Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Gode råd modtages.

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 15. Nov 07
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 22:45
Hvor mange stjerner giver du? :

 Jeg har en enkeltmandsvirksomhed. Den 22. oktober startede en fuldtidsmedarbejder. Forud blev der lavet et fyldig ansættelsesbevis med angivelse af bl.a.: arbejdsgivernavn, lønmodtagernavn, arbejdssted, stillingsbetegnelse, arbejdsbeskrivelse, løn- og ferievilkår, samt opsigelsesvarsel (gensidig 14. dage). Ansættelsesbeviset blev underskrevet af begge parter. I ansættelsesbeviset står der godt nok at medarbejderen ville modtage en ansættelsesaftale inden for 14. dage fra den 22. oktober. Dette er dog endnu ikke sket.

Arbejdsperioden frem til d.d. er forløbet rigtig godt for begge parter, men medarbejderen har her til aften, sent mig en mail hvori medarbejderen opsiger sin stilling p.g.a. personlige problemer. Medarbejderen har indtil nu været fraværende 3 arbejdsdage.

Jeg er naturligvis overrasket og lidt chokeret, men spørgsmålene lyder:

1) Risikerer jeg nu at skulle betale løn for en periode?

2)  Hvordan bør jeg i øvrigt forholde mig?

PS: Jeg er ikke medlem af en arbejdsgiver organisation.

Håber på en hjælpende hånd her hurtigst muligt da jeg er i vildrede, ikke mindst fordi situationen er med til at ødelægge en del af min virksomhed nu. 

 

Fra København K
Tilmeldt 8. Jan 06
Indlæg ialt: 3643
Fra  Regnskabsskolen ApS Skrevet kl. 22:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Det kommer an på, om medarbejderen er omfattet af Funktionærloven eller ej. Men hvis vedkommende er, så:

1. Ja. Funktionærer har krav på løn under sygdom. Også i prøveperioden. Og frem til opsigelsen. Måske har du en forsikring, der dækker dagpenge fra 2. sygedag, ellers kan du først få dagpengerefusion efter 2 ugers sygdom.

2. Du skal ikke gøre så meget. Anerkende opsigelsen, få fat i nøgler samt evt. andre ting, medarbejderen har. Se dig om efter akuthjælp.

Medarbejderen er forpligtet til at være loyal i opsigelsesperioden. Og hvis der er tale om mere end 4 dages sygdom, er det almindeligt at bede om en lægeerklæring, men den skal du så betale, og de er ikke svære at få, så det gør reelt ikke nogen forskel.

Du kan finde Funktionærloven her. (Og en masse andet bilagsmateriale om ansættelser.)

Hvis medarbejderen IKKE er omfattet af funktionærloven (og det tyder noget på - hvis de 14 dages opsigelse gælder ud over prøvetiden), er situationen en helt anden, og du skal måske ikke betale for løn under sygdom. Men det afhænger af ansættelseskontrakten, så det er ikke til at svare på her.

 

 

 

 

Tilmeldt 15. Nov 07
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 23:34
Hvor mange stjerner giver du? :

 Takker for dit svar. Medarbejderens opgaver hører klart ind under 3F-regi. De 14 dages opsigelse er blevet til ud fra hvad vi begge 2 mente var gensidig rimelig.

Vil det mon sige at jeg alligevel nu skal til at hyre en dyrt betalt advokat for at få afklaret om jeg skal betale medarbejderens sygedage?  

Er en mail opsigelse ligeså gyldig som en underskrevet opsigelse sent med posten?  Den personlige underskrift mangler jo her.

Fra København K
Tilmeldt 8. Jan 06
Indlæg ialt: 3643
Fra  Regnskabsskolen ApS Skrevet kl. 08:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Nej, det er ikke sikkert, at det bliver nødvendigt at kontakte en dyr advokat i denne omgang. Prøv at ringe til 3F og hør, hvordan medarbejderens rettigheder er i den givne situation. (Du kan også maile mig en kopi af ansættelseskontrakten, hvis du hellere vil det - men 3F plejer at være venlige over for små arbejdsgivere). Og selvom du kontakter en advokat, så koster det altså ikke de blå ned fra himlen at få svar på et - alt andet lige - enklet spørgsmål.

Opsigelsen er gyldig, du har modtaget den, med mindre I har aftalt, at det skal ske skriftligt. Og du har ingen som helst intereresse i at bestride dens gyldighed.


Fra Thisted
Tilmeldt 16. Oct 06
Indlæg ialt: 392
Skrevet kl. 12:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Timelønnede medarbejdere, der ikke har været ansat i 8 uger, skal have sygedagpenge direkte fra Kommunen. Dvs. normalt har du 1. sygedag som karensdag. Jeg er ikke klar over, om du også har det ved nyansatte, men kontakt din kommunes sygedagpengeafdeling og hør dem om reglerne, også for de fraværsdage, der allerede har været. Du skal også have en blanket fra Kommunen, der hedder dp 200 A, som både du og din medarbejder skal udfylde.

Ellers kan jeg anbefale dig medlemsskab af Håndværksrådet. Det koster 1350,- kroner pr. år (for 0-4 ansatte), og de giver så gratis telefonisk juridisk bistand i netop sådanne tilfælde, som du står i nu, hvor du ikke har en Arbejdsgiverforening af spørge. Ydermere har de nogle rabatordninger, der i mange tilfælde kan betale kontingentet alene. Se mere www.hvr.dk

Lisbeth Toft Jensen, FISKEHUSET Thisted
eButik: www.fiskehuset.com + alm. hjemmeside på fiskehuset.dk. Se også opskriftermedfisk.dk

Fra Thisted
Tilmeldt 16. Oct 06
Indlæg ialt: 392
Skrevet kl. 12:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Lige en tilføjelse. Nu taler vi jo sygedagpenge, men det er jo kun, hvis din medarbejder samtidig melder sig syg. "Normalen" er i sådanne tilfælde, at medarbejderen møder og arbejder i sin opsigelsesperiode, som i dit tilfælde er 14 dage.

Lisbeth Toft Jensen, FISKEHUSET Thisted
eButik: www.fiskehuset.com + alm. hjemmeside på fiskehuset.dk. Se også opskriftermedfisk.dk

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 00:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Allerførst skal du have gjort det klart, om medarbejdederen har meldt sig syg hverdag siden opsigelse. Hvis ik, kan du trække løn fra de dage vedkommende ikke er kommet på arbejdet og ikke har givet fra sig.

Efter 3 dage kan du kræve en sygemeldring fra medarbejderens læge, hvis ik medarbejderen kommer med den, betaler du ik. løn mere til denne medarbejder.

håber det hjælp lidt

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)