Kære aminoer, Jeg håber nogle kan hjælpe mig - evt. været i samme situation. Jeg startede min virksomhed for 8 år siden, idag har jeg 6 fuldtids ansatte og vi har en god omsætning med et sundt overskud - som min revisor siger det, så kan det ikke være bedre. MEN, jeg er psykisk kørt helt sidelæns, jeg kan ikke stå op og komme på arbejde, det er nok en kombination af stress / depression - jeg er god til at starte ting, men at drive en virksomhed med standard opgaver, keder mig ekstremt meget - jeg kaster rigtigt mange bolde op i luften, og er god til at udvikle og lave nye udfordringer til mig selv. Men jeg har det virkeligt ikke særligt godt, min kone siger at jeg skal gå til psykolog / coach, og jeg har nok bare måske brug for at snakke med en som "forstår" hvad jeg går igennem med min virksomhed og medarbejdere. Tænker alle andre der også har startet noget fra bunden må have været igennem det samme? |
Hej René.
Først og fremmest, så skide godt gået med din butik. Kender den udmærket og det er virkelig flot det du har bygget op.
Så vidt jeg ved så går din butik så godt at du i dette tilfælde burde ansætte en medarbejder til det administrative - Det er jeg sikker på der er råd til.
Det er ikke sikkert du behøver en på fuldtid, måske kan deltid gøre det. Men hvis du får en administrativ person ind, så har du også mulighed for at vækste Astina, og så kan det pludselig være en bedre forretning for dig at ansætte en til det administrative.
Lige pludselig kan det være du synes det er sjovt at gå på arbejde i stedet for at se det som en pligt.
Du må endelig sige til hvis du skal bruge noget hjælp, eller mangler et par friske øjne på din forretning.
Jeg bor i samme by som du har butikken.
Mvh.