Det tyder jo på det er grafikkortet sammen med dets driver synes jeg, for hvis det var ben på CPU der var bøjede burde fejlen komme også i fejlsikret stand - har du prøvet at update driver til grafikkortet - kontrolpanel - system - enhedsstyring - skærm/skærmkort - når du er i fejlsikret hvor den ikke genstarter, og se om der er noget galt der? Har du (uden jeg tror det virker men alt kan jo prøves) i fejlsikret stand prøvet at gendanne til inden problemet kom første gang? Har du fysisk haft fat i skærmkortet og se det ikke sidder skævt? vh |
Jesper | Fastweb:Hej Kristian,
Før du skiftede din CPU køler, viste den da de samme streger hen over skærmen, som nu? Eller genstartede den blot?
Hvis stregerne var der, kan det, som andre nævner, nemt være dit grafikkort, hvis stregerne ikke var der før, plus din BSOD, så kan du have bøjet et ben eller flere på din CPU da du skiftede køler, det kan nemt give den type fejl.
Nu har jeg ingen ide om hvilken CPU du har og om den overhovedet har ben, men hvis den har, så ville jeg forsigtigt tage CPU'en ud og se om der skulle være bøjede, eller måske endda knækkede ben. Hvis der er bøjede ben, kan du rette dem ud med spidsen af en kniv, men forvent ikke at CPU'en holder for evigt, det er næsten umuligt at rette benene op sådan CPU'en fungere 100%.
Hvis det ikke er tilfældet, kan du prøve at tage alle strømstik ud af computeren og herefter fjerne det lille flade clock batteri (Sølvfarvet og flad som en mønt) som sidder på dit motherboard. Lad computeren stå uden strøm og batteri i 30 minutter og sæt det hele i igen og start den op. Det kan i nogle tilfælde løse problemer af den art.
Har du haft grafikkortet ude og lugtet til det? Ofte hvis kortet er brændt af, vil du kunne lugte at det har en svag brændt lugt.
Hej Jesper,
Først mange tak for svaret!
Den gjorde det også før jeg skiftede køler.
Jeg havde CPU'en ude i dag, og det så ikke ud om om at der var noget galt med den. Jeg TROR heller ikke, at CPU'en er brændt af.
Det med strømstik er også en god idé, har dog aldrig hørt om det før - nok ikke så underligt når jeg ikke ved ret meget om det. Jeg skal lige se, om jeg kan låne et grafikkort af en ven, så jeg lige kan få det testet først, hvis ikke det virker, så skal det nok prøves.
Mvh
Kristian