Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Vudering af 7 år gammel side

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 12. Feb 06
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 19:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Prøver lige igen 

Kære Aminoer

Jeg er ny på Amino.dk
Men vil være jer dybt taknemelig for en konstruktiv
vudering af vores www.tegnebordet.dk 
På forhånd tak.

 

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12289
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 19:54
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Tom

En vurdering er en meget generel ting.
Hvad er det du vil opnå med siden?
Hvordan er det hidtil gået. Du må åbne mere op for posen før folk kan hjælpe dig.
Óg velkommen til forøvrigt.

Dbh Martin
Tilmeldt 4. Feb 06
Indlæg ialt: 168
Skrevet kl. 21:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tom

Jeg er VILD med tegnebordet, jeg har selv profil der inde;-)
hedder appeal :-)
 
Ved godt det ikke lige er min amatør vudering du vil ha.. hehe...
Men synes den er ok...
 
Anyways, er bare glad for en side som tegnebordet, får en masse inspiration der inde fra :-)
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 22:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg synes sitet ser flot ud, men som Martin rigtig nok siger er det svært at give gode råd uden at vide lidt mere om hvad der er dine mål - eller hvilke problemer du synes du har.

Jeg har selv i flere år arbejdet med begræbet "MWR - Most Wanted Response", som en måde at udtrykke og beskrive hvad det helt nøgatigt er for mål man har med de besøgende. Dette kan både ses i macro-step perspektiv, f.eks. som BESØG -> REGSITRERING -> KØB, eller i micro-steps, helt ned til den enkelte side, f.eks. hvilket link skal folk helst klikke på når de står på side X.
 
Når først dine mål er helt klar defineret kan du bedre arbejde med at forbedre dem - og det bliver lettere for os andre at give et par gode råd med på vejen :)
Tilmeldt 12. Feb 06
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 23:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi (min kone og jeg) overtog siden for godt 3 år siden. Den var på daværende tidspunkt rimeligt godt besøgt, men lå på en privat server, med mange nedbrud, og koden var ikke så stabil.

Vi flyttede den til en dedikeret server, og fik kodet sitet helt om fra bunden, og samtidig lavet frivillig brugerbetaling, for at se, om det var muligt at skabe et fornuftigt økonomisk fundament til at drive siden videre for, uden at skulle være 100% afhængig af bannerindtægter.

Det går da fremad, stille og roligt, men det ville være rart at få lidt input udefra.
 
Først og fremmest, vil vi gerne skabe et sted, hvor alle der tegner og maler har mulighed for at være med. Der er ca. 12.000 profiler lige nu, og der er lige i underkanten af 200.000 besøg om måneden. Ca. 100.000 er unikke (jf. Metricmarket.com). Jf. Google Adsense har vi ca. 100.000 sidevisninger om dagen. Alt i alt ca. en ti-dobling fra vi overtog siden.
 
Det er jo alt sammen meget godt, men det må kunne blive bedre.
Især omkring de betalende brugere. Vi forsøger at skabe nye tiltag til de betalende brugere, i håb om at endnu flere har lyst til at være med. Men hvod skal der egentlig til, før folk ikke synes de kan leve uden en betalingsprofil?
 
Man kan selvfølgelig "tvinge" brugerne på forskellige måder, men vi ønsker ikke at fjerne noget af det der er grundlaget for siden, og i princippet fungerer alt jo - også selvom man er gratis bruger.
 
Generelt kunne jeg derfor godt bruge råd/vurdering omkring:
 
- at fastholde brugere på sitet
- at få folk til at opgradere til en betalingsprofil
- hvordan er brugervenligheden for folk udefra (man har det med ikke at kunne se skoven for bare træer)
- er der noget indlysende der mangler, eller fejl der springer i øjnene sådan umiddelbart?
- tanker omkring forbedringer?
 
