Hej Kenneth
Her er et lille udpluk af punkter hvor siden kunne konverteres bedre :)
- Der er et søgefelt i toppen, som er ret overflødigt da søgninger ret ligetil bare ville være 'slips' eller 'butterfly'.
- Har dine produkter ingen mærker/hvem er leverandøren af produkterne i dit sortiment?
- Der er ingen 'Om os' menu i hovedmenuen, så de besøgende kan læse lidt om forretningen, da mange gerne vil vide lidt om hvem de gør forretninger med. Men den er istedet godt gemt af vejen i bunden af siden.
- Titlen 'Modeslips til dig som ønsker det helt rigtige slips!', kunne godt være mere fængende. Sæt dig i kundens sted og spørg dig selv 'Hvad får jeg ud af at handle hos dig, frem for en anden forhandler'? En titel som f.eks 'Lign en million med et modeslips', eller 'Udstrål værdi, performance og styrke med et stilfuldt modeslips'.
- 'Fast fragt til 19 kroner' burde vises synligt et sted i toppen, istedet for i bunden af siden.
- Social media ikonerne er også godt skjult i bunden af siden, og burde være meget mere synlige og placeres et sted i på øvre del af siden.
- Der er et nyhedsbrev-felt i bunden, hvor jeg går ud fra at man skal skrive sin mail i feltet. Men du giver dem ikke nogen argumenter om hvorfor det er en god ide tilmelde sig dit nyhedsbrev. Skriv lidt om hvad du kan tilbyde, hvad de får ud af det, hvilke fordele det kan give osv. Og så ville det give meget mere mening at placere det som en menu i hovedmenuen (og alternativt som en pop-up). Det er de færreste der kommer til at se det der er i bunden af siden.
- Kolonnen med de to produkter til højre for slideshowet er unødvendig fyldstof og giver ingen værdi, for hvor mange klikker på dem, fremfor butterfly menuen? Det giver mere harmoni i designet med en slideshow der får plads til at folde sig ud og få opmærksomhed.
- Man burde blive sendt til forsiden ved at kunne klikke på logoet i toppen, og fjerne teksten 'www.modeslips.dk' da de besøgende godt kan se at de er på en hjemmeside. Der er ingen grund til at fortælle dem noget de i forvejen godt ved.
- De 3 slipse-menuer burde samles på én slipse-menu, det skaber mere plads.
- At man faktisk kan logge ind på siden er meget godt skjult væk. Det skal være synligt for brugeren hvor man logger ind på siden.
- I bunden af siden står 'Betaling' med et billede af et par hævekort. Det er overflødigt fyld, da ingen bruger det til noget.
- Inde på f.eks. butterfly-menuen står ALT for meget tekst. Ingen mennesker giver sig tid til at læse hvad der står. Og teksten skubber tilmed også produkterne ud af skærmbilledet. Vi bliver draget af visuelt indhold, og det er billederne der fanger vores opmærksomhed (især på webshops).
Du kan læse lidt mere om konverteringsoptimering, smt andre metoder til at optimere din webshop på sebastiandamm.dk