Hej Jonas og Christian
Når man har job som lønmodtager sælger man en ret stor del af sin tid til en arbejdsgiver.
Det gør man for at KUNNE holde fri i resten af tiden. Arbejdsgiveren bestemmer hvad man
skal lave, ofte også hvordan, og han fører kontrol med arbejdet og lønmodtageren.
Hvis det er et karriere-job, er lønmodtageren villig til at se stort på hvor meget af hans eller
hendes tid de bruger på arbejdet, fordi det øger deres chance for at blive forfremmet, og det
er netop det de ønsker. De må altså regne med at have mindre fritid til sig selv. Måske meget mindre.
Men det er stadigvæk arbejdsgiveren der bestemmer, som ovenfor, selv om der måske er mere frie tøjler.
Det er mest på topstyrede arbejdssteder med hierarkisk organisation, at den slags job findes.
Hierarkiet er netop det, der giver muligheden for at blive forfremmet. Hvis lønmodtageren vil forfremmes
hele vejen op igennem hierarkiet, må han leve med at hans selvbestemmelse hele tiden begrænses
af dem, der står over ham. Medarbejderen får et livsindhold, der i ret høj grad, bliver på hans chefers betingelser.
Iværksætteren er altid selvstændig. Det betyder at han har ansvar for det hele. Idéudvikling,
produkt-modning,
markedsføring,
salg, produktion og økonomi. Han må bære risikoen hele vejen.
Men han har en stor grad af selvbestemmelse til at vælge sine egne værdier, udfolde sin fantasi,
vælge områder, metoder og samarbejdspartnere. Hvis han kan klare sig på markedet, får han et
livsindhold, der i høj grad er på hans egne betingelser. Derfor vil han ikke skelne så meget
mellem arbejde og fritid, og være parat til at bruge mange kræfter på sin forretnings- eller produktidé.
Man kan sige at lønarbejde og karriere-job er to arbejdsformer. Iværksætteri er nærmest en værenform.
Vi ved jo alle sammen, at et godt resultat, altid kræver både dygtighed og ihærdighed.
Men der er nu aldrig noget der stikker svineheld.
God fornøjelse med opgaven
Venlig hilsen
Hans Brodersen