Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad er der galt med mit website? Hvad ville du gøre anderledes?

Side 2 ud af 3 (22 indlæg)
Fra Malaga
Tilmeldt 25. Apr 14
Indlæg ialt: 127
Fra  Green-comet S.L. Yiamor Skrevet kl. 20:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Fint nok..................man skal altid huske at det er folks førstehåndsindtryk der får dem til at smutte eller blive på siden. måske er det ikke helt korrekt hvad vi mener men det var hvad vi så som det første og det er jo der folk falder fra

Designer tasker solbriller og accessories 
http://www.yiamor.dk  

Tilmeldt 22. Apr 14
Indlæg ialt: 39
Fra  Cefas Skrevet kl. 21:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Yiced

Det har du/I fuldstændig ret i. Den første artikel om Læger uden Grænser er den mest læste på siden, men det er til at overse værdien af det, hvis den skubber 9/10 læsere væk.

Tilmeldt 22. Apr 14
Indlæg ialt: 39
Fra  Cefas Skrevet kl. 11:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer

Jeg fik fire rigtig brugbare svar i denne tråd i går, men jeg kan godt bruge et par mere. Så hvis du har tid på denne højhellige søndag, så tag et kig på www.cefas.dk, og fortæl mig, hvad du synes er godt og skidt!

Jeg læser alle svar og besvarer eventuelle spørgsmål frem til kl. 13.30. Svar, der ankommer efter 13.30, vil blive læst og besvaret i morgen :)

Venlig hilsen
Tobias Petersen

Tilmeldt 17. Jul 12
Indlæg ialt: 2177
Fra  Hosting4Real Skrevet kl. 11:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Siden er også ufattelig langsom. ~1.5-2.5 sekunder for at bare process siden på serveren, heldigvis er frontend relativt god.

Men jeg var næsten ved at falde i søvn da jeg skulle indlæse den :)

Udover det så tog det mig rigtig lang tid at finde ud af hvad siden egentligt handlede om.

Hosting4Real - High performance webhoteller.

Tilmeldt 22. Apr 14
Indlæg ialt: 39
Fra  Cefas Skrevet kl. 11:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lucas

Tak for dit svar. Hastigheden er noget, jeg skal have set på, men som jeg først for alvor vil bruge energi på, når jeg er sikker på sidens "endelige" opbygning/udseende/indhold. I forhold til det er din anden pointe i den grad relevant.

Tilmeldt 10. May 14
Indlæg ialt: 67
Skrevet kl. 13:03
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Det kan godt være et par af sætningerne kommer til at lyde lidt hårde i tonen men det er alt sammen godt ment.

Indledningsvis

Jeg kommer ind på forsiden, ser et MEGET kedeligt logo, farveløst,i idéforladt og ligner alt i alt noget der er taget fra en meget ringe gratis logo generator på nettet. Derudover et par farveblyanter til højre... Jeg forstår bare ikke meningen? Hvad værre er jeg har stadig ingen idé om, hvad din virksomhed laver når jeg kigger ned over siden. Jeg synes virkelig du burde overveje stærkt at signalere, hvad du kan tilbyde på forsiden. Udover de andre ting, virker forsiden rodet og der er smidt alt for meget ind. Her tænker jeg igen HVORFOR du finder det mere relevant at smide ting ind som"Følg Cefas på facebook" og "følg cefas på twitter" som de første ting. Derudover En kæmpe slider som bare gengiver præcis de samme artikler/blogindlæg som er nedenunder???

Hvad jeg prøver at sige er, at jeg er bare målløs over hvor meget plads der er til alt muligt på din forside, dog er der ikke så meget som 2 linjer der signalerer hvilken form for virksomheds hjemmeside man er havnet på.

Af andre ting kan nævnes:

- De 2 menulinjer ser ikke så godt ud, få det rettet, enten i form af at du fjerner 2 eller gør dem mindre og får alle på 1 menulinje. Jeg ville personligt fjerne nogle stykker, der er for mange og flere af dem er unødvendige og kunne slettes eller ligges sammen med andre.

- Menuen "Hvem er Cefas?" - For det første ALT for kort, du vil sælge dig som kommunikations virksomhed og det her er hvad du kommer op med?? Derudover smider du et billede ind, som mest af alt ligner et selfie taget en våd lørdag nat i det indre københavn. Vis nu lidt professionalisme!

