Jeg er (for dig) desværre så liberal at jeg ikke har særlig meget sympati med nogen overhovedet, som ikke kan klare sig selv. Jeg har syv-ni-tretten aldrig været arbejdsløs, men de gange hvor jeg har været uden arbejde, har jeg været flaskedreng, arbejdet i en brugs, delt aviser ud og jeg tror ganske enkelt ikke på - overhovedet - at man ikke kan få et arbejde... og SLET ikke hvis alternativet er 4100 kroner i udbetalt almisse fra det offentlige!
Igen - tag dig sammen - få et arbejde - eller tag ansvar for dig selv!
Hvad har det at have sympati med nogen at gøre med at være liberal? Det er da et spørgsmål om mangel på empati ;-)
Der kan for hunde da være 1000 årsager til at man er endt på kontanthjælp. Hvis det er selvforskyldt, så er sympatien ligegyldigt, hvis det er uforskyldt pga. fyring, sygdom eller hvad det måtte være, kan man da sagtens have sympati - til en hvis grænse naturligvis alt afhængig af årsagen. Så det har nada at gøre med at være liberal - det er empatien der fejler.
Og så lige den der "tag dig sammen". Det er simpelthen så nedladende. Nu kender jeg ikke trådstarter men "tag dig sammen" er simpelthen så nedladende - med mindre den er efterfulgt af fornuftige råd om hvordan man kommer videre hvis vedkommende man rådgiver, sidder fast. Det behøver ikke være noget der involverer sympati, men "tag dig sammen" er et af de mindst brugbare råd der findes når det står alene - det er nærmest det modsatte og i stil med "hvor svært kan det være" og lignende.
Og det hænger slet ikke sammen med "tag ansvar for dig selv". Langt fra. Man kan sagtens tage ansvar for sig selv, og stadig have svært ved "at tage sig sammen" som du udtrykker det. Det kan gøres på 1.000 måder.
Så selvom jeg kan følge dig et stykke hen af vejen i forhold til at klynk kan være træls at høre på, og trådstarter har da bestemt noget klynk med (eller hvad vi nu skal kalde det), så kan der jo være mange årsager til "klynken" - mange virkeligt velgrundede årsager - og det pisser man op og ned af når man kommer med "tag dig sammen".