Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Problemer med valg af produkt

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 25. Mar 14
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 20:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino!

Jeg er er dreng op 16 år og jeg synes nu det var på tide at min indre iværksætter kom ud.

Jeg har sat mig ind i reglerne for start af virksomhed som umyndig, CVR-nummer, import-registrering og alt det der, så det er ikke det i behøver at minde mig om, og det er heller ikke det denne tråd skal handle om.

Jeg har en god ide og er begyndt at sætte mig ind i opsætning af hjemmesiden, men her den anden dag, kom jeg i tanke om et evt. problem.

Jeg skulle til at sælge nogle ting som jeg havde fejlkøbt og solgte dem derfor på facebook. Straks linkede folk op til den side hvor jeg selv havde købt tingene og sagde at det var ligeså billigt at købe tingene der.

Her kommer problemet altså i forhold til min virksomheds ide. Jeg vil sælge varer fra kina/USA og disse produkter er forbrugene teoritisk selv istand til at købe direkte fra Kina/USA, stortset til samme pris som jeg køber dem for. (den forskel der er på prisen er at jeg nok køber større partier hjem, men det er ikke det som gør den store forskel).

her er lidt info om produktet:
- produktet koster under 80 kr., så der skal ikke betales importgebyr og moms.
- det er et let produkt at fragte (fragt fra Kina/USA er gratis eller koster max 15 kr.)
- prisen på produktet er ca. 20-50 kr.
- Jeg havde tænkt salgsprisen til at være ca. 100 kr.

Efterspørgslen og Udbudet er relativt lille i Danmark, derfor vil jeg bruge forholdsvis mange penge på marketing, for at skabe et større efterspørgsel, da det ikke er så populært i Danmark, men det kunne det sagtens blive. Men det jo et problem, hvis jeg bruger en masse penge på at få produktet populært i Danmark og så bestiller folk det bare direkte fra Kina/USA.

Den eneste fordel ved at købe hos mig frem for Kina/USA er at varen kommer langt hurtigere frem. Derudover vil jeg tilbyde noget som man kan samligne med garanti. Men er folk villige til at betale de 80 kr. mere for min varer, for at undgå den lange leveringstid fra Kina/USA på 10-20 dage. Mit produkt kan samlignes med gagdets eller Covers og det vil derfor ikke være en hastesag for kunden at få leveret varen.

Bør jeg finde mig et produkt, som ligger i et andet prisinterval? f.eks over 80kr. så de var tvunget til at betale importgebyr, hvis de købte uden for EU? Eller skal jeg fortsætte med min ide og så kun henvende mig til de kunder som vil betale de 80 kr. mere det nu koster at købe varen hos mig, frem for en leverandør i Kina/USA. Jeg henvender mig jo også stadig til folk, som ikke ved at man kan købe det billigere i udlandet.

Håber der er nogle derude med lidt erfaring, som kan give mig nogle råd.

Tilmeldt 19. Feb 14
Indlæg ialt: 61
Skrevet kl. 20:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Det kunne være godt for dig som ny iværksætter at opsætte en forretningsmodel hvor du, hovedsageligt for dit tilfælde finder ud af om det du laver er en god idé. Som du selv siger er flere og flere bevidste om at man kan købe fra udlandet og så få det billigere. Det er her at du skal overveje om din forretning har værdi for dine kunder - Altså hvad kan du give kunderne som de ikke selv kan. Det kunne være at du har likviditet til at bestille et parti hjem hvilket gør at du kan tilbyde en bedre pris i form af et sortiment, da de ikke kan købe over 79kr uden at skal diverse afgifter

Jeg har vedlagt en forretningsmodel du kan bruge. :)

2627.FORRETNINGSMODEL (2).docx

Tilmeldt 25. Mar 14
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 22:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak - har tænkt lidt over om jeg skulle sætte mig ind i forretningsmodeller, problemet er bare at jeg ikke har nogle erfaringer :) Jeg ved at min virksomhed kommer til at have nogle værdier for kunden, men ved ikke om disse værdier er mere værd end det de spare. Men går ud fra at der ikke er nogen vej udenom end at tage det stille og roligt og så prøve sig frem.

Fra Ringsted
Tilmeldt 22. Oct 11
Indlæg ialt: 265
Skrevet kl. 22:26
Hvor mange stjerner giver du? :

JesperBorri:
Jeg ved at min virksomhed kommer til at have nogle værdier for kunden, men ved ikke om disse værdier er mere værd end det de spare.

Hvis du ikke engang selv er overbevist om dine værdier, hvordan kan du så forvente, at dine kunder bliver det?

Som du selv er lidt inde på, så skal du lægge vægt på dine fordele frem for at de selv bestiller fra Kina eller hvorend produktet nu befinder sig. Det kunne være ting som at:

- du har hurtigere leveringstid

- du yder dansk support

- du garanterer for kvaliteten

- osv.

Hvis du bruger noget tid på dette, så kan du sikkert også finde flere fordele. Det er dog uanset hvad lettere at overbevise andre om dit budskab, hvis du også selv først er blevet overbevist.

Fra Brønderslev
Tilmeldt 21. Jun 06
Indlæg ialt: 514
Fra  Daltek IVS Skrevet kl. 23:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Du er nødt til at sætte dig ned og lave en forretningsplan. Du kan downloade flere af dem rundt omkring på nettet hvor du egentlig bare skal fylde ud. Ordet forretningsplan i den sammenhæng er måske lidt misvisende, for det der er meningen med en forretningsplan er at man reflekterer over den forretning man ønsker at bygge op. Der bliver med andre ord stillet alle de "gode" spørgsmål.

Hvis du sælger gadgets på et nichemarkede hvor køberne selv er klar over produktets øvrige handel, så er der faktisk ikke den store forretningside i det. 

Det er ikke for at slå dig ud af kurs, men som rigtig mange dygtige iværksættere også vil fortælle dig, så er det altså ikke nok at DU syntes det er en god ide. Dine kunder skal jo syntes det er mindst dobbelt så god en ide så de netop køber deres varer hos dig.

Jeg kender godt den fjendtlighed der kan være på diverse fora når man ønsker at sælge produkter på et nichemarkede, jeg har selv prøvet det tilbage i 2003-4. Det var en direkte ubehagelig oplevelse at blive sablet ned igen og igen, og man kunne næsten se kunderne forsvinde i horisonten.

Nu satte Martin disse punkter op som + punkter:

- du har hurtigere leveringstid

- du yder dansk support

- du garanterer for kvaliteten

Stil dig selv følgende spørgsmål.

Betyder den hurtige leveringstid noget for dine kunder ? Er det en værdi ?

Yder du rent faktisk dansk support på produktet ? Og hvad skal den support bestå af ?

Garanterer du for kvaliteten, eller produktet ? Du skrev selv at du havde noget "garantilignende" , men ER det en garanti eller er det ikke ?

Sæt flere ting op på + siden, og så prøv at forholde dig kritisk til disse punkter. Hvis de kan sables ned med gode argumenter, så har du jo selv svaret på dine spørgsmål.

Men som jeg startede med at skrive, lav en forretningsplan :)

Tilmeldt 25. Mar 14
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 08:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for jeres gode svar. Jeg tror jeg vil sætte mig ned og få lavet den forretningsplan, og se hvad jeg kommer frem til.

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)