Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

lad mig høre jeres kreativitet

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 15. Apr 05
Indlæg ialt: 36
Skrevet kl. 15:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Amino skribenter.

Der er jo mange kreative mennesker herinde, så lad høre om man ikke kan få lidt kreativ sparring på denne opgave:

Jeg har fået til opgave et lave en eventkampagne for en ejendomsmægler-kæde. Opgaven er at trække folk ned i butikkerne, og det skal primært være et offline event. Målet er at få lavet så mange salgsvurderinger som muligt.  Det er jo det, som i sidste ende skaber et salg for mæglerne. Og det må gerne være utraditionelt, men altså have det ene mål for øje at få skabt nogle vurderinger.

Hvad ville kunne få jer ned i en ejendomsmægler for at få et uforpligtigende tilbud på boligen - dvs. hvad er attraktivt, og hvad er unikt? Har I nogle gode idéer eller erfaringer, I kan øse ud af?

Her blot en idé der sættes i spil:

Kom ned i din lokale XXX-mægler med en vurdering af dit eget hus. Rammer du rigtigt, deltager du i lodtrækningen om en drømmerejse for hele familien. Du får naturligvis en gratis husvurdering af din bolig fra XXX, så du kan se, hvor god du var til at gætte.

Alle, som rammer rigtigt men ikke vinder hovedpræmien, modtager en smart Holmegaard lampe til hjemmet til en værdi á 500 kr.

 Hvad siger I til den idé, og hvilke har I evt. selv?


Bedste hilsner

Jonathan
 
Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 15:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tror, du har fat i den rigtige ende hvad angår formen.

Hvis du virkelig har 500 kr. til rådighed pr. deltager, kunne de måske bruges bedre - hvad med at give nedslag i salæret til de der rent faktisk sætter huset til salg? - Lidt popsmart kunne man forstærke solgt eller gratis-princippet til solgt eller 500 kr. ned i foret? Måske bare lidt valgfrihed om hvad man vil bruge de 500 kr. til kunne gøre jobbet. Jeg ville ikke lukke en ejendomsmægler ind for en grim lampe, men måske for en fed fodskammel?
 
Måske kunne man spinde en bedre rød tråd ved at lade præminen have noget at gøre med hus og bolig - man kunne referere til diverse boligprogrammer og vinde en "salgsklargøring" af huset bestående af indretningsdesignerhalløjsasahvaddenukaldersigsådannogle, for x kr. håndværkere for y kr. materialer samt for z kr. totalrengøring.
 
mvh Hans
Tilmeldt 6. Jan 06
Indlæg ialt: 121
Skrevet kl. 15:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jonathanl,

 
Nu ved jeg ikke hvilken kæde det drejer sig om, og ej heller hvilket budget du arbejder under.
men hvorfor ikke skabe noget reel PR værdi og droppe lamperne til alle deltagere og i stedet sætte en ordentlig præmie på højkant?
 
Der findes masser af konkurrencer hvor man kan vinde en rejse - hvorfor ikke sige at alle som får vurderet sit hus - evt selv kommer ned med en vurdering, deltager i lodtrækningen om 1 million?
 
Se, det tror jeg vil lokke folk til. En rejse er også godt - men alligevel ret opnåeligt for mange mennesker - snakker du kolde cash, er det en helt anden sag.
 
Tror faktisk også der er en del medier der vil hjælpe med at få budskabet ud, hvis man sætter en mille på højkant. (godaften/morgen danmark, div. dagblade osv.)
 
Lad konkurrencen køre i to uger, hvor man hver dag også lør/søn kan komme med sit bud. Måske kan man i perioden ændre åbningstiderne til 7-22 eller sådan noget, for at give alle en mulighed for at deltage.
 
Optimalt skulle starten på konkurrencen offentliggøres i go''aften DK - og hvis det var muligt, skulle afgørelsen også sendes her.
 
Lanceringen skulle selvfølgelig følges op, ad massiv landssækkende markedsføring.
 
