Debatten er flyvende omkring hvilke barrierer iværksættere møder i Danmark. Politikerne peger på at kapital er den største barriere. Men er dette nu også den største barriere? Ifølge The Global Entrepreneurship and Development Institute er Region Hovedstaden #1 iværksætter økosystem i Europa, og de resterende regioner i Danmark er tæt efter. De peger ikke på kapital som den største forhindring, men i højere grad en manglende kultur for iværksætteri. Rammebetingelserne er de bedste i hele Europa. Kan du genkende dette billede? Vi er 2 kandidatstuderende som skriver afhandling omkring disse problemstillinger, og vi vil gerne præsentere et retvisende billede af barriererne for iværksættere. Er det manglende kapital? Tro på egne evner? Eller noget helt tredje? Over 200 iværksættere har givet deres mening til kende via nedenstående link. Det tager 3 minutter og besvarelsen er anonym. Giv din mening til kende. Link til undersøgelse: https://da.surveymonkey.com/s/DXCSVQS Tak for din hjælp og godt valg! / Thorbjørn og Anders |
Nej manglende kapital er ikke et stort problem. Det største problem for vækst med en ung danskbaseret maskinproducent der pt udelukkende eksporterer er;
1-marginalskatten der gør at hvis jeg låner ex. 2mio kr i mit hus, investerer og taber disse penge skal jeg tjene knapt 6mio. kr for at komme tilbage til 0, og samtidig skal jeg tjene ca. 6 mio kr for at fordoble min investering.
2-omkostningsniveauet ved at få lavet komponenter/services i Danmark er meget høje og det gør at vi er ekstremt ineffektive fordi vi forsøger at undgå omkostninger ved outsourcing i Danmark - og det kommer tilbage til at bare en mio investeret kunne gøre underværker
3-hele følelsen af at størstedelen af befolkningen (EL, SF, S og DF) vælgere ser selvstændige som usympatiske skadedyr som kun accepteres fordi der er regninger der skal betales til at støtte folk der ønsker at blive forsørget. Det giver alt i alt en følelse af at jeg egentlig ikke har lyst til at mine børn skal lide under de økonomiske og mennskelige afsagn som det giver at gøre hvad jeg har gjort.
Som forældre til to børn med handikap har jeg set hvor sjofel en arbejdsindsats rigtig mange i den offentlige sektor yder, og jo mere jeg møder den, jo mindre synes jeg den skal være.