Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ny shop- klar til ris og ros fra DIG....

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Tilmeldt 14. Oct 11
Indlæg ialt: 6
Fra  *Keeps* Skrevet kl. 11:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer :) 

Jeg har fået lavet ny webshop og kunne godt tænke mig lidt feedback fra jer- hvad syntes i- hvad kan jeg gøre bedre- nye ideer? 

(Der er mange flere produkter på vej lige om hjørnet.)

www.keeps.dk

På forhånd tak 

Vh 

Laura

Tilmeldt 28. Mar 13
Indlæg ialt: 100
Fra  ByD Skrevet kl. 12:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Laura.

Rigtig fin side!

Lækre farver som efter min mening, passer målgruppen perfekt.
Lækker opsætning og super at i reklamere med jeres service på forsiden.
Desuden virker det også troværdigt at ordet kundeservice, efterfulgt af et telefonnr. tydeligt fremstår på forsiden.
Dog ville jeg (hvis) du har et cvrnummer, putte det ind i adressefeltet, nederst på forsiden.

Alt i alt en gennemført webshop efter min mening :-)

Fra København
Tilmeldt 21. Sep 07
Indlæg ialt: 171
Skrevet kl. 12:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Laura


Tillykke med shoppen!

Helt overordnet synes jeg det er en rigtig fin webshop I har fået skabt, og ved at benytte Magento, har I også valgt en rigtig stærk og fleksibel platform at bygge videre på.

Her er lidt forskellige bemærkninger til ting jeg faldt over:

- Personligt synes jeg der mangler lidt "spræl" i siden. Farveskalaen mangler nogle kontraster, og action-elementer som fx Føj-til-kurv-knappen, kunne med fordel få en farve så de skiller sig mere ud fra resten af sitet.

- Menuen ser lidt ufærdig ud. Den kasse som menupunkterne befinder sig i er for lang, eller også er menupunkterne for små. Jeg hælder til det sidste :)

- Der er lidt slåfejl hist og her, fx "Kontakte kundeservice på telefon:", "Vi sender nye ordre samme dag" (mangler et r på ordre).

- Indkøbskurven bør gøres mere tydelig.

- Der mangler et favicon (det ikon der vises i browser-fanebladet). Pt. er det standard Magento-ikonet der vises.

Fra Køge
Tilmeldt 7. Feb 13
Indlæg ialt: 26
Fra  secondhand festtøj fra de3lise Skrevet kl. 12:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Laura.

Det er en flot webshop, meget overskuelig og cool i de farve nuancer du bruger. Flot med tydelig servcie telefon. Flot at du har fået intregeret tilmelding til nyhedsmail. Hvilket system bruger du til din webshop, har du selv bygget den ?

Jeg studsede over, at der måske skal være mål på de produkter som er one size, ellers kan det være svært for kvinder som måske er lidt store i det.

Jeg har også en webshop secondhand-festtoej.dk

Jeg har også bedt om feet back på den :-) du kunne måske ha lyst til at kigge ind på min shop.

Og skulle du have noget tøj, du vil indlevere, så får du 25 % af værdien i tilgodehavende i min shop, + posttakst :-)

mange hilsner

de3lise

Else

Fra Rødovre
Tilmeldt 30. Jun 13
Indlæg ialt: 94
Fra  Daniel Kold Skrevet kl. 12:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Siden er dejlig overskuelig og som Louise nævner, er det en kanon ting, at du klart og tydeligt fortælle kunden allerede på forsiden, hvordan du kan kontaktes. Det viser en selvsikkerhed og en åbenhed som kun kan komme dig til gode.

Små foreslag til forbedringer: Jeg ville bruge det skiftende banner i midten til, at vise aktuelle lækre produkter. Lige nu er det bare fyld, omend det ser godt ud. Ved at lave gode produkt billeder allerede her, så går det hurtigere op for den besøgende hvad du har at tilbyde.

