Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Fanget i facebook... savner gode ideer :)

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 16. Dec 13
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 09:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Min bror har en butik, som i dag kun kører på netsalg. Hans kone har taget sig af butikkens facebook side, men siden er blevet forsømt lidt. Derfor har de bedt mig om at varetage butikkens facebookside. Men de har oprettet den via hendes navn. Dvs. at når jeg logger ind er det via hendes side først, og så kan jeg derefter gå ind på butikkens side og administrer den derfra. Men det betyder også, at jeg så ikke selv kan spørge om folks "venskab" eller like noget for så er det i hendes navn og ikke butikkens. Jeg føler mig lidt fanget, og jeg ved ikke helt, hvordan jeg når ud til kunderne. Derudover er det ikke alle butikkens venner på facebook, der får de statusopdateringer jeg skriver... hvordan kan det være?

Overordnet søger jeg gode råd og tips til, hvordan jeg kan komme videre med sådan en facebook side... skal jeg starte en helt ny...? måske på en anden måde? Hvordan kommer jeg helt ud til kunderne og får flere "venner" af butikken?

Venlige julehilsner fra Lene.

Tilmeldt 9. Sep 13
Indlæg ialt: 92
Skrevet kl. 09:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis du skal administrere siden, men gerne vil bruge din egen profil, skal du blot sætte dig selv som administrator af siden. Det kan du gøre under indstillingerne.

Derudover er mit råd til dig at være tålmodig, og huske på at det vigtigste ved sociale medier er det sociale. Hvis du ligger ting op som målgruppen finder interessant/sjovt/brugbart, så vil antallet af likes også stige over tid. Det handler om at tænke langsigtet og opbygge et godt forhold til sine kunder.

Jeg hjælper virksomheder med at sælge mere ved at arbejde med online markedsføring. Se mere på https://asento.dk/

Fra Skibby
Tilmeldt 14. Sep 12
Indlæg ialt: 35
Fra  www.altomvarebiler.dk Skrevet kl. 09:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for indlægget. Jeg sidder selv med en FB-side, som er oprettet under min private FB-side. Det var en kollega, der oprettede den for mig i sin tid - altså altomvarebiler.dk på Facebook. Ellers skal man betale for at have en erhvervs-profil. Vistnok. Det er nok løsningen for dig og hende. Sådan en skal vi også have lavet, men jeg aner ikke, hvordan man griber det an. Så jeg håber, der er nogen herinde, der griber tråden og giver et godt bud på en løsning. :-)

Bagefter skal du så have sparket kunderne i gang med at dele og like. Det findes der masser af tricks som konkurrencer, flotte billeder og sjove videoer til.

Sørg for, at der er aktivitet på profilen, men sørg samtidigt for, at der er balance i tingene, så du ikke overbelemrer folk med salgsgas. Så giver det bare bagslag.

Vh

Thomas 

Fra Rødovre
Tilmeldt 30. Jun 13
Indlæg ialt: 94
Fra  Daniel Kold Skrevet kl. 10:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Det er helt rigtigt hvad PowerAddict skriver. Jeg kan vise dig hvordan det ser ud derinde hvor du kan gøre det fra, via billedet her
Dvs. du bare taster dit eget navn ind i feltet til højre og gør dig til "Forvalter" eller "indholdsstyre". Så er du good to go bagefter Smile

Når du har gjort det, så sæt dig sammen med din bror og bliv enige om, hvilken profil i gerne vil have udadtil. Hvilket sprog skal i holde. Skal i være meget seriøse og faktuelle (kan være godt i visse brancher) eller er det ok at hold en løs og humoristisk tone derinde?

Når du begynder at skulle nå ud til kunderne igennem opdateringer, så er der rigtig mange teorier omkring hvad der er det rigtige. Jeg skal ikke kunne sige om det er den endegyldige og eneste måde at gøre det på, men jeg lærte på en workshop med nogle medie eksperter på et tidspunkt er, at cirka hvert tredje indlæg du laver skal være salgsmindet, mens de andre to udelukkende skal laves for, at aktivere brugerne og skabe en personlig relation til dem.

