Eller også er der nogle nuancer. Lad os sige en bank funder en investering med et afkast på 5% til en rente på 4%. Renten på lånet er variabelt, så der købes et eller andet deriviat, som sikrer en fast rente. Det er i princippet en forsikring man køber. Denne forsikring koster måske en halv procent. Så det er jo en helt sikker investering, på overfladen. Den systemiske risiko ligger så bare I at ingen har overblik over verdens marked for deriviater, et marked der er GIGANTISK. Et eksempel er da Lehmanns gik ned. De havde jo solgt en masse forsikringer, som de ikke kunne honorere da kurserne faldt. Det er et godt eksempel på hele den systemiske risiko der ligger i mange af disse forsikringer, fordi der dybest set ikke er 100 % styr på om udstederne kan honorere sine forpligtelser i det øjeblik der sker større udsving. Så den investering hvor der lovligt var afdækket risici, og som så ud som en sikker investering, er det også i langt de fleste tilfælde, men hver gang en sådan investering laves, skaber man en lidt større systemisk risiko, fordi det hele i sidste ende afhænger af udstederen af forsikringen. Så der er rigtigt mange nuancer, og deriviatmarkedet er på ingen måde på vej til at blive afviklet. Jeg har det personligt sådan, at ønsker man en fast rente på et lån man skal investere for, så skal man finde en långiver som vil låne på de vilkår. Jeg er ikke tilhænger af man får skabt hele den boble af deriviater, som går ud på at købe investeringer og låne penge på vilkår man ikke ønsker, for derefter at forsikre sig imod forskellige risici. |
Mikkel Lauridsen:Derudover er jeg grundlæggende enig i, at hverken staten eller bankerne skal løbe store risiko på vegne af iværksættere. Det ville være et kønt samfund, hvis det var tilfældet :
Ja det er helt enkelt sort snak eller starup klynk at kalde det unfair at en bank ikke vil stille 25.000 -. uden sikkerhed for banken - til sikkerhed for nets . og helt sort at mene, at fordi nogen har 2.000 at starte for, så skal nets stille sikkerhed for alle de kortbetalinger disse kan få. De 25.000 kan absolut tabes og det må virksomheden der vil ha nets og den sikkerhed, selv betale eller stille sikkerhed for, det kan umuligt være mig og mine venners virksomheder der skal betale for det - og det er hvad der sker, hvis der ikke stilles krav om sikkerhed fra de nye med 2000 kr i start kapital
¨Jeg ville ha fundet det meget unfair - hvis de uden sikkerhed havde fået bank sikkerhed for 25.000 kr og jeg så skulle betalt. Gudskelov stiller bankerne vel i dag større krav på en række områder
Jeg er ikke kold over for den kreditklemme mange kan være i helt generelt, sådan er det i en nedgangstid med for lavt forbrug og øgede krav til bankers konsolidering. Det er nok to økonomiske filosofier - skal bankerne løbe større risiko - og vil alle betale hver gang det går galt, men til gengæld derved skabe vækst, eller skal vi kræve konsolidering, givet vist på bekostning af en vis vækst.
Da vi netop har hørt mange små banker få balade af finanstilsynet, for at have for store risici på små kunder og for få hensættelser, så tror jeg det er urealistisk at kræve større risikotagen, og frem for klynk over problemer for små der vil starte for 2000 kr, skal de rådes til at skabe deres virksomhed uden at stille krav til ekstern finansierring uden egen sikkerhedsstillelse, men finde løsninger der passer, til at ville starte for 2.000 kr
vh