Hej Amino'er så det nu! Er du ligesom mig besat af online marketing og ejer din egen webshop – så har jeg måske TILBUDDET til dig, nemlig en netværksgruppe. Du knokler for at øge din konvertering, du sidder oppe de sene nattetimer for at linkbuilde og fritid=blog indlæg. Ja, det kan være hårdt at være webshop ejer, så skal vi ikke gøre det lidt nemmere og dele ud af vores erfaringer? Jeg har ofte siddet og spekuleret over forskellige nye tiltag, hvordan man bedst linkbuilder, hvordan man effektiviserer ens Adwords kampagner, om Facebook reklamer overhovedet kan betale sig osv. Det er så her du muligvis kommer ind i billedet, der skal nemlig startes en netværksgruppe op i København. Som projektstarter er det vel en god idé lige at introducerer en selv, så det vil jeg gøre. Jeg hedder Nikolaj Durup er 23 år gammel, studerer Polit (økonomi) på Københavns Universitet og bor på Frederiksberg. Derudover arbejder jeg som studentermedhjælper i Danske Bank, hvor jeg sidder i Analyse og rating afdelingen. Nu sidder du nok og tænker, at jeg er en kedelig økonom der kun interesserer sig for tal og grafer, men så må du tro om igen. Jeg er nemlig stifter af dupp.dk Danmarks største markise webshop. Webshoppen har været online i små 4 måneder og det går forrygende. Jeg elsker alt ved online marketing og bruger utællelige timer på at forbedre min hjemmeside. Jeg kunne skrive side op og side ned omkring dupp.dk, men det er ikke derfor jeg skriver dette indlæg og hvis man vil læse mere om dupp kan man altid besøge siden ;) Du sidder nok stadig og tænker – ”Ok, han har sin egen webshop og han har et fint job, men hvad skal det gavne min forretning”? Godt spørgsmål – for lige slå fast, så er dupp.dk ikke en helt almindelig webshop. Vi har taget markisebranchen ind i en ny æra, ser anderledes på tingene og gør alt for at skille os ud fra mængden. Men tilbage til spørgsmålet, hvad kan jeg bidrage med i en netværksgruppe. Jeg er en meget kreativ person, der er fyldt med gode idéer og tiltag. Jeg elsker at brainstorme og videreudvikle på koncepter/idéer. Derudover har jeg læst en del omkring SEO og Adwords. Vil bestemt ikke kalde mig SEO ekspert, men ved dog en hel del. Som Økonom kan jeg nok ikke løbe fra min interesse i tal og regnskaber og derfor har jeg også masser af byde ind med her. Jeg går meget op i personlig udvikling og prøver konstant at flytte mine grænser, jeg håber at jeg i en netværksgruppe kan hjælpe andre med at flytte deres grænser og få øjnene op for ukendte markeder og muligheder der ligger gemt derude.
Hvad søger jeg i en netværksgruppe? Først og fremmest ønsker jeg sparring, dernæst ønsker jeg at gøre det nemmere for andre iværksættere ved, at videreformidle de fejl man selv har lavet. Som man nok kan læse er jeg den mere kreative, inspirerende ”motivater”, der ser muligheder når andre ser udfordringer. Det skal dog siges, at jeg ikke kun er den her kreative person, men faktisk også har en del teknisk erfaring. Jeg håber via en bred netværksgruppe med forskellige personligheder og kompetencer kan skabe endnu mere værdi til vores kunder og dermed øge vores konvertering, som det jo i bund og grund går ud på. Den helt optimale netværksgruppe: Mig ;) En programmør/ en person med stor erfaring indenfor forskellige CMS-systemer SEO og Adwords ”eksperter”, eller bare folk der har interesse indenfor dette felt Markedsførings ”nørder” – Ja, man kan sagtens være en markedsførings nørd :) Super Affiliate Man kunne måske skrive en analytics ekspert på, men dette er også kun ønsketænkning. Jeg er meget åben overfor alle der mener der har noget at byde ind med, mit eneste krav er man har sin egen webshop / affiliates sites. Hvis du stadig er interesserede må du meget gerne skrive mig en mail til nikolaj@dupp.dk, hvor du kort lige forklarer om dig selv, hvilke kompetencer du har og hvad du mener du kan byde ind med i en netværksgruppe. For ikke at dette indlæg hurtig forsvinder, må du meget gerne lige skrive en kommentar, så vi kan få bredt idéen ud til flest mulige på amino :) På forhånd tak Nikolaj. |
Hej Nikolaj
Lyder som en super spændende ide.
Kan du fortælle lidt mere om du har haft nogle ideer om hvor og hvornår?
/Jesper