- Designet ligner desværre noget fra slut 90'erne.

- Fanen "TV"... Ved ikke hvor jeg skal starte "Da vi skal finde ud af hvordan teknologien virker"... For igen at sætte det mest idéforladte, triste, kedelige slideshow ind, hvilket samtidig går hånd i hånd med Introsangen til Lykkehjulet?! Igen det bliver præsenteret så uprofessionelt som det overhovedet er muligt. Fjern dog fanen indtil du faktisk får produceret nogle interviews og indslag.

Der er flere ting jeg kunne nævne, men jeg synes desværre bare der går så meget galt på denne side. Derudover synes jeg priserne virker helt hen i vejret i forhold til hvad du kan vise frem.

Til sidst vil jeg gerne have at du reflekterer over denne sætning fra din side. Jeg synes i den grad du burde kigge indad.

"Hos Cefas går vi aldrig på kompromis med kvaliteten. Det betyder, at når vi skal skrive en artikel for en kunde, så sætter vi os ind i, hvem kunden er, hvad formålet er, hvad budskabet er, hvem målgruppen er, hvad konteksten er, og hvad den ønskede effekt er."

Tilmeldt 22. Apr 14
Indlæg ialt: 39
Fra  Cefas Skrevet kl. 13:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Dennisvhansen

Mange tak for din tid og dit grundige svar. Det er mere end i orden, at du er hård i tonen. Jeg har selv bedt om kritik, og jeg sætter pris på alle svar - også de kontante.

Jeg har lyst til at skrive et længere svar til dig, men jeg tror, det er mere meningsfuldt at tage dine gode pointer med i et samlet svar i morgen.

Tilmeldt 22. Apr 14
Indlæg ialt: 39
Fra  Cefas Skrevet kl. 12:34
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Aminoer

Tak for jeres feedback de sidste par dage! Jeres kritik gik blandt andet på følgende:

- Designet er gammeldags
- For mange menupunkter
- Uklart, hvad Cefas tilbyder
- Sammenblanding af virksomhedsside og personlig blog
- Negativ tone skal væk/en tekstforfatter må ikke have negative indslag på sin side
- Centrér teksten i footeren
- Brug et professionelt billede, ikke en selfie/et webcamfoto
- Virker som om, jeg ikke tager siden/virksomheden alvorligt
- Forside skal være 100% virksomhedsside, eventuelle blogindlæg skal kun ligge på egen side/underside
- Kommunikationen halter på siden, uddyb hvordan Cefas vil skabe resultater for kunderne
- Lav referenceside
- Mere fokus på hvem jeg er, hvem Cefas er, hvad Cefas kan, og hvem Cefas har løst opgaver for
- Siden er rodet
- Farveblyanterne er malplacerede
- Personlige meninger har intet at gøre hos en vejleder
- Skab positiv respons på udtalelser
- Dårlig omtale viser, at Cefas ikke forstår konceptet fuldt ud
- Brug billeder fra kontoret på forsiden sammen med tekst om, hvordan vi kan skabe værdi for kunden, skal se indbydende ud
- Siden er for langsom, tilsyneladende primært et serverproblem
- Kedeligt logo
- Hvorfor er der "Følg Cefas på Facebook" og "Følg Cefas på Twitter" på forsiden?
- Hvorfor er der en kæmpe slider, som viser de samme artikler, som findes nedenunder?
- "Hvem er Cefas" er alt for kort
- Design ligner noget fra 90'erne
- TV skal væk, indtil der kommer reelt indhold i stedet for testvideoen

Jeg har på baggrund af jeres svar foretaget nogle småjusteringer, fx fjernet nogle menupunkter, herunder "TV", så der nu kun er en menulinje. Mit billede skal ændres, men det må vente, til jeg har et bedre billede. Logoet bliver ikke ændret. Nogle af de andre ting vil jeg se på i den kommende tid. De mere grundlæggende ændringer kan jeg naturligvis ikke lave på et øjeblik, og jeg har heller ikke besluttet mig for, hvilke af dem jeg vil gennemføre.

Det er dybt alvorligt, at en virksomhedsside ikke opfattes som en virksomhedsside, og det skal der på den ene eller anden måde strammes op på. Det er også alvorligt, at det ikke fremgår tydeligt, hvordan virksomheden skaber værdi for sine kunder (det er det, den er sat i verden for). Jeg har andre opgaver for tiden i form af opsøgende arbejde og idéudvikling til en kunde, men jeg vil på den længere bane tænke meget over, hvordan jeg kan ændre siden, så ydelserne og værdien for kunden kommer mere i fokus.

