Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Er ebay en god idé?

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 8. Nov 13
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 21:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

jeg skriver for at høre om Ebay ville være en god idé til firmaet? Vi har stor succes i DK men ønsker nu at komme ud i Europa med produkterne - i den forbindelse vil vi gerne anvende sider med funktioner som de danske Guloggratis.dk og dba.dk - her tænker jeg Ebay...

Er der nogle der har erfaringer hermed? Jeg kan læse mig lidt frem til at det er dyrt med de fees de opkræver samt fragten ud af DK :( 

Jeg vil meget gerne have hjælp/råd fra jer herinde der har nogle erfaringer på dette område

Mvh. Kristine :)

Tilmeldt 2. Mar 08
Indlæg ialt: 259
Skrevet kl. 21:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kristine,

Det afhænger selvsagt lidt af marked og produkt.

På det engelske og tyske marked er Amazon og Ebay de to absolut største markedspladser. Jeg ville helt klart starte der med mindre dine produkter er i en produkt-niche, de ikke dækker. Der er også en række andre (noget mindre) kategori-specifikke markedspladser (fx ASOS for mode, PLAY.com for medie produkter etc.).

Brug af en markedsplads ved international ekspansion kan være en rigtig fin idé. Det koster naturligvis et gebyr (fx koster de fleste kategorier på Amazon 15% af salgspris inkl. fragt i gebyr), men du undgår på den måde alle normale trafik/reklame-omkostninger samt alle omkostninger til vedligeholdelse af website etc. Du kan på den måde også teste efterspørgslen på det nye marked, før du overvejer om du skal investere i dedikeret website, lokalt lager etc.

Mht. fragt så kan du eventuelt overveje Fulfilment by Amazon. Du sender dine produkter ind på Amazon's lager i fx England eller Tyskland i én samlet sending og så tager de sig af lokal forsendelse, individuel pakning, lokal kundeservice (smart hvis du fx ikke har en tysk-talende ansat), returvarer etc.

Held og lykke med projektet! Smile

M

Jeg hjælper med på www.madforlivet.com. Sunde opskrifter og inspiration til et sundt liv.

Tilmeldt 8. Nov 13
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 22:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for det uddybende svar!
Efterspørgslen er stor og jeg har allerede lokalt lager og ovenikøbet 2 webshops samt en fysisk butik...

Men er det muligt selv at stå for forsendelsen - altså ikke betale for at de skal sende - jeg pakker og sender jo selv for mine webshops...

Angående gebyr - kender du et sted hvor jeg kan danne mig et overblik over alle disse gebyrer - evt. opsat skematisk?? For det er alle disse "skjulte" udgifter der afholder mig fra bare at hoppe ud i det - på webshoppen får jeg jo den pris kunden betaler...

På forhånd Tak!

Tilmeldt 2. Mar 08
Indlæg ialt: 259
Skrevet kl. 23:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Du kan fint selv stå for forsendelsen på både Ebay og Amazon. Hvis du allerede har et lager på det pågældende marked, giver det fin mening at gøre det selv. Men hvis du fx vil ekspandere til Tyskland og ikke har lager der, så ville jeg overveje at finde en tysk fulfilment udbyder (enten Amazon eller en anden). Ellers kan du ikke tilbyde næste-dags levering og det vil typisk (i de fleste produktkategorier) have stor betydning for din konverteringsrate. Husk også at mange kunder afholder sig fra at købe, hvis de ikke har mulighed for at returnere produkter til en lokaladresse.

Jeg kender ikke en side med en samlet pristabel (tror ikke det eksisterer), men det er relativt nemt, hvis du blot kigger på de respektive sider. Amazon's prisstruktur er meget simpel (£25 om måneden for en pro konto + et % gebyr for hvert salg, hvor % varierer afhængig af produktkategori). Ebay er lidt mere kompliceret, da de også har en række andre gebyrer, men de har en fin guide på deres side.

Jeg ville ikke holde mig tilbage af frygt for skjulte gebyrer. Både Ebay og Amazon er seriøse markedspladser, der ikke forsøger at skjule gebyrer. Det kræver bare lidt tid at læse deres info-sider igennem. :)

Jeg hjælper med på www.madforlivet.com. Sunde opskrifter og inspiration til et sundt liv.

Tilmeldt 19. Nov 12
Indlæg ialt: 23
Skrevet kl. 15:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kristine. Jeg er selv ved at starte op med ebay og amazon, efter dårlige erfaringer med miinto. Har også min egen platform, men en ide for dig er at få et webhotel til at varetage dit lager og pakker ligesom mig. Fordelen er at de har nogle gode aftaler med en masse fragtfirmaer, til priser der er svære at opnå med som mindre firma. Jeg giver 115 dkk til EU lande, men desværre 250 til Norge. Jeg kan ikke anbefale at sælge til norske privat kunder, da der er for meget bøvl med deres told regler der overrasker nordmændene at de skal betale, ud over den høje fragt pris. Stadig synes jeg at DK er uhørt dyrt med EU fragt priser i forhold til fx Holland eller Tjekkiet der har tradition for logistik. Indenrigs har jeg netop hørt at der er kommet en modspiller til GLS på banen der sender ud for 15 dkk indtil videre fra 400 opsalmlingssteder landet over. Vedr at dele dit lager op, som andre herinde foreslår, er det ikke noget der kan lade sig gøre for mig med den størrelse mit firma har nu. Jeg vil have at alt sendes ud fra 1 samlet lagerhotel som nu, ikke at dele mit lager op rundt omkring i Europa og så mangle ting de forskellige steder som kunderne vil købe.

Tilmeldt 19. Nov 12
Indlæg ialt: 23
Skrevet kl. 15:54
Hvor mange stjerner giver du? :

PS. Hverken Ebay eller Amazon har urimelige gebyrer som fx miinto har.

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)