Der er mange danskere firmaer, som har kundeservice og telefonsalg nede i Malaga, og det lokker en masse unge danskere til. Jeg har en kammerat, som lige har været i Malaga i et par måneder for at arbejde som sælger. Han virkede ihvertfald rigtig glad for at være dernede. Vejret er jo rigtig dejligt i Malaga, og så er Malaga også meget kendt blandt os danskere. Det giver dig helt sikkert nogle gode muligheder, hvis du fx skulle leje boligen ud til nogle danskere senere hen. |
Hej Kundez,
Er det tiltænkt som en feriebolig eller vil du flytte til et andet land? Jeg spørger fordi flere her i tråden hiver skatteforholdene frem, men det vil jo kun være aktuelt, hvis du flytter din folkeregister-adresse ned i landet eller stifter en virksomhed der.
Hvis det udelukkende er tænkt som en feriebolig - med billige leveforhold og sol som du nævner - ville jeg foretrække én af følgende:
- Spanien fordi vejret er godt, skatten er ok (indkomstskat ca. 20 - 25%, selskabskat ca. 30%) og leveomkostningerne er lave. Hvis du vil i selskab med andre danskere er Malaga, Fuengirola eller Marbella de bedste bud - i Marbella f.eks. behøver du kun at kunne tale dansk, fordi der er så mange danskere! Der er danske barer, bagere, ejendomsmæglere osv. I Spanien kan du overleve fra ca. 800 EUR pr. måned og leve livet fra ca. 1500 - 2000 EUR
- Bulgarien er den ultimative europæiske destination i forhold til leveomkostninger - det er ekstremt billigt. Du kan overleve for ca. 500 EUR pr. måned og leve livet fra ca. 1000. Landet er dog noget mere tilbagestående i forhold til infrastruktur, socialvæsen, korruption osv. end mange andre europæiske lande, men hvis man leve med det (og det kan man, hvis man blot bruger det som feriedestination) er, det uden tvivl det sted, hvor du får mest for pengene. Byerne omkring Sortehavet (især Varna) er de bedste steder at bo. Jeg har skrevet en smule om at arbejde i Bulgarien her.
- Malta er en lidt overset destination, men der findes mange større virksomheder - især inden for gaming og online gambling - som har hovedsæder på Malta og derfor findes der overraskende mange indbyggere fra andre europæiske lande (som f.eks. Nordeuropa) på Malta. Prisniveauet er højere end i Spanien og Bulgarien og skatten er også højere. Læs evt. mere om at flytte til Malta her.
- Grækenland er en populær turistdestination, men et overset sted at flytte til. Grækenland har både ekstremt flot natur, dybe historiske og kulturelle rødder, lave leveomkostninger og sol. Den nuværende økonomiske situation virker måske en smule håbløs, men en rigtig iværksætter bør kunne se muligheder i den.
Jeg kunne også sætte Storbritannien og Irland på denne liste, men de lande opfylder vel næppe kravet om sol og lave leveomkostninger?
Personligt kunne jeg godt finde på at flytte til de fleste af ovennævnte lande, men hvis du har børn (eller skal have børn) ville jeg også tage andre faktorer såsom arbejdsløshed, social sikring, uddannelsessystem osv. med i betragtning. Jeg ville også tænke mere over skatteforholdene.
Selv bor jeg i Schweiz på 8. år, hvilket jeg er meget glad for. Her er indkomstskatten 1% - 14% (afhængig af hvor du bor) for en indkomst op til ca. 100.000 CHF/år og selskabsskatten er 1% (men du betaler den først, når du har over 100.000 CHF i overskud). Herudover fungerer det sociale sikkerhedsnet samt sundhedssystemet bedre end i Danmark, og samfundet som helhed er meget velorganiseret (i modsætning til flere af landene ovenfor). Naturen er fantastisk og vejret er også meget bedre; der er mere sol og meget mindre overskyet/regn end i DK, men det er naturligvis ikke ligeså varmt som i Middelhavslandene.
Vh. Jesper