Hjælp! Hvorfor er mange så vilde med at købe kontormøbler hos IKEA. Er det billigt?
Vi sælger pt. et hæve sænkebord for 2995 kr. Det er 45 kr. billigere end IKEA og i vores pris er der regnet levering med.
Når man regner lidt på hvor lang tid det tager at smutte en tur i IKEA og derefter stå og rode med trailer eller hvad man nu kan skaffe af transport, så løber det hurtigt op.
Hvordan skal jeg forklare at vi har et bedre og billigere produkt end Ikea????
Hvis der er nogen af amino'er der har taget IKEA turen. så må i gerne fortælle hvad der triggede lige præcis den løsning.
Var det prisen?
Var det tilgængelighed?
Eller noget helt andet. Jeg har naturligvis selv en masse teorier, men jeg kunne godt tænke mig at få lidt reele indput.
En lille detalje kunne være din leveringstid. I boksen står der jo 1-8 uger. Det er godt nok et stort spænd. 1 uge kunne jeg f.eks. leve med, men ikke 8. Så jeg ville vælge et andet sted. Nu er det jo vidst ikke den reelle leveringstid i dette tilfælde, men det ved man jo først når man læser teksten. Og jeg, dovenskaben længe leve, ville normalt ikke gide besvære mig med at læse teksten når jeg er skræmt væk allerede ved leveringstiden. En anden af fordelene ved IKEA er at du kan køre derud og se/prøve det først og få det med hjem med det samme.
1-8 ugers levering ville også skræmme mig helt væk - og ikke give mig lyst til at komme tilbage.
IKEA er et kæmpe brand, som alle/de fleste kender og ved hvad er. Med andre ord ved man, hvad man får. Ydermere kan man prøve det fysisk i deres butikker. Jeg aner ikke hvem movement er, om i er pålidelig, leverer kvalitet - hver gang - overhovedet leverer (hvilket leveringstid på 1-8 uger ville få mig til at tvivle på) eller om i god/ordentlig service.
45 kr ud af 2.995 kr er en utrolig lille klat penge for at være tryg og sikker.
God påske :)
Mvh.
Lars Thomsen
Find massere af billige iPhone og iPad covers på www.phonewear.dk.
For mig et det vigtigt at kunne se og prøve det bord jeg ønsker at købe, inden min bestilling. Dette har jeg mulighed for hos Ikea, så for mig som bor indenfor en rimelig afstand til Ikea, betyder den lille køretur ikke det store. Hvis jeg ender med at købe et bord hos Ikea, har jeg også mulighed for at låne en trailer gratis.
Din leveringstid skræmmer mig også, jeg vil ikke vente op til 8 uger på at modtage det bord jeg har købt. Så vil jeg hellere selv have besværet med at hente og samle det.
Det er vel lidt det samme som når man tager i Bilka og betaler lidt mere end I fx. Fakta. Man kan få det hele samme sted! Det kan være at man tager i IKEA for at se på nogle kontormøbler og samtidig lige skal kigge på et klædeskab og nogle spisebords stole. Det hele er der og man kan se/prøve det hele før køb. Alt er pakket efter konceptet, nemt at pakke i firkantede papkasser.
Det er svært at konkurrere med og IKEA's priser er som regel en smule under de andre møbelforretninger's.
Hvis du sælger et hæve/sænke bord til 45 kroner under prisen, inklusiv levering, så er det flot. Det kræver blot at kunderne søger efter præcis det samme hæve/sænke bord og ser at du leverer det billigere.
Vh Jens
Redigering og Opdatering af hjemmesider. Responsive Webdesign Hjemmeside? Se YDELSER Ring for tilbud tlf: 40431253
Ud fra det meget uvidenskabelige grundlag, kan jeg konkludere at jeg SKAL huske at kontrollere om varerne er lager i webshopmodulet, før jeg sender et spørgsmål ud på amino. :-)
Men også at det ikke er prisen der trækker mine potentielle kunder til IKEA, som jeg troede. Det er forventningen om at få en fair pris, kunne "sparke dæk" på varerne før man køber, få det med med det samme og så være sikker på at man også kan få de andre møbler man evt. mangler, men også for at få den tryghed det er at handle et sted man kender.
Jeg var for nyligt på udkig efter kontormøbler og så i den sammenhæng også på det bord, som du skriver om. Udover at det ikke er det mest elegante bord på markedet, så er det tungt som et ondt år og besværligt at samle. Herudover er det irriterende med en lange leveringstid, men ja, det er billigt, men man er også nød til at se på hvad man får for pengene - både i forhold til IKEA og andre muligheder.
Hvis du orientere dig lidt, så vil du opdage, at der er andre end IKEA, der har billige kontormøbler. For mit vedkommende endte det med et dansk produceret bord fra www.Office2go.dk som jeg købte over nettet og fik leveret nogle timer senere. Pris ca. 3.300 kr. Med andre ord behøver man ikke at tage i IKEA for at finde billige kontormøbler, der er andre gode alternativer.