Håber du kan bruge indsparket Smile 

Fra Bogense, Nørreby
Tilmeldt 24. Aug 11
Indlæg ialt: 150
Fra  Socialization Skrevet kl. 08:36
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Lene,

Det lader til at du fik hjælp med at få tilknyttet dig selv som administrator på siden,så det springer jeg let henover.

Det er korrekt, at det ikke er alle sidens fans (ikke venner) som får sidens opdateringer. Det skyldes, at Facebook er styres at tusinder af forskellige logaritmer, som hele tiden sorterer i alt det indhold, en bruger teoretisk set skulle se.

Facebook forsøger at regne ud hvad der er mest relevant for den enkelte bruger på baggrund af hvordan lige præcis dén bruger opfører sig på Facebook. Det betyder, at hvis en bruger aldrig kommenterer, trykker synes godt om, klikker på et billede, o.s.v. i de opdateringer der kommer fra din side, så vil Facebook antage at den bruger ikke er interesseret i det, siden har at sige og sidens opdateringer vil ikke blive vist i brugerens nyhedsstrøm - til fordel for indhold fra andre sider eller brugerens venner, som brugeren interagerer mere med.

Alternativet - at brugerne skulle se alt det indhold, der var berettiget til at blive vist - ville være totalt uoverskueligt. Jeg mener at have set et tal på 1500 opdateringer om dagen - så meget indhold ville den gennemsnitlige bruger se i deres nyhedsstrøm hvis ikke der blev sorteret.

Det var den meeeeget korte forklaring. :-)

For dig som side-admin betyder det, at det er vigtigt, at du varierer dit indhold (tekst, billeder, video, links o.s.v.) fordi folk er forskellige. Nogle gider ikke læse tekst, men klikker hellere på en video. Andre gider simpelthen ikke videomediet, men vil hellere bare se på et billede.

Samtidigt bliver det i stigende grad nødvendigt, som Facebookside, at betale for at få sit indhold ud til folk. En studie fra social media bureauet Komfo, offentliggjort 6/12, viser at fra august til november i år er det antal fans en gennemsnitlig side når med det vi kalder organisk indhold - altså indhold, der ikke er betalt for at få vist - faldet med 42% (http://komfo.com/about/press/fan-penetration-on-facebook-decreased-by-42-since-august/).

Gratistiderne med andre ord ved at være forbi for Facebooksiderne, men det er ikke kun dårligt, for Facebooks annoncesystem er et hulens godt værktøj til at nå lige netop de brugere, som er potentielle kunder.

Sidst men ikke mindst er kvaliteten af det indhold du lægger ud i stigende grad vigtig. Jeg bliver ofte spurgt hvor mange gange man skal opdatere på en Facebookside om ugen og mit svar er altid: "Når du har noget at sige". Hvis man som side bare hovedløst spytter indhold ud blot for at sige et eller andet, så ender man med, at folk ikke interagerer og så bliver man med tiden sorteret fra.

Så: Lav godt indhold, varier formen, annoncér. Dét er de grundlæggende råd for Facebooksider anno 2014.

I øvrigt, har man en webshop, så er det utroligt let at måle om Facebook-annoncering virker. Eller, det er i hvert fald let når man kender annoncesystemet. Man indsætter blot et lille stykke kode - en "offsite conversion pixel" - på webshoppen og så kan man måle i kroner og ører, fra annonce til annonce, hvor meget indtægt der bliver genereret. D

Man behøver altså ikke diskutere stolpe op og stolpe ned om Facebook marketing virker - man kan bare måle det.

Mvh

David Lorentzen,
Socialization 

Hos Socialization er vi specialister i Facebook. Sparring, rådgivning, kurser, foredrag, annoncering. Ring 49 70 49 70 og hør mere.

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)