Det er så netop ikke min opfattelse af MLM produkter. Som jeg ser det taler vi stort set altid om produkter der tillægges helbredende virkninger, som ikke tåler sammenligning med "almindelige" produkter, men kun kan sælges ( til overpris) pga. af de ofte vanskeligt dokumenterbare påstande. Lidt morsomt udtrykker en af MLM fortalerne "Frk. K " det her ganske godt; " Grunden til at man vælger at sælge både Tuppereare og Kyani på denne her måde, er netop, at hvis du satte det på en hylde sammen med hundrede af andre produkter som ligner, så kan folk ikke gennemskue hvorfor de skal give flere hundrede kroner for den ene skål og 20 kr. Fr den anden." At "almindelige" produkter også anpriser deres egne produkter med ord som; lækkert, luksus, velsmagende, unikt og øvrige forherligende tillægsord, er altså langtfra det samme i mine øjne.
|
Flere beskylder Amino for at lade folk debattere MLM, for at vi skulle få flere sidevisninger og dertil at Amino's moderatorer skulle være blandet ind i den sammensværgelse.
For det første er der ikke mange sidevisninge i MLM.
Denne debat der har kørt i 14 dage, har lavet 3.400 visninger.
På Amino har vi godt 100.000 visninger om dagen, så det er promiller vi snakker om...
Så vil jeg lige slå fast, at Amino's moderatorer er ulønnede og ingen interesse har i sidevisninger.
De forsøger på bedste vis at holde orden på Amino, med så lidt indblanding som muligt.
Vi vil gerne have så mange gode erhvervsdebatter som muligt og derfor forsøger vi at lade så mange af dem blomstre. Går de helt galt, så stopper vi dem. Siger vores erfaring os, at de går helt galt snart, så stopper vi dem også.
Men hvorfor lader vi så folk debattere MLM?
For det første er det et spændende emne, det vidner denne debat om.
Der er mange myter om MLM og jeg føler det er vigtigt at alle kan komme med deres betragtninger.
Det nuancerer folks holdninger og vi bliver alle klogere.
Der er helt sikkert seriøse gode MLM forretninger, der laver ærlig og god business og det er jo rart at vide.
Der er også svindlere og klaphatte, og det er jo godt for dem der arbejder i de selskaber, eller er på vej ind i dem, at få nogle andre syn på forretningen, end dem der kommer fra en scene med rockmusik, champagne i glasset og en eller anden "profet" der messer pladder.
Så alt i alt bliver vi klogere på forretning og får noget mere indsigt i virkeligheden, på godt og ondt.
Og til dem der er trætte af at høre på MLM, kan i trykke på "Fjern emner i debat" her
Og der vælge hvilke emner i ikke vil se på Amino's forside :-)
Martin