Hej Aminoer, Så har kæresten fået oprettet sin nye webshop, og vi vil gerne have lidt feedback: www.haisler.dk Hvad siger i til sitet ? ... - er det nemt at finde rundt i ? På forhånd tusind tak. /Morten |
Hej Morten,
Først og fremmest - den er utroooooooooooooooooooooooooooooooooooolig langsom. Jeg ville aldrig nogensinde kunne holde det ud. Det tog cirka 20 sekunder at loade forsiden, og 15-20 sekunder for alle de andre sider. Og jeg sidder altså på en 80/5 forbindelse.
- Generelt synes jeg siden virker meget anonym. Headeren er for mig intetsigende, og der er utrolig meget tom plads, der kan udnyttes til bl.a. at fremhæve kundefordele/tryghedsmomenter.
- Sliderbilledet kunne trænge til en grafiker.
- De fremhævede varer på forsiden - hvorfor kan jeg ikke tilføje dem til kurven uden at skulle klikke ind på produktet? Få tilføjet nogle c2a knapper - købsprocessen skal være så kort som mulig :)
- Det samme gælder det fremhævede tilbud på forsiden i bunden. fyr en c2a knap på.
- På produktsiden er c2a knappen (tilføj til kurv) MEGET anonym. Få ændret det til en farve, der skiller sig ud, og eventuelt splittest med forskellige farver. Jeg ville også lave den en smule større.
- Når jeg har tilføjet et produkt til kurven, så har jeg lidt problemer med at finde kurven. Jeg ville prøve at få den fremhævet på en fin måde.
- Hvor lang leveringstid er der? Det synes jeg ikke, fremgår nogle steder. Det ville afholde mig fra at handle hos jer.
- Webshoppen loader sååååå langsomt.....
- I kurven er der lidt engelsk tekst ved rabatkode feltet. "Code".
- Hvorfor i al verden skal jeg indtaste min fødselsdag, når jeg skal handle hos jer? Bevares, måske i skal bruge det for at analysere jeres målgruppe, men husk at jo færre felter der er, jo større bliver jeres konverteringsrate alt andet lige.
- Igen lidt engelsk "Receive special offers from our partners".
- Nu fandt jeg leveringstid "2 - 3 dage". Sender i som B-brev?
- I giver mig til at starte med to muligheder for at handle. Som gæst eller som kunde. Jeg vælger selvfølgelig som gæst, da jeg ikke gider bruge tid på at oprette en konto. Men allernederst møder jeg gudhjælpemig følgende besked "Log venligst ind for at se betalingsmåder.". ??? Der røg den ordre.
Held og lykke med shoppen :)
Mvh.
Lars Thomsen