Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

inkasso

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Fra København / Bordeaux
Tilmeldt 1. Jul 15
Indlæg ialt: 16
Fra  Le Raït Skrevet kl. 00:01
Hvor mange stjerner giver du? :

hej med jer

jeg har en vinhandel med både privat og engros salg. En kunde har en stribe ubetalte regninger og vi har mailet frem og tilbage nogle gange efter utallige rykkere fra min side. Ældste regning er 3 mdr gammel, nyeste ca 4 uger. Seneste mail siger han, at han ikke "har overskud" til at snakke med mig - er tydeligvis træt af at blive rykket (who can blame him), og at vi derfor snakkes ved via advokat. WTF? Nå, men kan nogen give mig et par tips ifm inkasso o.lign? Hvornår sender jeg det den vej? Hvor mange rykkere, hvor lang tid imellem, skal jeg stoppe al kontakt med ham udover rykkere? etc.. Jeg er endnu ikke begyndt at lægge rykkergebyrer og procenter på regningerne - vi havde indtil for nylig et ganske godt forhold og jeg ville gerne give ham lang snor. Yderligere: en af de centrale tvists er, at han på et tidspunkt har bestilt x-antal bag-in-box vine via bekræftelse på sms, men nægter nu at aftage dem og jeg kan ikke sælge dem til anden side. Han mener, det er en chance man tager som handlende. Hvordan forholder jeg mig til den i sammenhæng med det øvrige? 

Al input er velkomment.

vh Jon 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 02:55
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Det er jo en ærgelig situation.

Hvad du skal gøre ved det afhænger af, hvad du selv mener at kunne og ville.

Det mest nærliggende er naturligvis advokat, men vel det du vil undgå siden du skriver her på Amino.

Hvis beløbet er under kr. 50.000 kan du selv køre inkasso som en småsag:

http://www.domstol.dk/saadangoerdu/Smaasager/forloebet/Pages/default.aspx

..men du skal regne med, at der går ca. ½ år og en masse arbejde fra din side inden, der findes en afgørelse.

Så der er ingen nemme løsninger, hvorfor vi er mange, der ind i mellem opgiver og forsøger, at "glemme" den ydmygelse det er, når man støder ind i folk, der er så ligegyldige...

dbh.

Brian

Fra København Ø
Tilmeldt 19. Apr 09
Indlæg ialt: 55
Fra  TranPro Skrevet kl. 09:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej. Hvis jeg var dig ville jeg se og få sendt de rykker allerede nu med 10 dages mellemrum + renter pr påbegyndt måned, jeg har det lidt ligesom dig at man godt vil give folk lang snor, men det lyder på din beskrivelse at han ikke har tænkt sig at betale, betaler han ikke efter de fremsendt rykkere ville jeg køre en småsag eller sende sagen til inkasso.

Som Brian siger så kan du køre sagen som småsag når beløbet er under 50000kr inklusiv moms, det koster 500kr at køre en småsag og du skal selv stå og forsvar din sag som regel bliver retsmødet holdt over tlf.

Hvis du er heldig betaler han når han finder ud af at du køre en sag, ellers kan det godt vare lang tid før din sag kommer for en dommer.

Personligt har jeg det sådanne at man godt vil give sine kunder en chance for at betale uden der opstår nogle problemer, men der er også kunder der kun er ude på at snyde og det skal de ikke ha lov til, og derfor sender jeg altid dem vider til inkasso efter de har fået en chance for at betale.

Fra Albertslund
Tilmeldt 23. Nov 15
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 13:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jon

Du kan sagtens sætte en rykkerproces i gang. Omkring 10 dage efter forfaldsdatoen på den nyeste faktura, kan du udsende rykker 1. Både gebyr og renter kan tilskrives ifølge renteloven. Jeg vil anbefale, at du ikke påfører en alt for optimistisk rente. 2-3% er et godt bud. Men ifølge renteloven kan du lovligt påføre op til ca. 7%, hvilket er tilsvarende Nationalbankens udlånsrente. Efter endnu 10 dage, kan rykker 2 sendes ud.

Du skal være opmærksom på, at du maksimalt må kræve et rykkergebyr på 100kr. inkl. moms pr. skrivelse. Og man må højst sende 3 skrivelser m. pålagt rykkergebyr vedr. samme ydelse.

