Hej alle, Jeg går og pusler lidt med en idé om at lancere en ny webshop - i første omgang med ét produkt, som der ikke er et særligt stort marked for i Danmark (endnu - dog eksisterer det) - men derimod er et stort marked for i udlandet. Produktet er let og kan afsendes i boblekuverter, så på fragt-fronten ser jeg ikke den store udfordring. Dog er jeg kommet i tanke om, om folk fra udlandet vil se det som et plus eller et minus at webshoppen er fra Danmark og at produkterne vil blive afsendt herfra. Vil folk reagere positivt eller negativt på sætningen "Shipping worldwide from Denmark"? Selv er jeg ikke i tvivl om, at Danmark er langt mere troværdigt end Somalia, Syrien eller Nordkorea - men vil folk fra resten af Europa og eventuelt USA godt bestille produkter fra en dansk webshop (på engelsk selvfølgelig), eller vil de være tøvende og kritiske overfor det? Hvad kan man eventuelt gøre for at skabe en god troværdighed overfor udlandet som dansk webshop? Lad mig høre jeres meninger og/eller erfaringer! |
Hej Andreas,
Jeg vil da mene, at Danmark har et udmærket brand i et sådan henseende.
Men hvorfor fokusere du på det danske marked, hvis potentialet i udlandet er langt større?
Forsendelsesomkostningerne fra Danmark er blandt Europas allerhøjeste, det bør du også tage med i dine overvejelser.
Med venlig hilsen
Robin Roy Krigslund-Hansen