En af de ting vi i øjeblikket selv ser som et problem, er menuen der vokser som tiden går, og dermed bliver mere og mere uoverskuelig. For brugere er der en menu mere, der hvor besøgende har login-feltet. I denne menu, er der også undermenuer, og generelt skaber det lidt et rodet site for nye brugere. Løser man det som på fx. Jubii, hvor der er overmenuer, og dernæst undermenuer til de enkelte områder, eller hvad vil I foreslå?
 
Siden kan efterhånden løbe rundt via den frivillige brugerbetaling og bannerindtægter.
 
Bannerne er for hovedparten solgt målrettet, for et år ad gangen, ved at løfte telefonen ;)
Vi prøvede Google Adsense efter at have læst om det her på debatten tilbage i foråret 2004. Det har været okay. Vi har i januar lukket vores freelance-søstersite Bordet.dk (som ellers var utroligt lækkert, men det var omtrent umuligt at trække kunderne derind, fordi de først kom på Tegnebordet, og aldrig kom længere). Derfor har vi netop lanceret TB freelance, i håb om at skabe kontakter mellem kunde og freelancer, og samtidig skabe en skilling den vej igennem.
 
Derudover, ligger vi utroligt dårligt placeret i diverse søgemaskiner.
Vil det kunne betale sig for os, at investere i noget professionel hjælp til at få dette løst, og hvor meget ville man i så fald skulle budgetere med til sådan en opgave? 
 
Så kort og godt: Hvordan bliver vi bedre, og sikrer Tegnebordets økonomiske grundlag fremover?
Det ville da helt bestemt være rart, om vi en dag kunne leve af det, og dermed også servicere brugerne bedre, ved at være der hele tiden. 
Tilmeldt 10. Jan 06
Indlæg ialt: 108
Skrevet kl. 23:20
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Tom.

Uden at være gået i dybden med dit site (og er måske derfor ikke berretiget til at svare) - så prøver jeg alligevel.

Har du overvejet - at lave en brugeranalyse på dit site - Her mener jeg spørgeskema/polls osv mht. hvofor dine brugere har valgt jer og hvad de bruger sitet til.
Nogle er der jo nok for at ''vise sig frem'' nogle tjener måske endda på det - da de bliver kontaktet.

Der hvor jeg vil hen er - at denne analyse vil måske gøre dig endnu klogere på, om det er en egentlig brugerbetaling der skal til eller om det er os, som besøger og ønsker kontakt til tegneren.

Den blå avis fungere jo således, at annonce er gratis - køber skal betale for at kunne kontakte sælger.

Alt afhængig af hvorfor dine brugere er hos dig og alt efter hvordan de bruger sitet og hvorfor - det vil måske gøre dig klogere på at tage den ''rigtige'' beslutning om hvor betaling skal ligge og hvem den egentlig ''bruger'' er - altså tegner eller besøgende.
Tilmeldt 12. Feb 06
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 15:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Det lyder som en god idé at lave en brugerundersøgelse, da det vil give os en langt mere solid base at arbejde ud fra.

Det med at skulle forlange betaling fra fx. besøgende, tror jeg vil blive vanskeligt, og det vil fjerne hovedformålet med siden: At kunne vise sine ting frem uden at skulle lave en hjemmeside selv.
 
Derudover, at sætte et mål for hvor man egentlig er på vej hen, og hvad vi vil opnå var bestemt gode tanker. Det kan jo være svært at måle en succes, hvis ikke man har stillet sine kriterier op for hvad en succes er At tænke i steps på den måde, er ikke noget vi har gjort i tidligere, selvom det jo er så indlysende, at man skulle synes at det måtte være hovedvægten på enhver side. Tak for at få det sparket op i øjenhøjde
 
Og Elena, tak for de pæne ord. Det er jo lige folk som dig vi er glade for at have med om bord.
 
Andre tanker er selvfølgelig stadig velkomne.
 
Og så må jeg lige sige tak for den pæne velkomst - jeg håber at kunne bidrage med noget den anden vej også, nu hvor jeg endelig har fået oprettet mig en profil
Side 1 ud af 1 (7 indlæg)