Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Søger produktion af plys bamser i Kina

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 10. May 09
Indlæg ialt: 1058
Fra  Ronnie Skrevet kl. 21:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej til alle Smile

Jeg står og skal have lavet en del bamser, efter eget design.

Er der nogen som kan hjælpe mig med det, altså kender i nogle gode i Kina som laver en god kvalitet, til den rigtige pris.

Jeg kan selvfølig nemt få lavet dem igennem et firma her hjemme eller i USA, men det kan slet ikke betale sig.

I forste omgang skal jeg have 2 til 3 prøver af hver slags, for at se om kvaliteten er god nok.

Eller er der måske nogle af Jer der ude som kan komme med et tilbud som jeg slet ikke kan sige nej til ? Stick out tongue

Venlig hilsen.

Ronnie. www.borneflimmer.dk 

Venlig hilsen.

Ronnie 

Fra Dongguan
Tilmeldt 26. May 09
Indlæg ialt: 316
Fra  South China Trading Ltd. Skrevet kl. 02:03
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Ronnie

Tak for din PM, svar er sendt.

Mvh

Lars Kristensen

South China Trading Ltd.  Tilbyder vores årelange erfaring til seriøse Aminoer der overvejer Produktion i Kina.

Fra Roskilde
Tilmeldt 28. Jun 12
Indlæg ialt: 293
Fra  DanHua Business Solutions ApS Skrevet kl. 11:50
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Ronnie,

Jeg har erfaring med at hjælpe en anden danske virksomhed til at importere legetøj fra Kina. Hvis du stadig bruger for hjælp, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Mvh,

Anne Z.

Fra Kolding
Tilmeldt 23. Aug 12
Indlæg ialt: 26
Skrevet kl. 12:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ronnie.

Her kan man godt selv etablere kontakter. Det kræver lidt forarbejde:)

http://www.alibaba.com/

Har bestilt forskellige ting hjem fra nogle leverandører, og der er ingen problemer med betaling, levering og dens slags bekymringer. Men kvaliteten er svær at stå inde for. Købte ure, højtalere m.m. De virkede fint, men man skal lige finde den rigtige.

Mvh

Jacob

Tilmeldt 30. Mar 13
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 07:36
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Anne,

Jeg kan se du skriver du har rerfaring med at hjælpe med import af legtøj fra Kina.

Jeg skal bruge 500-1000 bamser i en lys brun farve i str. 5-10 cm. De skal bruges til velgørenhed. Helt konkret til de små børn, som bliver  født før graviditets uge 24 på den fødegang, hvor jeg er studerende. Disse små mennesker er desværre ikke levedygtige, så hvis de ikke er døde ved fødslen, dør de kort efter. Som personale er det os, der sender dem videre på deres vej, og det er vel forståeligt nok ikke det mest spændende ved jordemoderjobbet. Jeg vil gerne ændre den måde vi gør det i dag, ved at give disse børn en kiste, dyne+pude og en lille bamse at putte med. Ikke for barnet eller forældrenes skyld, men primært for det personale, som står med barnet efter fødslen. Det er hårdt, og man har brug for at sende barnet videre på en værdig måde, for at kunne rumme denne arbejdsopgave psykisk.

Da bamserne skal bruges mere til "pynt", har jeg ikke de store kvalitetskrav. Men da jeg er studerende og selv skal financiere dette, hvis ikke jeg finder en sponsor, har jeg brug for en god pris.

Jeg har ligeledes brug for hvide skotøjsæsker, som kan foldes ud. Den skal være str.ca. 2L:5xB:10xH:10

Kan du mon hjælpe mig med det? Eller nogen af jer andre? Eller henvise mig til et firma herhjemme - måske det bedre kan betale sig for mig?

Hilsen Heidi.

Fra Roskilde
Tilmeldt 28. Jun 12
Indlæg ialt: 293
Fra  DanHua Business Solutions ApS Skrevet kl. 15:56
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Heidi,

Det er noget sørgelig historie. Jeg er ikke i stand til at finansiere dette projekt nu, men jeg vil gerne hjælpe dig med at købe bamser fra Kina uden honorar. 

Jeg kan finde søde bamser til ca. 1,5 Kr. /stk i Kina. Så bagefter skal der transports omkostninger over på. Det kan også godt være at du skal betale import told og moms i Danmark. Så alt i alt kan det koste dig ca. 5 kr./stk.

Mht. skotøjsæsker kan jeg også hjælpe dig med at finde producenter, jeg har haft 4½ erfaring i emballage branchen, så der er ikke noget problem. Men jeg ved ikke om det kan betale sig at lave det i Kina. Æsker er relative tunge, og vægten har betydning for portoen, plus told og moms i DK, kan det godt koste dig mere end 10 kr./stk.

