Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Platform valg - Magento vs uCommerce/Umbraco

Side 2 ud af 2 (17 indlæg)
Tilmeldt 25. May 06
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 08:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Att. Lundsby

Tak for dit svar.

Jeg vil selvfølgelig gerne høre mere om hvorfor der er skiftet væk fra Magento og til et andet system, så jeg sender dig lige en mail.

Uanset om vi bliver i vores nuværende løsning eller vi skifter over til et andet system, så kommer vi til at grave lidt i lommerne efter noget "guld", for der er en lang række ting vi allerede har fået udviklet til vores nuværende shop, som skal "gen-udvikles" til en ny platform, hvis ikke det allerede findes i den. Alternativt, skal vi ud og have kodet den nuværende løsning om til en multi-shop løsning og det er nok heller ikke billigt. Vi kunne også vælge at blive stående rent forretningsmæssigt, men det er der ingen udvikling og udfordring i.

Jeg kan sagtens følge dig i, at man kan lade det være op til leverandøren hvad man skal vælge, men jeg vil nu alligevel mene, at det nok er bedst man selv tager beslutningen og dermed selv har ansvaret for sine valg. Det er dælme træls at kaste 50K-100K-300K ind i et nyt system, hvis det går galt, og man så bagefter kan sige til sig selv... nå ja - det var fordi jeg ikke gjorde mit hjemarbejde godt nok.  ;-)

Et firma baggrundstjek er heller afvejen inden man kaster sig ud i et nyt projekt. 

Tilmeldt 17. Dec 11
Indlæg ialt: 138
Fra  Magentomoduler.dk Skrevet kl. 08:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Kristiansen:
Lad os sige, at vi har en skjorte som vi opretter i str. S, M, L, XL, 2XL og op til 6XL. Magento så håndtere at vi præsentere str. S til 2XL på shop-1, mens vi præsentere str. XL til 6XL på Shop-2? Dvs. der er et overlap på to af størrelserne i de 2 shops?

Ja det skulle jeg mene. I kan bruge Magentos storeview funktion og konfigurerbare produkter med forskellige valgmuligheder alt efter storeview.

Kristiansen:
Lad os sige, at jeg gerne vil have de to shops har hver deres fakturanummer-serie kan Magento / Economic så håndtere det og hvilken et af systemer håndtere det?

Magento kan godt køre med 2 forskellige fakturanummerserier alt efter storeview. Problemet kommer når disse skal synkroniseres til e-conomic. I e-conomic har man ikke de samme muligheder for at definere nummerserier som i Magento, hvilket også afspejler sig i min anbefaling om at lade e-conomic køre sin egen nummerserie uafhængig af Magento. Dette betyder at nummerserierne i Magento skal kobles sammen med nummerserierne i e-conomic. Der findes nogle metoder til at gøre dette, som f.eks. at indsætte e-conomic fakturanummeret på Magento ordren så det er læsbart, samt indsætte Magento faktura nummeret i e-conomic - ligeledes læsbart. Derved kan du se hvilke der hører sammen.

Kristiansen:
Som du selv nævner, så er "ulempen" at vareoprettelse mv. sker i Magento, og det betyder at vi har samlet alle data i selve shop-systemet og det gør det selvfølgelig mindre fleksibelt evt. at skifte platform, hvis det viser sig at valget var forkert. Men, nogen gange må man jo gå kompromis, hvis resten løses opgaverne fuldt ud.

Det er korrekt at i er mindre fleksibel hvad angår skift af webshop platform. Men min erfaring er også, at det typisk ikke kan lade sig gøre at have et økonomisystem der kan indeholde alt den information som et webshopsystem har (længere beskrivelser, meta tags, billeder, kategoritræer, etc). Derfor vil der, uanset hvilket system der er base, altid skulle ske en del tilretning for at skifte en af komponenterne ud. Fordelen ved Magento er her at systemet er open source, har en kæmpe brugerbase som du kan trække på samt en muligheden for at eksportere alle dine vareinformationer til f.eks. CSV.

Tilmeldt 25. May 06
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 10:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Att. Magentomoduler

Noget af det eneste Economic kunne svare mig på, da jeg havde kontakt til dem var, at de godt kunne håndtere to nummerserier (fra de to shops vi satte op i test). Jeg kunne f.eks. starte den en shops fakturanumre fra 1 og den anden shop fra 1.000.000. Det skulle så styres fra den enkelte shop, og ikke i Economic. 

Jeg kender ikke multi-shop løsningerne (endnu), men skal det kringles som du beskriver, så læser jeg det, som at man har et fakturanrummer til kunden, som de oplyser, og skal vi finde det i vores regnskabsystem, så skal vi lige omkring Magento og se hvad det er blevet konverteret til i Economic, før vi kan finde det. Er det korrekt forstået?

