Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Regler angående start af virksomhed ved siden af fuldtidsarbejde?

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 28. Jan 10
Indlæg ialt: 25
Skrevet kl. 11:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino,

Jeg ville lige høre om hvordan reglerne er med at drive en virksomhed ved siden af et fuldtidsarbejde.

I min kontrakt står der:

----------------------------------------
Opfindelser, Koncepter, Knowhow m.v.

Enhver form for opfindelse, ideer, koncepter, logos, designs, patenter,
brugsmodeller, uanset om det kan registeres eller ej som gøres af
medabejderen under ansættelsen overgår automatisk til virksomheden som led i
ansættelsesforholdet, alene med de begrænsninger der følger af ufravigelige
dansk lovgivning. Herunder overgår udtrykkeligt al software og kildekode samt
andre produkter, udviklet medens medarbejderen ansat hos virksomheden.

----------------------------------------

Hvad betyder det for mig, hvis jeg driver en virksomhed ved siden af?

Der står også i kontakten:

----------------------------------------

Øvrige bestemmelser

Medarbejderen er forpligtet til at anvende sin fulde arbejdskraft til udførelsen af
sine opgaver og på bedste måde virke i virksomhedens interesse. Om påtagelse
af hverv gælder Funktionærlovens bestemmelser. Forud for påtagelse af
hverv-/bijob - lønnet eller ulønnet - skal medarbejderen skriftligt orientere
virksomheden.

---------------------------------------- 

Jeg går udfra at i følge funktionærlovens bestemmelser, må jeg ikke påtage mig et hverv-/bijob som er i interessekonflikt.
Men betyder de ting jeg har nævnt fra følge kontrakten noget om at jeg ikke kan påtage mit et hverv-/bijob?
Med hensyn til en IT virksomhed der udvikler produkter, hvor går grænsen hvor det ikke er en interessekonflikt?
F.eks. hvis virksomheden udvikler programmer, og jeg ville i min virksomhed udvikle spil, ville det kunne betegnes som en interessekonflikt?

På forhånd tak!

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46484
Fra  John Hannover Skrevet kl. 12:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Mark Johansen:
Medarbejderen er forpligtet til at anvende sin fulde arbejdskraft til udførelsen af
sine opgaver og på bedste måde virke i virksomhedens interesse.
betyder altid at arbejdsgiveren ikke accepterer andre jobs - ansat eller selvstændig ved siden af ansættelsen - så du bør tale med arbejdsgiver og se om du kan finde en åbning - ellers vil du risikere klare problemer

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 28. Jan 10
Indlæg ialt: 25
Skrevet kl. 16:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Cookie - John Hannover:

betyder altid at arbejdsgiveren ikke accepterer andre jobs - ansat eller selvstændig ved siden af ansættelsen - så du bør tale med arbejdsgiver og se om du kan finde en åbning - ellers vil du risikere klare problemer

vh John H

Det var da en kedelig nyhed at få af vide :)...

Fra Aalborg
Tilmeldt 24. Nov 10
Indlæg ialt: 174
Fra  Excolo Solutions Skrevet kl. 16:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Wow, hvis det er normen at der står sådan i IT ansættelseskontrakter, så er jeg glad for jeg er selvstændig. Sådanne vilkår ville jeg slet ikke kunne leve med - hvad skulle jeg dog give mig til når jeg kommer fra arbejde? 

Jeg skal nok krydse fingre for at det mest er en formalitet og at din chef er overbærende mht. disse regler, så du kan komme igang med dit projekt. Alt held og lykke. 

Nikolaj Dam Larsen, selvstændig med Excolo Solutions
Professionel .NET web udvikling og konsultation. 

Tilmeldt 19. Oct 08
Indlæg ialt: 1822
Skrevet kl. 18:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Mark Johansen:
Det var da en kedelig nyhed at få af vide :)...

Ja, men da hellere få det afklaret nu, end at arbejdsgiveren opdager, at du kører selvstændig virksomhed ved siden af og fyrer dig på gråt papir.

Du må ind og få en snak med chefen om, hvad du helt konkret vil lave, hvor meget tid og energi, du regner med at det vil koste dig og at du på ingen måde laver noget, der kan trække kunder fra din nuværende arbejdsplads.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46484
Fra  John Hannover Skrevet kl. 18:19
Hvor mange stjerner giver du? :

jeg synes det kan være et helt rimeligt krav fra en arbejdsgiver. Det er ikke helt gratis at ansætte folk, og i mange typer arbejde må man så ha lov at formode, at folk enten arbejder for fuldt for en selv og så slapper af, eller vælger arbejdet for en fra

Jeg ville f.eks. ikke ha haft mine sælgere til at skulle gå rundt og sælge noget andet så snart de havde fri. Det var folk til 40.000 og op og de skulle ikke risikere at gå rundt og bruges deres tid på at tænke på at sælge noget som helst andet, end de varer de blev betalt for at sælge for os.

Fritiden måtte så være sport, film, sex, bygge haveskur eller søvn, men ikke et arbejde som konkurrerede med deres opmærksomhed mod det som jeg betalte dem fuld tid for.

Måske hvis det slet ikke konkurrerede mig mig ville de få lov til et eller andet, men f.eks. ikke til at starte egentlig selvstændig virksomhed, som altid vil tage fokus.

Jeg tror de fleste som ansætter og betaler hvad de finder dyrt for det, kan ha den indstilling med god samvittighed, bare de så også respekterer alle rettigheder og giver den ansatte så frie muligheder som man kan, ud over lige det med at ville udføre andet regulært arbejde i fritiden

vh John h

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Aalborg
Tilmeldt 24. Nov 10
Indlæg ialt: 174
Fra  Excolo Solutions Skrevet kl. 18:43
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Cookie - John Hannover:
jeg synes det kan være et helt rimeligt krav fra en arbejdsgiver.

Jeg er sådan set enig. I hvert fald i nogle brancher og i nogle af vilkårene - og jeg ville nok også selv have lignende krav, skulle jeg på et tidspunkt ansætte folk på fuldtid. Men at alt jeg laver udenfor min arbejdstid automatisk tilfalder det firma jeg er ansat i, det kan jeg simpelthen ikke være enig i. Som udvikler, bruger jeg tit mine aftener når jeg ikke arbejder, på at rode med små kode projekter som udvider mine kompetencer eller som er open-source til gode for andre. Det er sådan jeg slapper af - jeg bygger ikke et have skur, jeg leger med kode (havde jeg haft pladsen, kunne jeg nok godt finde på at bygge et skur). En kontrakt med krav der begrænser så jeg ikke længere kan det, er simpelthen bare ikke for mig. :-) Nu er det heldigvis heller ikke umiddelbart relevant for mig lige i øjeblikket, men skulle det på et tidspunkt blive relevant, ville jeg så vidt muligt finde en arbejdsgiver, det kan give mig frie tøjler når det gælder hobby-projekter.

Nikolaj Dam Larsen, selvstændig med Excolo Solutions
Professionel .NET web udvikling og konsultation. 

Tilmeldt 24. Oct 10
Indlæg ialt: 48
Skrevet kl. 15:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Det helt normalt i udvikling/IT kontrakter, arbejdsgiveren gider ikke bagefter at diskutere om du registrerede domænet facebook.com i arbejdstiden, eller i fritiden.

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)