Henrik Statsaut. revisor:
Tonny, selvom der afgives erklæring uden sikkerhed skal årsrapporten stadig indeholde de lovkrævede noter og klassifiseringen af posterne skal være korrekt. Dvs. der skal være en note på det ulovlige kapitalejerlån og dette skal være klassificeret korrekt. Så ikke noget med at gemme det under "Andre tilgodehavender".
Og opdager revisor, at det ikke er behandlet korrekt i årsrapporten skal det påvirke hans erklæring (forbehold for at årsrapporten ikke indeholder de lovkrævede noter og/eller forkert klassificering).
Revisor kan altså ikke "se igennem fingrene" med forholdet - selvom der ikke afgives erklæring med sikkerhed.
Forventningen til om revisor burde opdage det ulovlige kapitalejerlån, vil så nok afhænge af, hvor stort et beløb vi taler om.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at et lån i det størrelse trådstarter omtaler f.eks. placeret under "andre tilgodehavender" skal revisor opdage og tage action på, og han vil kunne ifalde bøde, hvis han overser det.
Henrik - Nu ved jeg ikke om, du bevidst forsøger at misforstå, det jeg skrev.
Iøvrigt er jeg enig i dit indlæg.
Godkendte revisor, statsautoriserede eller registrerede, kan ikke undgå at påtale ulovlige aktionærlån. Ej heller ved en assistanceerklæring (en erklæring uden sikkerhed) jvf. den seneste skærpelse til de godkende revisorer.
Hvis den godkendte revisor i en opgave med en assistanceerklæring konstaterer eks. ulovlige aktionærlån, så skal den godkendte revsior afstå fra opgaven eller opgradere denne til en erklæring med sikkerhed, hvorefter det kan fremgå under de supplerende oplysninger med de nødvendige bemærkninger.
Herudover foreligger der også nu en vejledning om, hvordan et ulovligt aktionærlån opstået efter den 14/8-2012 skal behandles korrekt, herunder som løn/udbytte m.v..
Pointen er vel også, at der tidligere ikke har været den store kontrol med dette område fra Erhvervsstyrelsen eller SKAT, men man kan jo håbe, at der følges op på de fremkomne udmeldinger.
Tonny