Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Afslå en opsigelse men samtidig lukke servicen

Side 1 ud af 6 (58 indlæg)
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 19:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

For en gang skyld vil jeg dele en frustration med jer...

Jeg købte et års hosting hos XX virksomhed. Virksomheden hjalp med at flytte alle emails over til dem (4,2GB), og gjorde på intet tidspunkt opmærksom på den begrænsede plads de tilbød (5GB). Jeg skulle selvfølgelig have undersøgt den begrænsede plads på forhånd, men vil alligevel mene det ville være god service når man alligevel flytter mailsne over at man gør opmærksom på den begrænsede plads, når man kan se at det næsten allerede er brugt. Men nok om det, den tager jeg på min kappe.

Da jeg fandt ud af den begrænsede plads, skrev jeg til dem og spurgte om de kunne anbefale nogen hosted mail løsninger til fornuftig pris, og gerne gratis, de kunne anbefale googles ellers ingen. Jeg skrev tilbage at Googles løsning desværre vil blive for dyr da vi har mange mail kontoer, og spurgte samtidig om der måske var en mulighed for at opsige eller fortryde køber. Jeg fik svar tilbage at det er der normalt ikke, men at man i denne situation gerne vil acceptere en fortrydelse og give pengene tilbage men at dette vil ske med øjeblikkelig virkning. Jeg skrev tilbage at jeg skulle finde en ny løsning først og også vil have et par dage til at flytte dataene. I lørdags sender XX virksomhed en mail og skriver at man giver til onsdag d. 19. juni 2013 kl 15.00 og hvis det ikke er opsagt før denne dato, vil man anse det som at vi vælger at blive hos dem.

I dag omkring kl 12 sender jeg dem en opsigelse via deres kontrolpanel som de har forklaret jeg skal, og skriver i note til opsigelsen af opsigelsen sker Efter aftale med XX medarbejder, ligesom jeg vedhæfter kontooplysninger til refundering af pengene, og skriver at jeg gennem forløbet har været glad for deres service og tilenhver tid vil anbefale dem til venner og bekendte.


Jeg modtager en mail fra dem om at de ikke vil give pengene tilbage da deadline er overskredet. Jeg skriver til dem at jeg desværre havde læst det som torsdag og jeg beklagede meget at denne deadline var blevet overskredet men at jeg håbede man kunne finde en løsning eventuel med en del-refundering. Jeg får svar tilbage at det kan man ikke, da sådan en deadline den kan man ikke bare bryde.

Jeg skriver tilbage at jeg synes det er en meget uheldig behandling, at jeg ville kunne forstå hvis vi talte om de påbegyndte produktionen af et produkt og deadline derfor var vigtig, men at jeg, når nu jeg selv betaler for de overskredne dage (ligesom det hele tiden var aftalen), håbede på lidt forståelse, og at man kunne se igennem fingre med de 22 timers overskridelse. Der kommer intet svar, og jeg skriver en anmeldelse på trustpilot, hvor jeg starter indledningen med at sige at jeg vil skrive hele forløbet så en eventuel kunde selv kan vurdere om det er et sted de har lyst til at være. I overskriften skriver jeg, sådan som jeg har oplevet det, at man hos XX virksomhed er vant til at arbejde med maskiner og åbenbart forventer mennesker er maskiner.

Anyways, her for en times tid siden sender jeg dem en mail, for, for god ordens skyld at gøre dem opmærksom på at når jeg nu ikke kan få pengene tilbage så forventer jeg naturligvis at de ikke rør mit webhotel, for det har jeg jo betalt for. Jeg får en mail med ordlyden "Hej Michel, Du valgte at bruge opsigelsesmetoden 'Straks'."

Jeg skriver tilbage:

Ja med den overbevisning at jeg kunne få pengene tilbage, såfremt jeg ikke kan få pengene tilbage vil jeg naturligvis beholde webhotellet, så pengene ikke er helt spildt.

Og skynder mig samtidig ind og kigger i kontrolpanelet og kan se mit webhotel stadig er intakt, og tager hurtigt et screenbillede af dette. I mellemtiden får jeg en mail fra dem hvor de skriver "Webhotellet blev opsagt med det samme, som du bedte om ved din opsigelse, jeg har dog valgt at lave webhotellet igen.

Det vil udløbe d. 27/04/2014."

Jeg besvarer dem:

"Jeg har netop modtaget mail med loginoplysninger.

Jeg har logget ind på cpanel og kan se at hotellet er helt tomt.