Send til inkasso
Hvis din kunde ikke har gjort indsigelse i kravet, kan du vælge at sende ham til inkasso. Dette er en god ide at gøre allerede ved rykker 2. Ofte har en 3. rykker ikke den største effekt, hvis kunden allerede har ignoreret de 2 første rykkere.

Husk at varsle om inkasso korrekt. Korrekt inkassovarsel skal:
-          Give kunden (mindst) 10 dage fra dato til at betale
-          Oplyse at sagen vil blive sendt til inkasso, og
-          at det vil medføre øgede omkostninger for kunden

Send i retten
Hvis din kunde har gjort dig opmærksom på, at han ikke er enig i kravet, vil man i de fleste tilfælde ikke kunne føre den som inkassosag. Sagen skal derfor håndteres retslig. Evt. småsag (under kr. 50.000), hvilket du kan du kan køre selv, som både Brian og TranPro nævnte.

Først når din sag endeligt er overført til advokat eller inkasso, bør kontakten udelukkende foregå igennem 3. part.

Jeg håber at ovennævnte kan hjælpe dig med din situation.


Rigtig god jul

Venlig hilsen

Sebastian Storm
Transcom Inkasso

Fra København / Bordeaux
Tilmeldt 1. Jul 15
Indlæg ialt: 16
Fra  Le Raït Skrevet kl. 21:28
Hvor mange stjerner giver du? :

tak for alle svar.. det hjælper mig videre. Skal nok give en opdatering her i det nye år :-)  foreløbig har jeg bestemt mig for at forsøge at afsætte de bag-in-boxes billigt, som han har bestilt særligt til ham. Derfor står kun det økonomiske krav tilbage på 17K.. I øvrigt hvis det spørgsmål skulle dukke op: hvilket beløb går inkassoen efter - beløbet før eller efter rentetilskrivning, rykkergebyrer og  kompensationsbeløb? og hvordan er det med kompensationsbeløbet - skal det på hver faktura der er tale om, og i lige så mange omgange som jeg sender rykkere (dvs 2 runder)? eller er det et engangsbeløb på en faktura? kan ikke finde så meget om det..

vh Jon

Fra København / Bordeaux
Tilmeldt 1. Jul 15
Indlæg ialt: 16
Fra  Le Raït Skrevet kl. 21:41
Hvor mange stjerner giver du? :

ps jeg har fået at vide fra et inkasso firma, at hvis han vælger at afvise kravet, skal det automatisk i retten, for så kan det ikke køres som inkasso sag. Er der nogen, der har oplevet lignende? Og i så fald -hvem påhviler bevisbyrden så? Jeg har alle bestillinger fra ham på mail eller sms, samt kvittering for modtagelse af disse bestillinger fra mig ligeledes på sms eller mail, samt min fremsendelse af faktura med ordlyd "i henhold til seneste levering" el lign. På intet tidspunkt har han sagt, at han ikke har fået vinen leveret, hvorfor det ville undre mig, hvis han var så snu at begynde på det nu. Men man kan jo aldrig vide. Jeg tiltror ham det værste efter han sagde "vi skrives ved via advokat".. det huer mig ikke rigtig. Så måske kunne han sgu godt finde på det. Men som sagt - hvis det bliver tilfældet, skal jeg så bevise ved domstolen at han har fået vinen? og vil da de nævnte skriftlige beviser være tilstrækkelige? jeg har jo selvfølgelig ingen fotos af vinen i restauranten el.lign. Så rent principielt ville han vel egentlig godt kunne lyve og bare nægte, at han nogensinde har modtaget varerne og at han ikke kunne forstå hvorfor jeg sendte faktura til ham.. Altså ved godt det lyder pænt paranoidt nu, men... tak på forhånd for at bære over med det.

:-) 

Jon

Fra Silkeborg
Tilmeldt 6. Aug 14
Indlæg ialt: 360
Fra  Advokatkontoret Rikke Wagenblast Sørensen Skrevet kl. 22:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jon

Hvis man ikke har aftalt noget, så udgør renten den officielle udlånsrente fastsat af Nationalbanken hver den 1. januar og 1. juli med et tillæg på 8 pct. Jeg kan ikke huske præcis rentesatsen - bruger et program til at regne det ud, således at det automatisk beregnes ud fra de forskellige ændringer i morarentesatsen - men mener den ligger omkring 8,2 pct. Men hvis du regner med 8 pct. hvis du selv vil regne det ud, så går du ikke helt galt i byen. Dette kan ikke sammenlignes med bankernes rentesatser, hvor der påløber måske rente hver md. og hvor der beregnes rentes rente. Morarenten jf. renteloven er en p.a. rente - Dvs. der beregnes ikke rentes rente.