Derudover så er det værd at overveje, at lave "tilmeld" knappen foroven i en markant anden farve.(hvis det vel af mærke er vigtigt for dig, at få dine kunders mailadresse) Det vil sikre dig, at folk får øje på dette med det samme. Når man har en hel side hvor farvenuancerne næsten ikke variere, så er det lidt tilfældigt fra person til person, hvad der lige fanger øjet.

Markante farver der skiller sig ud fra resten af siden har den fordel, at du bedre med dem kan styre, hvad de besøgende ser som det første. 

Men alt i alt en rigtig flot side.

Tilmeldt 14. Oct 11
Indlæg ialt: 6
Fra  *Keeps* Skrevet kl. 20:08
Hvor mange stjerner giver du? :

1000 tak for jeres feedback- Jeg synes det er nogle gode og brugbar svar i har givet mig :)

Må straks i gang..

Fra Harlev J
Tilmeldt 20. Mar 11
Indlæg ialt: 517
Fra  IN-MediaWeb ApS Skrevet kl. 20:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Et par hurtige kommentar til en ellers rigtigt flot siden.

På forsiden har i "læg i kurv" knapper under jeres produkter - når man klikker på sådan en knap, så forventer man.......................... at varen bliver lagt i kurven :-) Hos jer ryger man ind på produktsiden istedet, hvilket selvfølgelig er fordi i skal have folk til at vælge størrelse. Men så kunne i istedet komme op med en popup, hvor man kan vælge størrelse eller i det mindste få "vælg størrelse" feltet til at fremstå meget meget tydeligt på siden. Ellers bliver man som kunde nemt forvirret.

Favicon ikonet er standard Magento - det kunne i godt lige få ændret.

Og så ville jeg, som andre også skriver, nok gøre "call to action" knapperne lidt tydeligere, så de skiller sig ud fra resten af designet. 

\Mikkel

Fra Harlev J
Tilmeldt 20. Mar 11
Indlæg ialt: 517
Fra  IN-MediaWeb ApS Skrevet kl. 20:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Og nå ja, så er der lidt SEO mæssigt... 

  • I kan med fordel optimere på titles og meta descriptions som lige nu bare henter produktteksten.
  • Længere produkttekster og tekster til kategorisiderne
  • I bør sætte nofollow tag på indkøbskurv og søgeresultater, for at undgå at google indekserer "tomme" sider 
  • Jeres redirects er sat galt op, så f.eks. keeps.dk/nyheder/metal-sort-bluse.html redirecter til www.keeps.dk og ikke til www.keeps.dk/nyheder/metal-sort-bluse.html som den bør gøre. Dermed risikerer i at folk der laver fejl i links til f.eks. produkter ender med at linke til jeres forside.
  • Og så har i problemer med dublikeret indhold, da f.eks. denne http://www.keeps.dk/bluser/metal-sort-bluse.html og denne http://www.keeps.dk/nyheder/metal-sort-bluse.html er den samme, men med forskellig URL. Det bør i løse som min. ved at få rel=canonical tags sat op, og evt. ved at undgå at kategorien indgår i URL'en.
  • Det samme gør sig gældende ved sorteringer på kategorisider - det giver jer også problemer med dublikeret indhold.
God fornøjelse :-)
\Mikkel
Tilmeldt 14. Oct 11
Indlæg ialt: 6
Fra  *Keeps* Skrevet kl. 21:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak- lækkert med lidt at arbejde med.

Næsten det hele skulle gerne være rettet/gjort nu. 

God dag

Vh Laura

Fra Dragør
Tilmeldt 5. Dec 10
Indlæg ialt: 61
Fra  Nomodi Skrevet kl. 18:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Laura,
Din webshop er rigtig fin med et stilrent design og en overskuelig forside, du ønskes alt det bedste med shoppen :-)
Hilsner fra Diane
Side 1 ud af 2 (11 indlæg)