Du hæfter dig ved at der i opsigelsen stod straks. Der stod i samme email at det var efter aftale med dig og der var også konto oplysninger hvor resterende penge skulle udbetales. I mener ikke at når i afslår at give pengene tilbage, at man samtidig stadig skal have sin vare/ydelse naturligvis????

Jeg har vedhæftede screenshot der viser at hotellet ikke var tomt så sent som fra 8 minutter siden. Jeg ser dette som direkte chikane."

Jeg modtager et længere svar hvor der står at hotellet blev slettet kl 14.25 efter de havde godkendt anmodningen om opsigelse, og at data i trafikområdet kun bliver opdateret hver morgen og det er derfor det så ud som det gjorde da jeg tog screenshot.

De skriver ydermere "Jeg hæfter mig ved opstigelsen stod til 'straks'. Jeg hæfter mig også for at du ville få resterende penge udbetalt, såfremt du holdte dig inden for den deadline. Hvad du oplyser som grund til opsigelse, er helt op til dig.
Du har haft muligheden for at vælge opsige din service ved enden af betalingsperioden i den dropdown du har.

Du har ikke holdt dig til den deadline der blev stillet, hvilket gør du heller ikke skal forvente at du får dine penge tilbage. At du vælger at opsige det er dit valg, du kunne have kontaktet supporten inden, og spørge om pengene kunne blive refunderet alligevel.

Der er ingen form for chikane, vi har opfyldt din anmodning om annullering af din service.
Mere kan vi ikke gøre."

Jeg svarede hurtigt

"Hej XXX,

Eksistere der ingen backup af mit webhotel nogen steder overhovedet".

Svaret var:

"Hej,

Når et webhotel bliver opsagt, bliver backups fjernet samtidig - da vi ikke gemmer data på gamle kunder, udover log filer som er krav fra staten.

Det er kundens pligt at tage backup af dataen før de opsiger deres webhotel, hvilket også bliver oplyst i vores forretningsbetingelser under 'Opsigelse og refundering' sektionen.

Venlig Hilsen

XXXX

XXX virksomhed"

Jeg svarede derefter på den lange mail med følgende:

"Hvad jeg ikke kan forstå overhovedet er at i kl 14.23 - altså inden i sletter webhotellet - skriver til mig at i ikke vil give pengene tilbage. Så forstår jeg ikke hvorfor og hvordan i overhovedet kan tillade jer at gå ind og slette webhotellet medmindre jeg direkte beder om at det bliver slettet.

At jeg ikke kontakter supporten forud for opsigelsen er netop at jeg ikke er opmærksom på at deadline er overskredet men først bliver dette da i skriver det til mig og jeg går ind og læser mine mails igen.

At jeg ikke vælger at opsige min service ved enden af betalingsperioden er udelukkende fordi jeg var af den overbevisning at vores aftale om refundering holdte. Jeg skrev klart og tydeligt i opsigelsen af den sker efter aflale med dig ligesom jeg inkluderede oplysninger om bank til brug for refundering. Jeg kan slet ikke forstå hvorfor i så går ind og sletter hele min service, præcis 2 minutter efter i har skrevet i ikke vil give pengene tilbage, i stedet for at stille det simple spørgsmål om servicen så stadig skal annulleres, eller hvordan.

Det svarer til jeg at en kunde i min webshop sender en vare tilbage mhp refundering, jeg skriver til kunden at da det er 22 timer over de 14 dages deadline så kan kunden ikke få pengene tilbage og i mellem tiden så smider jeg også varen ud, for kunden har jo afleveret den tilbage ??!??!?!?!?!?!? Det holder INGEN steder.

Jeg vil gerne hører jer andre aminoer, hvad i ville sige til en sådan behandling?

Når det nu betyder SÅ meget for mig at de ikke havde slettet alle mine ting, skyldes det at den nye host ved en fejl ikke havde fået flyttet mails korrekt over, så vi nu står med et tab af emails der kommer til at få stor betydning….

Fra Viby J
Tilmeldt 24. Feb 07
Indlæg ialt: 604
Fra  HelpSoft ApS Skrevet kl. 08:27
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 4 person

Jeg ved godt, at du måske ikke vil forvente det, men jeg er faktisk lidt splittet men hælder til at være på virksomhedens side. 

Virksomheden tilbyder ikke returret. De vælger at se bort fra denne og giver dig således nogle dage og sætter (fornuftigt nok) en deadline. Hvis der er en deadline, hvornår skal man så reelt trække grænsen? Er det 20 timer efter? Er det 25 timer efter? Måske 3 dage efter? Nej - jeg mener det er helt ok, at de sætter en deadline som de forventer at du overholder. 