Det er en omkostningstung ide - men jeg tror den vil give et godt udbytte. Hvorfor ikke tænke stort fremfor at gøre som alle andre!
 
 
Med venlig hilsen
 
Søren Joensen
Tilmeldt 22. Dec 05
Indlæg ialt: 313
Skrevet kl. 16:44
Hvor mange stjerner giver du? :
Hvad ville kunne få jer ned i en ejendomsmægler for at få et uforpligtigende tilbud på boligen - dvs. hvad er attraktivt, og hvad er unikt? Har I nogle gode idéer eller erfaringer, I kan øse ud af? Her blot en idé der sættes i spil: Kom ned i din lokale XXX-mægler med en vurdering af dit eget hus. Rammer du rigtigt, deltager du i lodtrækningen om en drømmerejse for hele familien. Du får naturligvis en gratis husvurdering af din bolig fra XXX, så du kan se, hvor god du var til at gætte.

Alle, som rammer rigtigt men ikke vinder hovedpræmien, modtager en smart Holmegaard lampe til hjemmet til en værdi á 500 kr.

Hvad siger I til den idé, og hvilke har I evt. selv? Bedste hilsner Jonathan

[/QUOTE]

 
Hej Jonathan,
 
Som tidligere skrevet, kender jeg ikke dit budget, men jeg ved at ejendomsmæglerne har kronede dage fortiden, så mon ikke du har fingrerne i et godt projekt...
 
- Målet er er få mange mennesker, med fastejendom ned til mæglernen. Forslag skal sættes udfra budgettet. Men det kunne være:
 
Din event a´la hammerslag, er faktisk god. MEN der skal være noget der virklig trækker folk ned til mæglernen. Et trækplaster!!
1. Det kunne være en komiker der kom og underholdte ½ timestid. Det koster, men det trækker virklig også mennesker til. Jeg har selv brugt det, til et julearrangement. Budget for 8 år siden kr. 20.000,-
 
2. Et produkt som mobiltelefoner, er noget ALLE vil há/købe. Jeg har selv udloddet nogle i konkurrencer, og det trækker mange til. Måden jeg har haft succes med det på, er at hver ½ time trækkes der lod om 3 mobiltelefoner (ikke SIM-låst), blandt alle indkomne vurderinger. tidsrum kl.11-15. budget ca. 22.000 - 27.000 kr.  
-------
 
- Et husomdelt lokalmedie, der fortæller hvad der skal ske og i hvilket tidsrum, har jeg også gode erfaringer med.
 
 
 
 
Fra 3060
Tilmeldt 5. Feb 06
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 17:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jonathan

Nu kender jeg ikke budgettet for eventen men dog mener jeg ikke man skal øse ud af midlerne for at skabe travlhed i bixen. Men kan næsten altid købe sig til succes men hvor lang tid være den. Jeg mener hellere du skal tænke alternativt og foreslår følgende:
 
- rådgivning til hjemmeindretning
- arkitekt rådgivning
- salgsklar aktivitet ( hvad kan gøre boligen mere atraktiv evt. merpris )
- Friværdi rådgivning ( f.eks. viste du at hver gang du vågner om morgenen har du tjent x- antal kroner i friværdi og så nogle eksempler på hvordan pengene evt. kunne bruges f.eks til et sommerhus. )
Det er sådanne nogle ting jeg selv som husejer kunne finde aktraktivt.
Venlig hilsen
 
Lars
 
 
Fra Vanløse
Tilmeldt 9. Apr 05
Indlæg ialt: 1798
Skrevet kl. 18:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis jeg skal have en vurdering af min lejlighed, så går jeg derhen, hvor jeg får den største "gave"

 
F.eks. får man et lod til en konkurrence om en bil hos realmæglerne og man får et avisabonnement hos EDC i øjeblikket!
 
Så vælger jeg EDC, fordi at jeg får noget og ikke bare deltager i konkurrence...
Side 1 ud af 1 (6 indlæg)