Hej Camilla Sagt på en anden måde. Dine smykker er udtryk for kunst, eller et kunstnerisk håndværk. Derfor må dine billeder ikke blot være registreringer af af dit arbejde. Betragt dine billeder som kunstværker i sig selv. For at være det, skal de være seerværdige - for andre end dig selv! Seerværdige billeder er kendetegnet af at de er interessante for alle - ikke kun dem der er på billedet eller deres familie. Motivet er ikke så afgørende, om der er protrætter eller produkfotos af smykker. Det handler om at billedet skal berøre os, tale til vore følelser og ikke blot vores hjerne. Der skal være noget stemning i billedet, som du siger. Der er ingen tvivl om at smykker er svære at fotografere bl.a. fordi de har en blank overflade og ofte er runde. Til gengæld er de små, tænk på hvis det var biler, og det udstyr der skal til skal også bare være småt. Det er grunden til at du kun bør bruge et defust indirekte lys. Du kan ikke bruge blitz og slet ikke indbygget blitz, hvis dit kamera har det, til den type motiver. På den anden side er det fuldt ud muligt at lave flotte billeder med det du har. Det behøver endda slet ikke at koste noget! Du skal have et stativ - hvis du ikke har det er der ingen vej uden om et godt stativ (800,- / 1000,-) Det kan ikke undværes. Du sætter kamera på stativet, stiller det på blændeprioritet (så regner kameraet selv tiden ud) Jeg kan ikke huske hvad det hedder på et Nikon, men på mit er det Av. (Du kan selv eksperimentere med hvad blænden skal stå på. Tænk på blændetallene som brøker, så er de lettere at forstå - jo mindre blændetal, jo større åbning/lys = hurtigere tid og kort/snæver dybde skarphed. Omvendt, jo større blændetal, jo mindre åbning/lys = langsom tid og lang/vid dybde skarphed.) Dit objektiv er uden tvivl bedst i midten, dvs. 5,6 - 11 (skal ikke opfattes alt for bastant) og hvis det er et zoom objektiv skal du ikke køre det helt ud til ydergrænserne. Find et lyst sted uden direkte lys (kunne fx være en overdækket terrasse med et hvidt lagen hængt op under taget) og så prøv dig frem med forskelligt underlag til smykkerne. Tag 1000 billeder! - det koster dig ikke en krone - og opdag at det er dig der bestemmer og ikke kameraet. Du har 100% kontrol med det kamera, den bedste måde at lære det at kende er ved at øve sig, finde ud af hvad der gør forskellen. Bedøm - LÆR at bedømme - billederne. Vær kritisk. Kig billeder - alle mulige billeder og læg mærke til fejlene - læg så mærke til billederne i fx modeblade, hvad er det de har gjort og aflur kunsten. Du vil opdage at du begynder at se billeder med andre øjne og kan se hvor lidt der skulle have været ændret så billedet blev meget bedre. Her er et site der måske kan være interessant: http://www.tabletopstudio.com/documents/jewelry_photography.htm Dette faldt jeg bare lige over som måske kunne inspirere til en lidt anderledes opstilling: http://hans-nyberg.dk/hnf/gallery3/g7.html Her kan udstyret findes til rimelige penge når du bliver træt af lagnet: http://www.obt.dk/lysbord.htm
|
Hey Camilla,
Det er ikke at den ikke bør være overskuelig. Jeg ville også have shopping cart'en på forsiden, det er mere benyttelsen af plads jeg tænker på.
Det virker fra dine indlæg som om du VIRKELIG gerne vil gøre noget ved shoppen, men jeg finder dig en anelese tilbageholdende omrking det nye. Jeg tror det ville gavne siden mest hvis du tillod dig selv at kigge på det med helt nye øjne.
Det er ikke at jeg vil bestemme, jeg vil bare hjælpe. Tag et kig på denne her side fra en anden tråd, og se hvor enkel og flot en side kan være når man skærer ned på farver og skruer op for det simple.
http://www.nordicbeads.com/
-Victor