Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Deltagere til fokusgruppe søges

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 11. Feb 15
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 19:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvem søger jeg til fokusgruppen?
Jeg søger kvinder i alderen 18-40 år, der drømmer om at leve af deres kreativitet (eksempelvis ved at sælge produkter eller services). De bruger internettet aktivt og ønsker at finde information og inspiration online.

Præsentation af mit projekt
Som en del af mit speciale på Journalistik på Syddansk Universitet er jeg i gang med at etablere nyhedssitet, kreavista.dk, for kvinder, der drømmer om at leve af deres hobby. Et projekt, jeg vil arbejde videre med, når jeg er færdiguddannet, og som lanceres til sommer.

Sitet er for forfattere, designere, kunstnere, programmører, freelancejournalister, musikere og andre, der drømmer om at blive selvstændige og skabe en succesfuld forretning ud af deres kreativitet.

Nyhedssitet vil indeholde artikler om, hvordan man booster sin kreativitet, hvordan man starter og driver egen virksomhed, om målsætning, branding på sociale medier, forretningsmodeller og meget andet.

Samtidig vil sitet også indeholde artikler om de mentale og psykiske aspekter og udfordringer ved at arbejde kreativt og drive egen virksomhed. Sitet skal hjælpe med til at styrke kvindernes selvtillid og troen på, at drømmen faktisk kan gå i opfyldelse.

Som inspiration kan man på sitet også læse portrætter af kreative kvinder i Danmark og i udlandet, som netop har præsteret af gøre drømmen om at leve at deres hobby til virkelighed.

Formålet med fokusgruppen
Jeg afholder fokusgruppen for at lære mere om nyhedssitets potentielle brugere. Især om fokusgruppe-deltagernes ønsker til sitets indhold og form. Jeg har brug for deltagernes viden, erfaringer og ønsker for at kunne skabe det optimale online-univers, som kan hjælpe kreative kvinder med at opfylde deres karrieredrømme.

Praktiske oplysninger
Fokusgruppen afholdes tirsdag den 17. februar 2015 kl. 19.00 i Valby og varer cirka 2 timer. Der serveres kaffe, te, noget koldt at drikke og snacks undervejs.

Kontakt
Hvis du har lyst til at deltage i fokusgruppen eller har spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte mig her.

Tilmeldt 4. Feb 08
Indlæg ialt: 1315
Fra  Kirstens Quilt Skrevet kl. 21:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Helene Hansen:
kvinder i alderen 18-40 år

Og hvad er der så lige i vejen med kreative kvinder over 40? Tror du ikke, at de har de samme drømme og ønsker som yngre kvinder?

De har sikkert mere overskud til at forfølge deres drømme. Så med mindre, du har en rigtig god grund til at gøre dit site aldersbestemt (og det har jeg svært ved at se), synes jeg det er fordomsfuldt og snævertsynet.

Jeg er selv 50+ og er faktisk (i min høje alderStick out tongue) blevet publiseret på nogle (i min branche) attraktive markeder.

SÅ jeg kunne da godt tænke mig at høre, hvorfor det kun er yngre kvinder, der er interessante.

MVH

Kirsten

Kirsten www.kirstensquiltshop.dk

Tilmeldt 15. May 12
Indlæg ialt: 2492
Skrevet kl. 21:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Et spørgsmål - hvorfor begrænser du aldersmæssigt?

Tilmeldt 11. Feb 15
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 19:56
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Kirsten og Fru Hartmann

Jeg er meget ked af, hvis aldersbegrænsningen virker stødende, for det er bestemt ikke hensigten. Grunden til, at jeg har sat en aldersbegrænsning på fokusgruppen, er, at jeg skal definere min målgruppe rent teoretisk i mit speciale, som nyhedssitet er en del af. Jeg vil hellere end gerne have læsere i alle aldre på sitet, og mener bestemt ikke, at kvinder på +40 ikke har samme drømme og ønsker som yngre kvinder. Tværtimod. 

Da jeg lavede konceptet for nyhedssitet, var jeg nødt til at snævre min målgruppe ind i forhold til formidling og stil, ud fra den teori om formidling, vi lærer på journaliststudiet. Ren statistisk er der forskel på, hvilke aldersgrupper, der bruger hvilke platforme, og hvilken type indhold, de foretrækker (podcast, videoklip, osv.). Det er altså rent teoretisk, at jeg begrænser alderen i forhold til fokusgruppen.

Det er som sagt slet ikke min mening at aldersdiskriminere. Slet ikke, men når jeg skriver specialet, er jeg desværre nødt til at være meget præcis i min målgruppesegmentering og skal kunne forsvare, hvorfor jeg vælger at formidle på den måde, jeg gør.

Bedste hilsner, Helene

Tilmeldt 4. Feb 08
Indlæg ialt: 1315
Fra  Kirstens Quilt Skrevet kl. 22:00
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Helene

Jeg kan sagtens forstå, at du skal forholde dig til nogle rammer, når du skal skrive en opgave. Det, der er rigtigt kedeligt her er, at rammerne defineres på baggrund af forventninger og fordomme om at hvis man er i en bestemt aldersgruppe, agerer man på en bestemt måde.

Og det er en fordom, som ikke har rod i virkeligheden. Jeg har selv en webshop, hvor gennemsnitsalderen på mine kunder er 50+. Og tro mig, de er på facebook, twitter og masser af andre steder. Så min pointe her, er at formidling og stil overhovedet ikke har noget at gøre med alder. Det er en fordom skabt i hovederne på nogen, som har en selvopfattelse, der tilsiger, at det kun er den yngre del af befolkningen, der er 'oppe på beatet'. Og det siger mere om dem, der mener det, end om omgivelserne.  Så - i mit verdensbillede - er den antagelse der ligger til grund for vurderingen af formidling og stil, grundlæggende forkert. Og det kunne være interessant at belyse det, og undersøge, om det faktisk er rigtigt (det tror jeg nemlig ikke at det er).

Så grundlæggende tror jeg ikke, at alder er et relevant kriterie i din beskrivelse af målgruppen. Dette på baggrund af mine erfaringer med det marked, jeg er på (målgruppen for min butik er grundlæggende kvinder, der er 50+, som tager de nye medier til sig i stor stil).

MVH

Kirsten

Kirsten www.kirstensquiltshop.dk

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)