I IKEA kan mand finde rigtig gode æsker til ca. 10 kr. Kigge evt. også Tiger butik og Søsternes Grene, osv.

Jeg håber at du kan finde nogle sponsor. Prøve at kontakte med nogle Rotrary Klubber og se der er nogle, der vil hjælpe. 

Når pengene er på plads, kontakter du mig igen. Jeg hjælper dig købe bamser og sende hjem til Danmark.

Mvh, Anne

Fra Roskilde
Tilmeldt 28. Jun 12
Indlæg ialt: 293
Fra  DanHua Business Solutions ApS Skrevet kl. 17:07
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Tosiel:
Jeg har ligeledes brug for hvide skotøjsæsker, som kan foldes ud. Den skal være str.ca. 2L:5xB:10xH:10

FYI

Jeg har lige søgt på nettet om "æsker", og der kan findes rigtig mange virksomheder, der sælger dem i Danmark, og det koster kun 3-4 kr./stk.

Fx.: http://www.skanpack.dk/products/Folde%C3%A6ske-150x100x100-mm

Tilmeldt 10. May 09
Indlæg ialt: 1058
Fra  Ronnie Skrevet kl. 12:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Heidi Smile

Jeg kunne ikke undgå at følge med i denne her tråd, det var mig der startet den og jeg vil nok godt hjælpe dig.

Jeg vil lige starte med at sige at vi mistet vores lille søn d.19-02-2013, 22 uger henne og det har været vildt hårdt og er det stadigvæk Sad

Men fordi at han er født før uge 24 så er det ikke altid personalet som skal tage sig af dem, jeg var selv med til at lægge ham i en kiste og vi har selv stået for alt, både gravsted og begravelse, vores jordmoder sagde at muligheden var der for at de kunne tage sig af det, men de fleste forælder selv ville klare det.

Det er det værste jeg har prøvet i mit liv, og det er først nu jeg er ved at rejse mig, så kan jeg på nogen måde hjælpe Jer som personale, så vil jeg godt det, jeg kommer aldrig over det her, men jeg håber at jeg kan lære at leve med det.

Venlig hilsen.

Ronnie  

Venlig hilsen.

Ronnie 

Tilmeldt 30. Mar 13
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 14:58
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Ronnie,

Tak for dit indlæg - det gør mig ondt at høre! Ja det er hårdt at miste et barn. I forældre der oplever det har min dybeste medfølelse! Jeg tror du har ret i at man aldrig kommer sig over dette tab, men finder en vej at leve med det...
Som jeg nævnte i mit første indlæg, er det absolut heller ikke derfor jeg bliver jordemoder, da det også berører os som arbejder med det rigtig meget. Heldigvis for det!

Det du beskriver med kisten osv. er på vores sygehus, det der sker, så snart barnet forlader fødegangen. Hos os, er det os der tager fod,håndaftryk og billeder af barnet og sørger for barnet indtil forældre tager over. I mange tilfælde skal barnet på køl på fødegangen indtil de kan komme videre i syeghusets kapel.
Forældrene tager sig i de fleste tilfælde af barnet når de skal fra fødegangen til kapellet, men vi har også provokeret aborter efter uge 12, og her har forældrene sagt barnet  helt fra, og så er det os som personale, der udfører alle opgaver efter fødslen. Det berører mig dybt hver gang, og det er derfor jeg gerne vil lave lidt om på den måde vi gør det i dag, så man som personale bedre kan rumme de arbejdsopgaver, som desværre også er en del af vores arbejde. For mig handler det om at intet barn skal efterlades alene, uden at opleve kærlighed og omsorg, inden det skal videre på dets rejse. Jeg føler jeg kan give lidt kærlighed og omsorg til disse børn ved at give det en bamse, de kan følges med, og et tæppe at blive puttet i. Måske det lyder underligt for udenforstående, da det handler om ikke levende børn, men for mig giver det mening - måske fordi jeg selv har børn? Jeg ved at flere af mine kollegaer har det på samme måde som jeg.

Jeg arbejder videre med køb af bamser - hvis du har nogen forbindelser, må du meget gerne hjælpe! Jeg vil søge lokale virksomheder/fonde om midler til sponsoringen af de udgifter der følger med. Det bliver ikke store midler jeg skal søge om, da omkostningerne vil være begrænset. Jeg ved Liberofonden giver midler til forskellige initiativer, så dem vil jeg også søge hos.

Igen tak for din mail! Jeg håber det bedste for dig og din familie.

Kh. Heidi.

 

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)