Men det er et krav fra vores side, at vi skal kunne håndtere flere fakturanummer-serier, for skal vi sælge til Norge, så kræves det (hvis vi laver en norsk firmaregistrering), at de norske ordre har deres egen serie. Og fordelen ved at registrere sig som norsk firma er, at kunderne dermed ved hvad de skal betale, da vi kan opkræve det fulde beløb.

Gode pointer mht. at der vil være data der vil blive gemt i selve webshopsystemet også. Det har du ret i, det kommer vi ikke uden om, uanset hvordan vi får strikket løsningen sammen.

Tilmeldt 17. Dec 11
Indlæg ialt: 138
Fra  Magentomoduler.dk Skrevet kl. 18:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kristiansen

Kristiansen:
Noget af det eneste Economic kunne svare mig på, da jeg havde kontakt til dem var, at de godt kunne håndtere to nummerserier (fra de to shops vi satte op i test). Jeg kunne f.eks. starte den en shops fakturanumre fra 1 og den anden shop fra 1.000.000. Det skulle så styres fra den enkelte shop, og ikke i Economic. 

Ja det er korrekt, men derved vil det være op til integrationen at bestemme hvilket fakturanummer der er det næste i rækken. Det er ikke særligt elegant og med garanti en kilde til fejl. 

Kristiansen:
Jeg kender ikke multi-shop løsningerne (endnu), men skal det kringles som du beskriver, så læser jeg det, som at man har et fakturanrummer til kunden, som de oplyser, og skal vi finde det i vores regnskabsystem, så skal vi lige omkring Magento og se hvad det er blevet konverteret til i Economic, før vi kan finde det. Er det korrekt forstået?

I e-conomic kan i under arkiv søge på f.eks. "Deres/øvrig ref." eller "Tekst". Hvis et af disse felter indeholder Magento fakturanummeret så behøver i ikke forbi Magento for at finde fakturaen.

Kristiansen:
Men det er et krav fra vores side, at vi skal kunne håndtere flere fakturanummer-serier, for skal vi sælge til Norge, så kræves det (hvis vi laver en norsk firmaregistrering), at de norske ordre har deres egen serie. Og fordelen ved at registrere sig som norsk firma er, at kunderne dermed ved hvad de skal betale, da vi kan opkræve det fulde beløb.

Ok, og i vil køre begge selskaber (det norske og det danske) på samme e-conomic konto? Hvis det er tilfældet så skal i vel bruge e-conomics koncernmodul. Denne har jeg desværre ikke den store erfaring med, så derfor har jeg også svært ved at vejlede jer i en integrationssammenhæng.

Tilmeldt 25. May 06
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 14:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Magentomoduler.dk:
Ja det er korrekt, men derved vil det være op til integrationen at bestemme hvilket fakturanummer der er det næste i rækken. Det er ikke særligt elegant og med garanti en kilde til fejl. 

Men som jeg læser det du her skriver, så betyder det også, at vi ikke kan anvende Economic, da det selvfølgelig ikke vil være særlig smart, at starte et helt nyt setup med noget der med garanti kan blive en kilde til fejl. 

Hvis vi evt. skulle køre en Norsk hjemmeside og en Dansk hjemmeside på hver sin Economic installation, så ser jeg også for mig, at vi skal håndtere vores lager to steder og det vil garanti også blive en kilde til fejl. Den løsning anvender vi på to shops nu, og det giver lager fejl. 

Magentomoduler.dk:
I e-conomic kan i under arkiv søge på f.eks. "Deres/øvrig ref." eller "Tekst". Hvis et af disse felter indeholder Magento fakturanummeret så behøver i ikke forbi Magento for at finde fakturaen.

Hvis jeg har misforstået ovenstående, og man ikke behøver kører lager to steder, for at minimere den anden risiko ved to fakturanummer-serier, så er det selvfølgelig positivt at man kan finde de rigtige ordre uden, at skulle søge i begge systemer.

Hmm. Ved ikke hvad Economic koncern modul er, og ingen af de folk jeg har snakket med hos Economic har nævnt denne mulighed, de gange jeg har ringet til dem og spurgt til om deres system kunne løse vores udfordring med lagerstyrring og fakturanummerserier. 

Tilmeldt 17. Dec 11
Indlæg ialt: 138
Fra  Magentomoduler.dk Skrevet kl. 16:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Koncernmodulet gør det muligt at have flere regnskaber (cvr numre) i e-conomic.

Jeg tror ikke du kan have een e-conomic konto hvor der er flere cvr numre tilknyttet.

Tilmeldt 25. May 06
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 06:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Att. Magentomoduler

Lidt utroligt at Economic ikke har fortalt mig om koncernmodulet de gange jeg har ringet eller den gut der venligt ringer og spørger om man har været tilfreds med sin demo, heller ikke har indsigt i, at hvordan man løser det at køre muliti-shops. Der kører nok en del multi shops derude. :-)

Men det viser vel meget godt, at man skal have fat i nogen med noget erfaring i Multi-shops, inden beslutningen træffes om system og øknomisystem, for at kunne valget.

Tusind tak for information/debatten.

Side 2 ud af 2 (17 indlæg)