Du vælger i dit kontrolpanel at lave en opsigelse. Du vælger også at den skal opsiges "straks". Jeg ved ikke hvor teknisk du er, men de fleste hostingvirksomheder har automatiseret deres systemer, det vil sige at det du beder om det sker automatisk og uden menneskelig indblanden. Det vil samtidig sige at evt. kommentarer ikke nødvendigvis bliver læst inden systemet gør det du har bedt om. 

Er det så en god ide? Tja - for langt de fleste kunder ville omvendt blive stiktossede hvis de skulle vente på at nogen gjorde noget, hver gang de lavede en ændring i deres kontrolpanel. Og produktet ville også være meget dyrere. 

Din sammenligning med webshoppen og den fysiske vare synes jeg heller ikke holder. Der er mange flere variabler med fysiske varer som f.eks. forsendelsestiden, manuel håndtering hos modtager osv. osv. 

Det der splitter mig er tonen i den mail du har indsat, som du har modtaget. Budskabet er jeg helt med på men tonen kunne måske have været pænere. 

/Frands - HelpSoft ApS

Mangler du et SSL Certifikat? Vi sælger billige SSL certifikater 

Fra Ølgod
Tilmeldt 28. Aug 06
Indlæg ialt: 92
Fra  Astina.dk A/S Skrevet kl. 08:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Bare lige for vi ved hvad vi diskuterer her, hvad koster det webhotel du har købt? Hvilket beløb snakker vi om?

Umiddelbart tænker jeg 5GB webhotel, er det ikke lidt ude af proportioner at lade det blive til så stort et problem? Er det ikke bare at betale dem, købe et nyt og så komme videre? Det er jo dig selv der ikke så de kun havde 5GB.

Her tænker jeg helt fra start... nu ved jeg godt problemstillingen er en anden, men en anden gang så overvej lige hvad beløbet er kontra hvad "problemstørrelsen" kan blive, nu afhænger det selvfølgelig af hvad man laver, men en nedetid på vores mail/web på 1 dag vil koste mere end 1 års hosting Smile

Dermed sagt er der ingen tvivl om at det der hostingfirma yder dig en ELENDIG service, jeg kan godt forstå din frustration, men altså... er det det du vil bruge din energi på? Sket er sket, hvis de ikke har en backup, så har de vel ikke, så er det om at komme videre og bruge din energi på din virksomhed fremfor et hosting firma med elendig service, når de er så ligeglade med dig nu, hvad skulle så ændre deres holdning til det? Move on, selvom det er mega nederen Sad

astina.dk alt i styling unikt biludstyr

Fra Søborg
Tilmeldt 7. Sep 11
Indlæg ialt: 327
Fra  Endorse IT Skrevet kl. 09:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,5 stjerner givet af 8 person

Hej

Du er en klovn set med mine øjne.

Du køber et webhotel som er for lille, det kan på INTET tidspunkt være webhotellets problem.
Det finder du så ud af undervejs, fortryder.
Webhotellet tilbyder dig så at hvis du er forholdsvis hurtig og flytter dine ting, at du kan få pengene tilbage på trods af at det ikke er normalt noget de gør.
Du kan så umiddelbart ikke rigtig komme ud af start hullerne, og derfor vælger de at smække kasse i, det bliver pludselig til deres problem også.
Du vælger at annullere din opsigelse efter den er effektueret, de vælger at oprette dig igen på trods af at du er ude af systemet.
Eftersom at du har opsagt din aftale m. dem, har de intet ansvar for dine data, det er og bliver dit eget ansvar.

I  betragtning af at du kan tilkøbe ekstra plads, 6kr pr GB pr. måned.
Du betaler 600kr pr.år.
(Priserne er baseret på den host som din DNS peger på.)

Så er det altså begrænset hvad du kan forvente af service når du selv tumler rundt og ikke kan finde ud af hvilket ben du skal stå på.

Så det er med mine øjne sur røv, og så har du forhåbentligt lært lektien, om at du skal sætte dig ordentlig ind i hvad du køber og under hvilke betingelser.

/Nicolay Høy
Endorse IT - http://www.endorseit.dk

Fra Esbjerg
Tilmeldt 19. Jul 12
Indlæg ialt: 273
Fra  BackupBox.dk Skrevet kl. 11:00
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,9 stjerner givet af 7 person

Elendige kunder får elendig service. Sådan er det.