Det er dog ikke nogen tilfældighed, at siden ser ud, som den gør. Jeg har ambitioner og en strategi for virksomheden, som spiller en rolle i forhold til websitets indhold og udseende. De ambitioner går ikke i retning af at "være ligesom alle de andre" eller at blive "kommunikationsfirma nummer 1423 i Danmark". Cefas skal skille sig ud fra mængden. Derfor kommer jeg næppe til at skifte til et standard theme i glat udseende med tre store knapper og helt fjerne blogindlæggene/artiklerne (selv om jeg kan se argumenter for at gøre det i forhold til design, tydelighed og funktionalitet).

I forhold til pointerne omkring "negative indlæg" er jeg meget splittet. Cefas skriver for at inspirere og for at skabe debat. Websitet skal med andre ord ikke blot være en statisk "de-gule-sider-agtig" henvisning til en kommunikationsvirksomhed, men skal selv kommunikere og interagere med omverdenen. Det er derfor ikke tilfældigt, at der på forsiden er "Følg Cefas på Facebook", "Følg Cefas på Twitter" eller at jeg har integreret Disqus på siden, så alle kan kommentere og diskutere artiklerne. Det er muligt, at jeg skal ændre på indholdet i artiklerne (planen er i forvejen at have vekslende indhold), men jeg er skeptisk over for helt at udelade kritiske/debatskabende artikler.

Med hensyn til design, der "ligner noget fra slut90'erne", kan jeg for så vidt godt være enig, men kommer ikke nødvendigvis til at ændre på det foreløbig. Det handler både om tid og om ønsket om at skille sig ud fra mængden. Vi sidder i øvrigt og skriver på Amino, som ikke er responsive, og som med al respekt ikke ser hypermoderne ud, og alligevel er vi 100K+ brugere her. Simpelt/gammeldags design umuliggør med andre ord ikke succes.

Jeg er glad for jeres tilbagemeldinger, og flere af dem vil få direkte indflydelse på siden. Jeg er dog ked af, at ikke en eneste har haft noget positivt at sige. Cefas leverer 5-10 artikler om måneden, som spænder bredt, og som kan læses ganske gratis af enhver, der måtte have lyst til det. Nogle er bedre end andre, og jeg arbejder fortsat på at hæve niveauet og skærpe vinklerne i de debatskabende artikler. Der vil desuden komme flere "sådan gør du"-artikler og "hvad er"-artikler i de kommende måneder til glæde for dem, de angår.

Det ærgrer mig også, at de hundredevis af besøg fra Amino ikke har fået så meget som én bruger til at følge Cefas på Facebook/Twitter. Men det fortæller mig, at det nuværende produkt ikke er godt nok, og det er muligvis mere værd end selv nok så mange likes.

Det blev et langt svar, men det fortjente jeres grundige tilbagemeldinger også. God mandag til alle!

PS: Hvis nogen har yderligere kommentarer, så skriv endelig.

Tilmeldt 10. May 14
Indlæg ialt: 67
Skrevet kl. 15:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har desværre ikke så megen tid til at uddybe og skrive et langt svar, men jeg synes allerede man kan se forbedringer på siden, hvilket jo er positivt. Du ønskes alt muligt held og lykke med projektet.

Fra Kolding
Tilmeldt 9. Aug 07
Indlæg ialt: 296
Fra  boxs.dk Skrevet kl. 18:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tobias
Du virker velskrivende i dine indlæg og besvarelser. Jeg synes du skulle bruge lidt mere af den gode energi over på din Facebook side også. Hvad er det nøjagtig du kan og er verdensmester i?. Det er lidt for løst og jeg er ikke helt sikker på jeg har "lyst" til at læse mere på din hjemmeside.
Dit coverbillede med farveblyanterne hjælper mig heller ikke rigtig til en bedre forståelse. – Og måske du kunne "shine" dine indlæg på FB lidt op med gode billeder som fanger lidt bedre, end dem som linket til dine artikler vælger.?

Bh herfra ;-)

Tag på Photoshop kursus i Vejle

Side 2 ud af 3 (22 indlæg)