> Eller skal vi acceptere at dette sker, fordi indkøberen ikke er skarp nok, og som udgangspunkt skal være mistroisk over for alle sælgere.
Ja, jeg synes da absolut man skal være naturligt mistroisk overfor alle sælgere, og sørge for at gennemlæse de aftaler man er ved at indgå INDEN man skriver under. Jeg er den gammeldags type der faktisk læser kontrakter inden jeg skriver under og hvis der er noget jeg ikke er enig i beder jeg om at få det ændret. Hvis det ikke kan lade sig gøre må jeg finde en anden leverandør. Af og til støder jeg ind i detaljer i kontrakter, som jeg påpeger som uretfærdige, hvorefter jeg ofte får at vide at "det ikke betyder noget" eller at "det ville vi aldrig misbruge", hvorefter jeg ALTID svarer: "Jamen så lad os slette det afsnit" - hvis sælgeren nægter dette gider jeg ikke indgå aftalen.
> Ville det være et urimelig krav at man som sælger var påkrævet at oplyse totalomkostningerne ved ens produkt?
På samme måde kunne man jo spørge om det ville være et urimeligt krav at køberen faktisk spørger om dette :)
Jeg synes vi har rigeligt med begrænsinger i hvordan vi kan drive virksomhed i Danmark. Der er bestemt ikke brug for flere.
Og ja, det burde være en standard bemærkning... "Hvad kommer det til at koste mig... ialt". Problemet i min branche er at kontrakterne ser utrolig simple ud og man tror det er en leje, som så viser sig at være køb på afbedrag...
Men hvis alle blot tænkte... hvad er totalomkostningerne, så ville det se helt anderledes ud, for så ville man jo hurtigt kunne se hvad som er dyrt eller ej. Men så har vi jo også synligheden med i aspektet.
Dette er et stort problem i min branche, og derfor er der jo også mange advokater som lever af at se på sådanne sager. Så problemet har jo været der i mange år, det måske bare først nu at man opdager hvor mange penge der egentlig går til "grådige sælgere".
Formuleringen "god købmandskik" er vist misforstået med dem som bruger lommeregneren
Jeg synes bare det er ærgeligt at man kan slippe afsted med den form for salg.. (eller hvad vi skal kalde det).
Måske man burde lave et "indkøbskursus" med speciale i leasingkontrakter *G*
Hvis en branche er meget betændt, som jeg forstår kopi-branchen er, ville det nok være en god ide at mange flere rådførte sig med rådgivere som dig inden de underskrev kontrakterne. Jeg medgiver at kontrakter kan være ufatteligt svære at forstå. Personligt har jeg den fordel at jeg har læst så ufatteligt mange kontrakter i mit snart lange liv - både danske og internationale, og jeg kan derfor godt genemskue det meste og regne "bundlinien" ud. Jeg har dog stor forståelse for at alle ikke har den samme erfaring. Det jeg ikke har så meget forståelse for, er folks manglende erkendelse af deres begrænsede evner på det kontraktlige område. Det kan blive dyrt at overvurdere egne evner, og det er sgu ærgeligt.
Jeg tror bare ikke det skal løses gennem lovgivningen når det handler om erhvervsområdet, fordi det uværligt vil føre til begrænsninger, der kan virke hæmmende i sammenhæng hvor det ikke var tiltænkt.
I min egen branche kender jeg også til problemet ...
Helt tilbage i 1999 skrev jeg artiklen: "Stil Krav Til Dit Webbureau!" som et opråb til indkøbere af websites. Desværre er artiklen næsten lige så aktuel som dengang. Mange af dem der køber produktion af et website glemmer at stille de rigtige krav. Således har mange bestilt store flotte (og dyre) webløsninger, men "glemt" at bede om at det skal udføres "søgemaskinevenligt" og med faciliteter der gør den fortsatte optimering mulig. Når de så efterfølgende finder ud af at de er helt usynlige i søgemaskinerne brokker de sig til leverandøren, men stillede de krav om disse faciliteter ved indgåelsen af aftalen? Desværre stort set aldrig. Hvis fejl er det? Ja, man kunne måske godt mene at leverandøren kunne have ydet en bedre rådgivning, men jeg synes personligt at det største ansvar ligger hos den indkøber, som ikke gad sætte sig godt nok ind i tingene til at vide hvilke krav han skulle stille.
En lille kommentar lidt uden for det tråden har udviklet sig til.
Hvis sælgeren har solgt et miljøfilter under "påskud" af at dette er nødvendigt for ikke at ødelægge vores børns fremtid, ja så er aftalen helt og aldeles ugyldig! Varen er solgt under forudsætning af det det afhjælper et problem, hvilket det jo ikke gør.
Det fritager jo så ikke indkøberen fra ansvaret om, at hun skal sende aftalen ind til en EDB kyndig, samt undersøge facts omkring dette filter.
Man kan jo stille spørgsmålstegn ved, om pædagoger skulle have fuldmagt til at købe så meget som én lokumsrulle. De fleste kommuner har (mere) profesionelle indkøbere som er vant til at se på kontrakter, og det var da oplagt at børnehaven bad kommunen om at skaffe en kopimaskine istedet for at de selv skal lege indkøbere. Der er sikkert mange andre kommunale institutioner som køber alt muligt med hovedet under armen...
Nå, igen kan jeg ikke holde mig tilbage. Jeg er helt enig i at der, med det pæneste ord jeg kan finde, manipuleres med kopikontrakter.
Men, som jeg før har påpeget i en anden tråd omkring, så er der et ansvar, som også påhviler køberen. Det er den gamle historie om brugtvognshandleren, som har et ualmindeligt godt forhold til gamle enlige damer, som kun kører søndagstur.
Derfor ;
regel 1. Tjek markedet.
regel 2. Tjek kontrakten
regel 3. forhandel om prisen.
Hvorfor laver i, Visivo, ikke en TCO standard for området ? Det er jo let nok, når man kender "de små fif".
Bliv gratis medlem
Opret bruger