1: Læs, læs, læs og læs. Få fat i de nyeste bøger, der er på markedet. Der er allerede blevet anbefalet gode bøger så som SEO-Lex. Der er flere gode bøger, men hvor mange penge vil du investere?? Når du har læst disse bøger, vil du have fået alle de grundlæggende ting på plads omkring søgemaskineoptimering. Du kan låne mange gode bøger omkring SEO på biblioteket, men du vil aldrig kunne låne de bedste. Dem skal du købe dig til.
2. Find og følg kilder på nettet. Der er mange gode blogs og forums. Amino er ikke et dårligt forum. Du laver en liste på 5-10 hjemmesider(måske mere), blogs og forums, som du skriver ned et sted. Disse hjemmesider besøger du så dagligt, ugentligt eller månedligt. Derved er du altid opdateret på de nyeste tips, tricks og eventuelle lære ad andres spørgsmål. Du kan eventuelt tilmelde dig diverse nyhedsbreve, hvis du mener, at det er relevant. Der er mange gode ressourcer på engelsk og på dansk på nettet.
3. Track, track og track. Når du laver ny søgemaskineoptimering, så track hvad der sker. Derved har du hele tiden har en ide om, hvad der virker og ikke virker.
4. Test, test og test. Afprøv de nye metoder. Det er vigtigt, at du ikke kun lytter efter, hvad alle andre gør og siger. Du bliver nødt til selv at finde på måder at søgemaskineoptimere og hele tiden være kritisk overfor det, de andre skriver. Det er en rigtig god ide at lære af andre(så behøver du ikke at opfinde den dybe tallerken igen og igen) , men det er lige i så høj grad en god ide at gøre dine egne erfaringer.