Kbeck :
Et par uddybende spørgsmål. Har du modtaget en skifteretsattest? Hvillken skifteform angiver den? Eller spurgt på en anden måde: Efterlod din far nævneværdige værdier?
Hvis de samlede værdier er under "bagatelgrænsen", så vil skifteformen sandsynligvis være et "boudlæg". Så vil den der påtager sig ansvaret for at håndtere din fars dødsfald (åbenbart dig?) skulle stå for at tømme boligen, afmelde den hos udlejer, og stå for begravelsesomkostningerne. OGSÅ selv om begravelsesomkostningerne eventuelt måtte overstige det din far har efterladt. Men det er så også det. Du kan personligt ikke hænge på noget, og udlejer kan kun inddrage hvad der måtte være betalt i forudbetalt leje. Alle øvrige omkostninger må hun selv dække, da lejer er afgået ved døden.
Såfremt der faktisk er nogle værdier, så skal boet opgøres og der skal lyses proklama. Det er en mulighed for folk eller firmaer med et tilgodehavende at kunne rette henvendelse med deres respektive tilgodehavender. Og deres tilgodehavende skal dækkes med værdierne fra boet. Det er stadig ikke dig der skal dække omkostningerne, men som den der står for boet, er det dit ansvar at få omsat værdierne i boet - eventuelt sælge afdødes bil osv - og så betale folk deres tilgodehavende. Hvis der er penge til overs bliver det til arv. Hvis pengene ikke rækker, får de kun delvist dækket deres tilgodehavende. Hvordan det præcist skal fordeles bliver jeg svar skyldig på.
Men humlen for dig er, at jeg mener det aldrig kan være dig personligt der hæfter for udgifterne. Uanset skifteform. Du kan højst være den der forvalter boets værdier. Er der ingen værdier, kan udlejer ikke få noget. Færdig.