Vi er selv hosted samme sted og vi har ikke haft ét eneste problem med firmaet tværtimod. Jeg har snakket med ejeren af firmaet om selv samme sag og du har, rent objektivt set ikke rigtig nogen sag. Du startede med ikke at have nogle rettigheder til at få pengene tilbage, firmaet giver dig dog alligevel lov, men sætter en deadline op. Du læser så forkert, både dato og ugedag. Hvis det var så vigtigt for dig med de emails og penge burde du læse en så vigtig email ordenligt igennem. 

Det er selvfølgelig surt, men som jeg også har givet udtryk for på Trustpilot virker din "klage" fuldstændig latterlig i mine øjne. Det kan godt være de emails du har fået ikke er skrevet i en pæn tone, men du har i mine øjne mere at takke for end at klage over.

BackupBox er Danmarks billigste tilbyder af online backup

25 kroner om måneden eller 250 kroner om året. BackupBox.dk

Tilmeldt 30. Jul 12
Indlæg ialt: 2576
Fra  MN Service Skrevet kl. 11:17
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 4 person

Jeppe - BackupBox:
Jeg har snakket med ejeren af firmaet om selv samme sag og du har, rent objektivt set ikke rigtig nogen sag.

Ja så fik hun da lige en sag. Hvis firmaet render og snakker om fortrolige kundeoplysninger med vildt fremmede mennesker er der virkelig grund til bekymring. Så nu burde hun hyre en Advokat til at se på sagen.

Vi udfører alt Murer & Malerarbejde http://mogkservice.dk/ 

Fra Esbjerg
Tilmeldt 19. Jul 12
Indlæg ialt: 273
Fra  BackupBox.dk Skrevet kl. 11:24
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,0 stjerner givet af 2 person

Michael:

Jeppe - BackupBox:
Jeg har snakket med ejeren af firmaet om selv samme sag og du har, rent objektivt set ikke rigtig nogen sag.

Ja så fik hun da lige en sag. Hvis firmaet render og snakker om fortrolige kundeoplysninger med vildt fremmede mennesker er der virkelig grund til bekymring. Så nu burde hun hyre en Advokat til at se på sagen.

Jeg har kun hørt kom sagen passer. Ingen konkrete kundeoplysninger er givet og derfor heller ingen sag.

Jeg læste nemlig trustpilot og ville lige høre om sagen passede. Så det var nok lidt forkert formulleret. 

BackupBox er Danmarks billigste tilbyder af online backup

25 kroner om måneden eller 250 kroner om året. BackupBox.dk

Tilmeldt 30. Jul 12
Indlæg ialt: 2576
Fra  MN Service Skrevet kl. 12:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeppe - BackupBox:
Jeg læste nemlig trustpilot og ville lige høre om sagen passede. Så det var nok lidt forkert formulleret.

Og du bliver ved med at formulere dig forkert. Skal det forstås sådan at du bare kan ringe til ejeren af det pågældende firma og få oplysninger om igangværende sager med andre kunder ?.

Vi udfører alt Murer & Malerarbejde http://mogkservice.dk/ 

Fra Aalborg
Tilmeldt 15. Jan 09
Indlæg ialt: 857
Fra  Lejenspand.dk Skrevet kl. 12:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg må efter at have læst dit indlæg, nok give firmaet ret i at du selv er ude om det her, man skal simpelthen læse det der bliver tilsendt en og det der undskrives. 

Jeg ved selv hvor stor en gene det er, når vores kunder ikke læser de tilsendte e-mails, da der altid så er en forvirring og meget længere ekspeditionstid end nødvendigt.

Mit råd er derfor at du må tage det som en lærestreg og acceptere at andre folk vil tage nogle valg for dig her i livet, hvis du ikke læser det du skriver under på eller det der bliver tilsendt til dig. 

Op på hesten igen, gå en tur og kom så igang med at arbejde igen :) 

Fra Esbjerg
Tilmeldt 19. Jul 12
Indlæg ialt: 273
Fra  BackupBox.dk Skrevet kl. 12:49
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Nu er jeg på ingen måde jurist eller andet men nej selvfølgelig kan jeg ik det. Jeg så anmeldelsen på trustpilot og blev forundret over hvordan det kan være og skrev derfor til ejeren om det virkelig var deres firma eller om der var sket en misforståelse. Det var der ikke, men jeg ved ik mere om sagen end det der står på trustpilot.

BackupBox er Danmarks billigste tilbyder af online backup

25 kroner om måneden eller 250 kroner om året. BackupBox.dk

Side 1 ud af 6 (58 indlæg)