Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Betaling af virksomhedsskat under virksomhedsskatteordningen

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 26. Feb 11
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 22:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej!

Jeg har et spørgsmål angående skat under virksomhedsskatteordningen: helt præcist fra hvilken konto virksomhedsskatten skal betales, eller hvordan den skal bogføres. Jeg kan se, at præcis samme spørgsmål er blevet stillet i indlægget www.amino.dk/forums/t/179482.aspx, men jeg synes ikke, der blev givet noget helt præcist svar.

Her er problemstillingen, som jeg ville formulere den: Lad os antage, at mit firma i år 2013 får et resultat på 4.500.000, men kun har behov for 500.000 kr. i "løn" før skat. Jeg ved, hvordan det kommer til at gå i firmaet, så jeg har indtastet de helt rigtige tal i forskudsopgørelsen og betaler al skat fra min private konto inden årets udgang (B-skat og virksomhedsskat løbende i 10 rater i 2013). Skatten sættes i dette eksempel for nemheds skyld fast til 50 % uanset beløb.

I 2013 kan jeg opspare 3.200.000 i firmaet under virksomhedsskatteordningen. En opsparing på 3.200.000 giver nemlig en virksomhedsskat på 800.000. Eftersom der ikke står 800.000 kr. på min private konto, bliver jeg nødt til at hæve i firmaet. Og for at kunne betale 800.000 fra privatkontoen bliver jeg nødt til at hæve 1.600.000 i firmaet, da alle mine hævninger er før skat. Dvs. at jeg i alt hæver 2.100.000 (500.000 + 1.600.000). Jeg har altså i år 2013 opsparet 3.200.000 i firmaet, jeg har betalt 25 % (800.000) skat, og der står 2.400.000 på firmakontoen.

Hvis mit firma var et ApS i 2013, så tallene anderledes ud: Jeg hæver kun de 500.000, jeg har behov for før skat. Jeg opsparer derfor 4.000.000 og betaler 1.000.000 i selskabsskat fra firmakontoen. Jeg har altså i år 2013 opsparet 4.000.000 i firmaet, jeg har betalt 25 % skat (1.000.000), og der står 3.000.000 på firmakontoen.

Kan det virkelig passe, at det er så stor en ulempe at bruge virksomhedsskatteordningen, eller hvor går det galt i mine beregninger?

Venlig hilsen Anette

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46464
Fra  John Hannover Skrevet kl. 22:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Med så store beløb og med VSO generelt skal du i mine øjne ha en revisor eller øknonomikyndig på under alle omstændigheder. Du har vel forskudsregistreret 500 t i privat hævning og iøvrigt dit VSO overskud og skal jo, som du er inde på ikke betale personligt skat af de penge du bruger til virksomedsskatten - du er ikke dårligere stillet end ved ApS - men det lyder ved et hurtigt overblik som om du har lidt sammenroden af de to konti til skat - og jeg ville aldrig, hvis jeg var bare lidt i tvivl, kaste mig ud i VSO regnskab uden at ha en dygtig økonomiperson ind over. Kontakt f.eks Tonny fra http://www.erhvervs-consult.dk/ - så får du hurtigt og rimeligt overblik

vh

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Birkerød
Tilmeldt 29. Apr 11
Indlæg ialt: 1202
Skrevet kl. 22:53
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Ganske kort:
Dine b skatterater er et udtryk for din personlige forventede skat og er en privat disposition (hævning hvis det betales med virksomhedens midler).
Når du opgører skatten årligt har du to typer af skat:
Evt restskat/ overskydende skat, som igen er personligt og behandles jf. Ovenfor.
Dernæst kommer der A\C virksomhedsskat af det opsparede overskud. Den skat der betales heraf tillægges i din selvangivelse, men du kan overføre et beløb skattefrit fra virksomheden til dækning af denne skat. Denne hævning går forud for øvrige hævninger i den udvidede hæverækkefølge.

Statsautoriseret revisor - København

Tilmeldt 26. Feb 11
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 23:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svarene. Beløbene er fiktive. Jeg synes bare, problemet bliver tydeligere, når det er store, runde beløb. De faktiske beløb ligger omkring 1.000.000 i resultat og 500.000 til løn før skat. Det er dog det helt principielle, jeg er interesseret i, ikke noget, der er afhængigt af de faktiske tal.

Cef, tak, det er nok præcis hæverækkefølgen, jeg ikke tager højde for. Ved du, hvordan man konkret bogfører den skattefrie hævning til dækning af virksomhedsskat i e-conomic? Jeg har brugt revisor, men revisoren tog sig kun af årsopgørelsen og ændrede intet i min bogføring, da jeg skiftede fra personligt ejet til personligt ejet med VSO. I e-conomic bruger jeg altid kontoen "Årets hævninger". Der findes også en konto ved navn "Betalte B-skatter", men ikke en, der hedder "Betalt virksomhedsskat".

Fra Birkerød
Tilmeldt 29. Apr 11
Indlæg ialt: 1202
Skrevet kl. 23:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Man fører almindeligvis disse poster under de private hævninger i bogføringen. De skattemæssige dispositioner foretager man særskilt ifb. Sin overskudsdisponering ved skatteopgørelserne.
Din revisor fører det formegentligt i Magnus:skat eller lignende program.

Statsautoriseret revisor - København

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)