Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Udlejning af egen bolig

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Vester Skerninge
Tilmeldt 2. Apr 08
Indlæg ialt: 42
Skrevet kl. 07:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa

Jeg overvejer at udleje min egen bolig, og så flytte på landet.

Er der nogen her der ved noget om skatteregler.

Hvis jeg f.eks. vil sælge mit hus om 10 år.

Skal jeg så have boet i det i 2 år først.

Hvordan er det med "forretningen" i de 10 år.

Håber nogen lige har overskud til at give lidt ideer til, hvordan det gøres bedst.

MVH

Jørn Lind

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 08:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Jørn Lind:

Hvis jeg f.eks. vil sælge mit hus om 10 år.

I forhold til salget af fast ejendom så er hovedreglen at du er skattepligtig af fortjenesten, dog er der en undtagelse hertil hvis du har beboet den faste ejendom (også kaldet parcelhus-reglen)

Det er fuldstændig ligegyldig i forhold til skattepligten om du har udlejet den fast ejendom, hvor lang tid den har været udlejet eller i hvilken del af ejerperioden den har været udlejet.

Kriterierne du skal opfylde er at du reelt skal have beboet den faste ejendom. Om du reelt har beboet den faste ejendom opgøres ud fra en samlet vurdering, men som regel er man ikke i tvivl om man har boet der eller ej. Bemærk der er ikke en 2-års regel, nogle gange bruger Skat blot længden af beboelse som en vejledning til om der "kigges" nærmere på om sælgeren reelt har beboet den faste ejendom. Derudover er der et fast kriterie i forhold til størrelsen på grunden, at grunden må ikke være større end 1400 kvm, og hvis den er større end 1400 kvm må der ikke kunne udstykkes eller en udstykning vil væsentlig forringe den øvrige grunds værdi. 

Jørn Lind:

Jeg overvejer at udleje min egen bolig, 

Hvordan er det med "forretningen" i de 10 år.

I forhold til selve udlejningen, så er du skattepligtig af indtægten fra udlejningen.

Når du udlejer din private faste ejendom (og ikke selv bor i en del af ejendommen) hele året så er det erhvervsmæssig udlejning og du skal opgøre den skattepligtige indkomst ved at lave et lille regnskab der sammentæller dine lejeindtægter og fratrækker dine udgifter forbundet med den udlejede ejendom. Det er også muligt at anvende kapitalafkastordning og virksomhedsskatteordningen, men der vil jeg helt klart anbefale en revisor til at hjælpe.

Tilmeldt 4. Feb 08
Indlæg ialt: 1314
Fra  Kirstens Quilt Skrevet kl. 11:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Vær opmærksom på, at du ikke nødvendigvis kan opsige lejemålet, hvis du vil sælge boligen. 

Det er en god ide, at kontakte en advokat - der er mange faldgruber her, bl.a. opsigelse af lejemål og fastlæggelse af leje.

Kirsten www.kirstensquiltshop.dk

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)