Kompensationsbeløbet kan kræves i erhvervsforhold og udgør kr. 310.

Og vedr. vinen, så er der altså ingen annullationsret /ophævelsesret - bortset ved forbruger i fjernsalgssituationer såsom køb over nettet. Dvs. du er flink, når du vælger at frafalde kravet mod din kunde og så sælge vinen til anden side.

Udgangspunktet ved inkasso hos advokat er i øvrigt som udgangspunkt, at det skal være omkostningsfrit for kreditor. Dvs. debitor bliver pålagt at betale inkassoomkostninger m.v., som er den betaling advokaten sædvanligvis tager. Problemet er blot, at man ikke kan plukke håret af en skaldet. Dvs. hvis man ikke kan finde noget, som man kan tage fra debitor, ja så er der jo kun kreditor til at betale advokaten.

Bemærk ovennævnte er udgangspunktet - Det følges ikke af alle. Dvs. spørg lige advokaten inden du giver ham opgaven.

Held og lykke.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 22:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Jon Frederik Capoul:
hvilket beløb går inkassoen efter - beløbet før eller efter rentetilskrivning, rykkergebyrer og  kompensationsbeløb? og hvordan er det med kompensationsbeløbet - skal det på hver faktura der er tale om, og i lige så mange omgange som jeg sender rykkere (dvs 2 runder)? eller er det et engangsbeløb på en faktura?

Kan bestemt anbefale : http://procesrente.dk/

Der er både forklaringer og ikke mindst en beregner.

dbh.

Brian

Fra København / Bordeaux
Tilmeldt 1. Jul 15
Indlæg ialt: 16
Fra  Le Raït Skrevet kl. 10:26
Hvor mange stjerner giver du? :

hej Rikke ville du evt være interesseret i at tage denne inkasso sag, nævnt i tråden her, for mig, hvis den skal realiseres? jeg har på venlig opfordring fra min hustru ladet det ligge i julen, fordi det gik mig noget på :-) Men nu rammer hverdagen igen.. 1 rykker er blevet sendt i går og jeg afventer svar - hvis jeg får noget overhovedet. Men i fald det skal sendes til inkasso, formentlig efter jeg ikke har hørt ifm rykker 2 om 10-12 dage, er det da noget, du kan hjælpe med, og hvad er din pris? 

bedste hilsner

Jon 

tel 28578548

mail chateaulerait@gmail.com

Rikke Wagenblast Sørensen:

Hej Jon

Hvis man ikke har aftalt noget, så udgør renten den officielle udlånsrente fastsat af Nationalbanken hver den 1. januar og 1. juli med et tillæg på 8 pct. Jeg kan ikke huske præcis rentesatsen - bruger et program til at regne det ud, således at det automatisk beregnes ud fra de forskellige ændringer i morarentesatsen - men mener den ligger omkring 8,2 pct. Men hvis du regner med 8 pct. hvis du selv vil regne det ud, så går du ikke helt galt i byen. Dette kan ikke sammenlignes med bankernes rentesatser, hvor der påløber måske rente hver md. og hvor der beregnes rentes rente. Morarenten jf. renteloven er en p.a. rente - Dvs. der beregnes ikke rentes rente.

Kompensationsbeløbet kan kræves i erhvervsforhold og udgør kr. 310.

Og vedr. vinen, så er der altså ingen annullationsret /ophævelsesret - bortset ved forbruger i fjernsalgssituationer såsom køb over nettet. Dvs. du er flink, når du vælger at frafalde kravet mod din kunde og så sælge vinen til anden side.

Udgangspunktet ved inkasso hos advokat er i øvrigt som udgangspunkt, at det skal være omkostningsfrit for kreditor. Dvs. debitor bliver pålagt at betale inkassoomkostninger m.v., som er den betaling advokaten sædvanligvis tager. Problemet er blot, at man ikke kan plukke håret af en skaldet. Dvs. hvis man ikke kan finde noget, som man kan tage fra debitor, ja så er der jo kun kreditor til at betale advokaten.

Bemærk ovennævnte er udgangspunktet - Det følges ikke af alle. Dvs. spørg lige advokaten inden du giver ham opgaven.

Held og lykke.

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)