh. Rasmus

Logo 1)

Logo 2)

Logo 3)

Logo 4)

Fra København S
Tilmeldt 6. Nov 09
Indlæg ialt: 1364
Skrevet kl. 00:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rasmus,

Der er kæmpe konkurrence på netop det marked du gerne vil ind på og chancen for succes er virkelig lille, da du let vil forsvinde i mængden!

Med det sagt, så synes jeg faktisk dit logo med farverne er spændende og anderledes - tror helt klart du skal gå den vej.. De andre logoer virker kedelige - folk vil gerne have noget særligt og specielt.
At du vil give noget af dit overskud til velgørenhed er bare fantastisk - god Hummel stil :)

Hvis du skal finde en som kan hjælpe dig, så søg blot herinde på Amino omkring tøjproducent og lignende - så vil du finde tonsvis af tråde fra håbefulde iværksættere som har spurgt om det samme som dig. Der vil i de tråde være personer eller firmaer som du kan tage kontakt til!

Held og lykke med dit projekt!

Get your customers to be fans! Collect, display and engage. Go to DUCKSUITE and sign up for early access.

Tilmeldt 17. Feb 11
Indlæg ialt: 175
Fra  Xpress Tryk ApS Skrevet kl. 01:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rasmus

Du er meget velkommen til at maile til mig på brian@xpresstryk.dk hvis du endnu ikke har fundet en til at arbejde med dit logo. For så vil jeg godt give opgaven videre til vores interne grafikere og bede en af dem kigge på det.

Da du både er Amino bruger og ønsker at indrage velgørenhed, så er det ikke noget vi vil tage penge for. Selvom det er gratis vil logoet naturligvis være din ejendom (dvs. vi forbeholder os ikke brugsret til det). Finder vi på noget du kan bruge, vil du få det udleveret i forskellige filtyper (også vektor filer), så det både er klar til tryk og til digital brug.

Mvh Brian / Xpress Tryk ApS

Tilmeldt 14. Jan 13
Indlæg ialt: 24
Fra  LegendaryFame Skrevet kl. 17:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Brian,

Tusinde tak for al den tid og energi i har lagt i mit projekt.

Det har været super professionelt fra start til slut og kommunikationen har været tip top!

Jeg vil helt klart foreslå jer til potentielle kunder og vende tilbage til jer med fremtidige designs.

I kan se et af de mange flotte designs som de har produceret til mig under Bizz --> LegendaryFame

Forsat rigtig dejlig dag.

Mvh. Rasmus - En super tilfreds kunde,

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)